17.9 C
Copenhagen
lørdag 5. juli 2025

Fredericia er ikke en morfinby mere

0

Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?

Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.

– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.

Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.

– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.

Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.

Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.

Læs også

SF kræver handling mod opioider – især blandt unge

0

SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, sætter nu fokus på det voksende problem med opioider, især blandt unge. Ifølge Lorentzen er det tid til handling fra regeringens side, da antallet af unge, der tager opioider, er steget markant, og hun mener, at gruppen af unge, der tager stofferne, er blevet bredere.

– Det er mange år siden, jeg begyndte at kæmpe for mere opmærksomhed omkring dette område. Dengang var der en alarmerende situation i Fredericia, hvor mange unge smuglede opioider. Det blev ikke opdaget, fordi ingen kiggede efter det, hverken myndigheder eller andre relevante instanser. Jeg var bekymret for, at problemet gik under radaren, fordi der manglede fokus, siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at det derfor er et vigtigt skridt, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil, men hun mener, at det er på høje tid, at der bliver taget beslutninger og indgået forhandlinger.

– Vi har ventet længe, og det er på tide, at der forhandles om udspillet, så vi kan få konkrete løsninger på plads. Vi har brug for bedre behandling af dem, der er blevet afhængige, men vi har også brug for skærpede straffe. Vi påpegede allerede i Fredericia, at straffene var for lave, da opioider ofte blev kategoriseret som ulovligt medicinsk salg, og det er noget, vi skal have ændret, siger Lorentzen.

I Fredericia og Esbjerg har kommunerne været meget åbne om udfordringerne med opioider og rapporteret, at situationen er alvorlig. Ifølge Lorentzen har Sundhedsstyrelsen i en rapport også påpeget, at opioider er særligt farlige, fordi afhængigheden opstår hurtigt, især når man har adgang til penge.

– Opioider er ekstremt afhængighedsskabende, og det har enorme konsekvenser for både brugerne og deres omgivelser. Vi må handle hurtigt for at forebygge, at problemet vokser sig endnu større, forklarer Karina Lorentzen.

Selvom hun har kæmpet for at få mere fokus på problemet i mange år, er hun frustreret over, at politisk handlekraft ikke har været stærkere. Hun påpeger, at der har været for lidt politisk vilje til at tackle udfordringen med opioider på en strukturel og effektiv måde.

– Det er en alvorlig situation, og vi har ikke haft den nødvendige politiske handlekraft. Vi har set problemerne, men vi har ikke handlet hurtigt nok, slutter Lorentzen.

SF’s folketingsmedlem opfordrer nu regeringen til at tage de nødvendige skridt hurtigt og skabe løsninger, der kan bremse den stigende brug af opioider, især blandt unge.

Kommune undersøger opioider blandt unge

0

Fredericia Kommune er opmærksom på, at opioider er et voksende problem i Danmark, og har derfor iværksat en undersøgelse for at få et bedre billede af situationen blandt de unge i kommunen. Spørgeskemaer er sendt ud til unge i Fredericia, og de første tilbagemeldinger forventes at komme i marts 2025.

Selvom opioider er blevet et nationalt problem, er det endnu for tidligt at sige, om Fredericia er direkte påvirket af dette, fortæller Rasmus Balder, chef for Unge, Uddannelse og Borgerservice i Fredericia Kommune.

– Det er svært for mig at sige så meget konkret lige nu, da vi endnu ikke har fået de nationale tal, som vi skal forholde os til. De første data forventes først til marts, siger Rasmus Balder.

– Men jeg kan sige, at vi har fokus på området, og at der også er blevet igangsat en undersøgelse i Fredericia. Det er vigtigt for os at få en bedre forståelse af situationen og se, om det er noget, der fylder lokalt.

