-2.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.

Amalie Milling indkaldt til landsholdssamling som gardering for Althea Reinhardt

Af
Redaktionen
-
0

Ikast Håndbolds målmand Amalie Milling er blevet indkaldt til den danske kvindelandsholdssamling forud for de kommende landskampe mod Sverige.

Milling støder til truppen, der består af de 16 udtagne VM-spillere samt fem træningsspillere, når holdet møder ind i København mandag den 17. november.

Hun er udtaget som gardering for Althea Reinhardt, der fortsat døjer med knæproblemer.

»Vi har kaldt Amalie Milling ind, fordi vi stadig er i tvivl om, hvor meget Althea Reinhardt kan spille. Amalie er med på samme vilkår som de øvrige træningsspillere, og der er derfor ikke taget nogen beslutning i forhold til VM,« siger landstræner Helle Thomsen.

De danske håndboldkvinder møder Sverige to gange i næste uge som led i de sidste forberedelser, inden holdet rejser til VM i Holland og Tyskland den 25. november.

Ministeren på rundtur: Fredericia Musicalteater som kulturelt fyrtårn med fremtidsdrømme

Af
Janus Bang
-
0

Der var både historisk vingesus og store visioner, da erhvervsminister Troels Lund Poulsen den 10. november lagde vejen forbi Fredericia Musicalteater. På rundvisningen fik ministeren et førstehåndsindtryk af byens stolte musicaltradition og de rammer, som mange håber snart kan blive udvidet.

»Jeg oplever en bygning med meget historie – og jo også en udvikling i forhold til alt det, man har sat sig på her i Fredericia,« sagde Troels Lund Poulsen under besøget. »Musicalgenren kan måske godt trænge til et salgsfremstød i forhold til nogle bedre rammer.«

En udvikling fulgt tæt

Ministerens besøg var ikke tilfældigt. Han har fulgt teatrets rejse tæt gennem flere årtier.
»Jeg blev valgt i 2001, og jeg var selv med dengang, der var noget, der hed Vejlam, til at understøtte, at vi fik skaffet midler til at udvikle hele det økosystem, der nu er kommet omkring teateret og Musicalakademiet. Det har jeg fulgt med kæmpe respekt for, hvordan det har udviklet sig over tid,« fortalte han.

For Troels Lund Poulsen er Fredericia Musicalteater et skoleeksempel på, hvordan kultur kan blomstre uden for hovedstaden:
»Det er jo en fantastisk historie, og viser jo, at al udvikling ikke nødvendigvis foregår i København. Det foregår jo i hele Danmark. Det handler om at understøtte de økosystemer, hvor det sker, og det er også derfor, jeg er her i dag.«

Teaterdirektøren: Klar til næste skridt

Teaterdirektør Thomas Bay glædede sig over besøget og så det som en mulighed for at vise, hvor langt Fredericia Musicalteater er nået – og hvor meget potentiale der endnu ligger foran.

»Jeg er jo altid glad for, når vi kan vise alt det gode, vi gør, og tale om den værdi, vi leverer som musicalteater. Vi står på 25 års stærk historie, og vi drømmer om at vækste endnu mere,« sagde han.

Men de fysiske rammer er en udfordring:
»Hele fagligheden er jo i top, og vi er midt i en fantastisk udvikling. Men hvis rammerne tillader det, så kan vi skubbe endnu mere til den positive udvikling – både for Fredericia og for dansk musical som helhed.«

Bay fortalte desuden, at teatrets ambitioner rækker langt ud over landets grænser:
»Vi har nogle drømme sammen med vores samarbejdspartner i AHA Creations om at gøre dansk musical til et eksporteventyr. Vores opgave er at udvikle og skabe titlerne, spille dem her i byen – og så kan vores samarbejdspartner tage dem videre ud i verden og være med til at brande Fredericia internationalt.«

Venstres spidskandidat: »Fredericia skal have et nyt teater«

Venstres spidskandidat i Fredericia, Peder Tind, fulgte ministeren rundt på teatret og brugte anledningen til at fremhæve, hvor meget kulturinstitutionen betyder for byen – og hvordan fremtiden bør se ud.