Rasmus Balder understreger, at mens problemet med opioider på landsplan er kendt, har Fredericia Kommune ikke set store tegn på, at det er et akut problem i kommunen. Der er dog fortsat opmærksomhed omkring emnet, og kommunen er parat til at tage handling, hvis det viser sig at være en udfordring i lokalsamfundet.

– Vi ved fra de nationale tal, at problemet ikke fylder voldsomt i det samlede billede, men vi er meget opmærksomme på at følge op lokalt, hvis der er tegn på udfordringer. Det er dog ikke noget, vi har set som et stort tema her i området endnu, og jeg har heller ikke hørt noget særligt, der peger i den retning, forklarer han.

Fredericia Kommune har fokus på at skabe et solidt datagrundlag, så man kan træffe de rette beslutninger. Hvis det viser sig, at opioider udgør et reelt problem blandt unge i kommunen, vil kommunen handle hurtigt og målrettet.

– Jo flere redskaber vi har til at håndtere udfordringer, jo bedre kan vi støtte de mennesker, der har behov for hjælp. Hvis det viser sig, at der er et problem lokalt, vil vi selvfølgelig tage det op som en indsats og arbejde målrettet med det. Indtil videre handler det om at få et solidt datagrundlag, så vi kan tage de rigtige beslutninger, siger Rasmus Balder.

Undersøgelsen, der er blevet iværksat, skal give kommunen et bedre billede af problemets omfang og om nødvendigheden af yderligere indsatser i Fredericia. Resultaterne af undersøgelsen vil blive en vigtig faktor i, hvordan kommunen fremover tackler eventuelle udfordringer med opioider blandt unge.

Fokus på trivsel er afgørende for at tackle stofmisbrug

0

SF’s byrådsmedlem i Fredericia, Connie Maybrith Eden, udtrykker, at hun ikke mener, at opioider udgør et større problem i Fredericia, end det har gjort tidligere. Hun er dog enig med partiets folketingsmedlem, Karina Lorentzen, om, at der er behov for at sætte fokus på problematikken.

– Det er et stort problem, og det har været det længe. Men det er svært at få afdækket, hvordan kanalerne fungerer. Det virker som om, det ofte sælges af private personer, der får det udskrevet, siger Connie Maybrith Eden, der fortsætter: – Problemet er tydeligt stigende, især på landsplan.

Selvom hun anerkender problemets omfang, er Connie Maybrith Eden ikke enig i, at skærpede straffe er løsningen. -Jeg tror ikke, det er vejen frem. Det er simpelthen spild af tid at diskutere straffe, siger hun. – I stedet bør vi fokusere på behandling og på at hjælpe de unge tilbage i trivsel. Det er dér, vi kan gøre en forskel.

Hun påpeger, at en af de største udfordringer er at adressere trivsel generelt, især for børn og unge. – Der er ingen tvivl om, at vi skal tage os af børn og unges trivsel. Men vi må også erkende, at der er mange voksne misbrugere, som vi ikke har et klart billede af. Det er noget, der ofte foregår i det skjulte, siger Eden.

Hun understreger, at misbruget ikke kun rammer en bestemt social gruppe, men berører alle samfundslag. “Jeg ser det også i retspsykiatrien. Det er helt vildt, hvilke misbrugsproblemer der er der. Det rammer alle – fra direktører til folk med lavere indkomst,” fortæller Eden.

En del af problemet, ifølge Eden, starter tidligt. – I dag giver vi børn Ritalin, som er et amfetamin og i bund og grund narkotika, for at behandle ADHD. Det kan skabe helt andre problemer på sigt. Vi risikerer at gøre stofmisbrug til en normal del af hverdagen. Det er en udvikling, vi skal tage alvorligt.

Med disse udtalelser understreger Connie Maybrith Eden, at der er behov for en mere nuanceret tilgang til opioidproblematikken – en, der prioriterer behandling frem for straf.

Læs også

Stor indsats til brand i Fredericia

0

Lørdag eftermiddag udbrød der brand i en lejlighed på første sal på Treldevej i Fredericia. Alarmen indløb til TrekantBrand klokken 17:22, og der blev hurtigt sendt et større beredskab til stedet.

Fire brandbiler, en brandindsatsleder og politiets indsatsleder rykkede ud sammen med en politibil og en ambulance. Beredskabet arbejdede intensivt for at få kontrol over branden. Politiet er også til stede med indsatsleder, og en patrulje. En lægeambulance er lige kørt fra stedet.

Adskillige beboere er samlet på gaden for at følge indsatsen. Der er endnu ingen meldinger om brandårsagen eller eventuelle personskader, men brandvæsenets hurtige indsats forhindrede en potentiel større spredning af ilden. Flere vidner fortæller dog, at der har været store flammer.

Klokken 18.11 er TrekantBrand, politi og redning ved at pakke sammen, og køre fra brandstedet.

Tommy Rachlitz Nielsen afviser kritik af manglende åbenhed i ADP

0

Tommy Rachlitz Nielsen (C), medlem af Fredericia Byråd og folkevalgt i ADP A/S’ bestyrelse, forstår ikke den kritik, som løsgænger Karsten Byrgesen har rejst om manglende åbenhed i havneselskabet.

Karsten Byrgesen har tidligere kritiseret, at byrådet ikke blev orienteret om forhandlingerne mellem ADP og Hanstholm Havn, hvilket han mener strider imod løfterne om større gennemsigtighed.

Tommy Rachlitz Nielsen afviser fredag aften kritikken og henviser til de fastlagte regler for, hvordan oplysninger fra ADP behandles.

– Du kan jo spørge Byrgesen, om han har været med til at vedtage ejerstrategien i ADP, og det har han. Der står, at vi skal orientere og drøfte med økonomiudvalget, og det er de regler, jeg arbejder ud fra. Jeg følger de rammer, der er sat for mig, ikke hvad en hvilken som helst person måtte have lyst til at få at vide. Vi har besluttet, at vi kan drøfte det med økonomiudvalget, og det er langt mere åbent, end det nogensinde har været før, siger han.

Rachlitz Nielsen mener, at rammerne for information er klare og understreger, at processen er mere gennemsigtig, end den tidligere har været.

Uenighed om procedurer 

Det konservative byrådsmedlem påpeger samtidig, at der er fastlagte rammer for, hvilken information byrådsmedlemmer har adgang til, afhængigt af deres udvalgsposter.

– Jeg kan heller ikke ændre på, at jeg ikke sidder i skoleudvalget. Der er information, jeg ikke får fra skoleudvalget, og sådan er det. Spørgsmålet er så, om det er noget, vi skal bruge energi på, siger han.

Han fremhæver, at det at være en del af Økonomiudvalget giver adgang til de nødvendige drøftelser om ADP’s aktiviteter.

– Byrgesen kunne jo sørge for at få nok stemmer således, at han sidder med i Økonomiudvalget, tilføjer han.

Den fortsatte diskussion om åbenhed i ADP har også ført til kritik fra Karsten Byrgesen rettet mod borgmesteren. Fredericia AVISEN har ligeledes fået en kommentar fra borgmesteren, som afviser kritikken. Læs mere om borgmesterens svar på Fredericia AVISEN.

Borgmester svarer på kritik af manglende åbenhed i ADP

0

Borgmester Christian Bro (A), som også er næstformand i havneselskabet ADP A/S, reagerer nu på den kritik, som løsgænger Karsten Byrgesen har rejst om manglende åbenhed i selskabet. Kritikken kommer i forbindelse med forhandlingerne om et muligt opkøb af Hanstholm Havn, hvor Byrgesen har udtrykt utilfredshed med den manglende information til byrådet.

Christian Bro afviser kritikken og understreger, at ADP arbejder inden for de rammer, der gælder for et aktieselskab. Han påpeger, at Byrgesen kunne have taget spørgsmålet op på et gruppeformandsmøde, men valgte at være fraværende.

– ADP er et aktieselskab, og det opererer som et aktieselskab på et konkurrencemarked. Men så vil jeg jo også sige, at kritikken, som Byrgesen fremtrækker, den burde han jo være kommet med på et gruppeformandsmøde. Altså, hvor vi netop snakker om de her ting, om byrådets indre liv, og hvordan vi orienterer hinanden. Og det havde vi jo i går, hvor han ikke var der. Så han vælger jo selv at være væk fra de steder, hvor sådan noget kunne have foregået, siger Bro.

Åbenhed inden for aktieselskabets rammer

Borgmesteren mener, at ADP er så åbent, som det kan være under de regler, der gælder for aktieselskaber. Han understreger, at selskabet i nogle tilfælde går til grænsen for at sikre gennemsigtighed.

– ADP er så åbne, som de overhovedet kan være. I nogle sammenhænge går det faktisk helt til grænsen i forhold til at være åbne. Men som aktieselskab er der visse regler, der gælder, forklarer han.

Christian Bro afviser desuden, at Byrgesen skulle være mindre informeret end andre byrådsmedlemmer. Han forklarer, at forvaltningen sørger for, at Byrgesen som medlem af byrådet modtager de nødvendige oplysninger, selvom han ikke er en del af Økonomiudvalget.

– Vi bruger jo ret mange kræfter på at orientere byrådsmedlemmerne om, hvad der foregår. Fordi han ikke sidder i Økonomiudvalget, mødes forvaltningen også med ham for at klæde ham på, så han har den samme orientering som os, der sidder i Økonomiudvalget. Han får altså allerede en særlig orientering som medlem af byrådet, siger Bro.

Læk i Thisted Byråd

Byrgesen har også kritiseret, at han læste om sagen i pressen, før han selv blev orienteret. Christian Bro forklarer, at dette skyldtes et læk i Thisted Byråd.

– Det har jo været en situation, hvor der åbenbart har været et læk i Thisted Byråd, fordi der åbenbart er et byrådsmedlem, der har brudt sin fortrolighedspligt. Til det vil jeg da godt sige, at det er jeg rigtig, rigtig glad for, at det ikke skete i Fredericia. Fordi det er jo helt afgørende overfor det erhvervsliv, vi gerne vil tiltrække, og de mennesker, vi snakker med, sådan på den store klinge, at de faktisk kan se, at der er et byråd i Fredericia, der er i stand til også at holde tand for tunge og holde på forretningshemmeligheder.

Han peger på Google som et eksempel på, hvordan fortrolighed i byrådet kan være afgørende.

– Altså det er jo en af grundene til, at det for eksempel lykkedes at tiltrække Google i sin tid. Der vidste vi jo i byrådet, hvad der var på vej, i halvandet år, to år måske i virkeligheden, uden at der slap noget som helst ud. Og det er en af årsagerne til, at Google etablerede sig i Fredericia. Så det der med at kunne overholde sin fortrolighedspligt, altså det er helt afgørende. Det er helt afgørende for, at vi er en samarbejdspartner, de store gider at lege med.

Den fortsatte diskussion om åbenhed i ADP har også ført til kritik fra Karsten Byrgesen rettet mod selskabets bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen. Fredericia AVISEN har ligeledes fået en kommentar fra Rachlitz Nielsen, som afviser kritikken. Læs mere om Rachlitz Nielsens svar på Fredericia AVISEN.

Byrgesen langer ud efter manglende åbenhed i ADP

0

Løsgænger i Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, retter skarp kritik mod håndteringen af en mulig erhvervelse af en del af Hanstholm Havn. Byrgesen mener, at processen omkring Associated Danish Ports’ (ADP) forhandlinger om købet af en ejerandel i havnen er blevet holdt skjult for byrådet og offentligheden, på trods af tidligere løfter om større åbenhed.

Karsen Byrgesen forklarer, at han først blev bekendt med sagen via medierne:

– Jeg blev virkelig overrasket, da jeg læste i medierne, at vores havneselskab, Associated Danish Ports (ADP), som Fredericia Kommune ejer 89% af, er ved at købe sig ind i Hanstholm Havn. Jeg fik først kendskab til det, fordi en politiker fra Enhedslisten i Thisted Kommune kom til at afsløre det ved et byrådsmøde. Borgmesteren måtte hurtigt rette ham, da informationen var fra et lukket møde.

Ifølge Byrgesen er forhandlingerne om at købe 61% af Hanstholm Havn blevet ført uden nogen form for orientering af byrådet, selvom sagen har været undervejs i et halvt år. Han påpeger, at det strider imod de løfter, der blev givet under valgkampen i 2021, om at skabe større gennemsigtighed omkring ADP’s aktiviteter.

– Jeg satte fokus på, at vi har et stort økonomisk aktiv der, men at vi ved så lidt om, hvad der foregår. Jeg fik politikerne til at love, at der ville være mere åbenhed, og at vi skulle have mulighed for at blive informeret, især på lukkede møder. Men i stedet har borgmesteren og Tommy Nielsen fra det konservative og bestyrelsen formået at holde det hemmeligt i seks måneder, siger Byrgesen og tilføjer, at han kontaktede kommunaldirektøren, som bekræftede oplysningerne og tilbød ham en orientering.

Byrgesen valgte dog at afslå, fordi han ikke ønskede at modtage information på den måde, da det ville sætte ham i en situation, hvor han ikke kunne kommentere på sagen. 

– Jeg er skuffet over, hvordan både Økonomi- og Erhvervsudvalget samt især borgmesteren og Tommy Nielsen, som sidder i havnens bestyrelse, har håndteret det, siger han. 

Kritik af økonomisk gevinst for Fredericia

Karsten Byrgesen stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvad Fredericia Kommune egentlig får ud af en investering i Hanstholm Havn. Han anerkender, at ADP har en dygtig ledelse, som har skabt store økonomiske resultater og gennemført imponerende investeringer, men påpeger, at fordelene for kommunens borgere er begrænsede.

– Når vi ser på det forretningsmæssige aspekt, hvad har Fredericia By egentlig at vinde ved at eje 51% af Hanstholm Havn? Der er ingen umiddelbar fordel for os, men vi risikerer en stor økonomisk byrde, som ADP tager for os, siger Byrgesen.

Han fremhæver, at ADP genererer betydelige overskud og har foretaget omfattende investeringer i blandt andet Syddanmarks største lagerhaller ved Danmark C. Ifølge Byrgesen er det bevis på selskabets dygtighed, men det ændrer ikke på, at Fredericia Kommune kun kan trække et begrænset årligt beløb på omkring 7 millioner kroner ud af selskabet. Samlet set må kommunen ikke trække mere end 700 millioner kroner, hvilket betyder, at midlerne ikke kan bruges til direkte forbedringer for borgerne.

– Det betyder, at vi ikke får noget ud af havnen, som vi kan bruge til at forbedre forholdene for Fredericias borgere. Vi må ikke trække mere end 700 millioner ud af selskabet, forklarer han og fortsætter: 

– Der er store summer i havneselskabet, takket være den dygtige ledelse. De har investeret i nogle af Syddanmarks største lagerhaller i havnen, i det, der kaldes Danmark C. Her er der bygget to bygninger på 600 meters længde og 24 meters højde, samt en 40 meter dybde. Havnen ejer også disse bygninger, og Fredericia Kommune ejer dem også. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal begynde at eje mere af Hanstholm Havn. Det virker ikke fornuftigt, at vi skal eje mere, når vi ikke får noget ud af det.

Byrgesen understreger, at hans interesse ligger i at sikre, at kommunens investeringer kommer borgerne direkte til gode. Han er kritisk over for de begrænsede muligheder for at få midlerne ud af selskabet og påpeger, at selv arbejdspladserne, der skabes gennem ADP’s vækst, ikke nødvendigvis gavner Fredericia.

– Min interesse er, at vi har dygtige mennesker, som tjener store penge til et selskab, vi ejer, men vi kan ikke få pengene ud. Det giver jo ingen mening at have et kommunalt ejet havneselskab og ikke kunne bruge pengene til noget for borgerne i Fredericia, påpeger han.

Efterlyser åben debat

Karsten Byrgesen efterlyser afslutningsvis en grundig debat om, hvilke investeringer i ADP og havneprojekter Fredericia Kommune bør prioritere.

– Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi får ud af det? Hvis der er vækst på Hanstholm Havn, vil det kun gavne ADP, ikke os som ejer. Det gavner ikke borgerne i Fredericia på nogen måde, siger han afsluttende.

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel

0

Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.

– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.

– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.

Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.

En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.

– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.

Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.

– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.

Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand

Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.

– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.

Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.

– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.

Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.

– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.

Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.

– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.

Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.

– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.

Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.

Danmarksdemokraterne præsenterer kandidater

0

Med et nyt hold af kandidater og en række klare mærkesager træder Danmarksdemokraterne ind i valgkampen i Fredericia med store ambitioner. Partiet har netop præsenteret deres spidskandidat, Mathilde Hammer, og fremhæver i et Facebook-opslag, at hun skal stå i spidsen for at skabe en ny politisk kurs for byen.

Mathilde Hammer beskrives i det omtalte Facebook-opslag som en erfaren politiker med et stort engagement i demokratiske værdier og lokalpolitik. Hun får selskab af Emil Fredslund Rasmussen, Lene Vestergaard Elsborg, Morten Nielsen, Kjeld Jeggesen og lokalformand Palle Landair. Ifølge partiet repræsenterer de et hold med en bred vifte af erfaringer og kompetencer, som skal danne grundlaget for deres politiske indsats i Fredericia.

Partiets visioner er samlet i tre centrale mærkesager. Først og fremmest lægger Danmarksdemokraterne vægt på at styrke velfærden. Ifølge opslaget ønsker partiet at forbedre sundhedsvæsenet, ældreplejen og uddannelsesområdet i Fredericia. De understreger, at der skal være fokus på at undgå, at borgere falder mellem stolene, og at kommunens ressourcer skal prioriteres til de områder, der har størst behov.

Økonomisk ansvarlighed fremhæves som den anden mærkesag. Partiet mener, at en sund økonomi er afgørende for at skabe tryghed og stabilitet i kommunen. Ifølge Danmarksdemokraterne skal pengene bruges med omtanke, så der både er plads til vækst og investeringer i kernevelfærden.

Den tredje mærkesag handler om at bringe beslutninger tættere på borgerne. Danmarksdemokraterne ønsker mere gennemsigtighed og større borgerinddragelse i de kommunale beslutningsprocesser. Lokalområder skal have mulighed for større indflydelse på deres egen udvikling, og borgernes stemmer skal vægte tungere i de politiske beslutninger.

– Med dette stærke hold og vores klare mærkesager er vi klar til at skabe reel forandring i Fredericia. Vi tror på dialog, ansvarlighed og nærvær i politikken, og vi ser frem til at tage fat på de lokale udfordringer, udtaler lokalformand Palle Landair i opslaget.

Danmarksdemokraterne peger på Fredericias potentiale som drivkraften bag deres politiske program. Partiet fremhæver, at de med fokus på velfærd, økonomisk stabilitet og lokaldemokrati vil sikre en kommune, hvor borgerne føler sig hørt og inddraget.

Opslaget afsluttes med en opfordring til dialog og engagement, som partiet håber at føre med ind i valgkampen.