»Fredericia Musicalteater er et fyrtårn i byen. Det er det, jeg gerne vil vise Troels, og understøtte fortællingen om, hvor dygtige vi er til at skabe morgendagens stjerner – både gennem skolen og de fantastiske forestillinger,« sagde Tind.

Han ser de næste fire år som afgørende for teatrets fremtid:
»Drømmen er, at vi skal sætte retningen for et nyt teater. Rammen her er meget slidt, og hvis vi skal fortsætte vækstrejsen og skabe musicals i verdensklasse, skal vi tænke langsigtet. Vores bud i Venstre er, at vi skal bygge et nyt, stærkt musicalteater i Kanalbyen – en vækstmotor for mange år frem.«

Kultur som vækst og identitet

Når Peder Tind ser tilbage på de seneste fire år, peger han på kulturen som et af de helt store fremskridt i Fredericia.
»Vi har haft nogle stærke oplevelser – Royal Run, fantastiske forestillinger her på teatret, og et løft omkring vores museum. Fredericia er blevet et kulturelt metropolpunkt for resten af Danmark. Folk taler om os, når de har været til koncert i Eksercerhuset eller set en musical her,« sagde han.

Og ambitionerne stopper ikke her:
»Det værste, der kan ske nu, er, at vi trækker i bremsen. Vi har virkelig luft under vingerne – og det skal vi understøtte. Får jeg ansvaret efter valget, vil jeg bruge meget tid på netop det.«

En dag med blik for både historie og fremtid

Dagen på Fredericia Musicalteater bød således både på tilbageblik og store visioner. Troels Lund Poulsen fik syn for sagen i byens kulturstolthed, mens Thomas Bay og Peder Tind benyttede chancen til at tegne en fremtid, hvor Fredericia fortsat skal være Danmarks musikalske kraftcenter.

»Det er jo en fantastisk historie,« som ministeren selv sagde – og måske også begyndelsen på næste kapitel.

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen har fået flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Frem til 2023 blev arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen, men de regler er nu afskaffet. Og det kan aflæses direkte i beskæftigelsen. Alene siden januar 2023 er der kommet 19.000 flere lønmodtagere over folkepensionsalderen, og udviklingen har været støt stigende gennem de seneste 15 år.

Ifølge rapporten Status på arbejdsmarkedet skyldes fremgangen både det generelle opsving, at der er flere ældre i befolkningen, og at færre vælger efterløn. Men også, at økonomien nu bedre kan hænge sammen for dem, der fortsætter med at arbejde.

Analysen viser desuden, at det især er kvinder, der har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet, efter at modregningsreglerne er fjernet. Tidligere var det typisk mænd, der fortsatte i jobbet efter pensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek kalder udviklingen positiv:
»Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.«

I samme rapport peges der dog også på en anden udfordring. Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte person fra MENAPT-landene i alderen 18 til 66 år modtager førtidspension, mens andelen for den samlede befolkning ligger omkring syv procent.

Om det siger Kaare Dybvad Bek:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.«

Rapporten tegner dermed et dobbelt billede af arbejdsmarkedet – hvor flere seniorer bliver længere, men hvor der samtidig er grupper, som trækker sig helt ud før tid.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med transportgiganten DSV som ny partner i kulissen. Frem til og med 2028 skal DSV stå for al fragt i forbindelse med Danmarks deltagelse ved i alt 11 olympiske og paralympiske events samt ved de årlige DIF DM-uger.

Bag enhver dansk medalje gemmer der sig ikke kun hårdt arbejde på banen, men også et stort logistisk maskineri. Udstyr, redskaber og materialer skal flyttes sikkert og effektivt verden rundt, og det kræver både erfaring og præcision.

»Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,« siger Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF og olympisk generalsekretær.

Partnerskabet dækker både de store internationale begivenheder og det nationale »mini-OL«, DIF DM-ugen, hvor over 2.000 danske atleter hvert år dyster i mere end 30 sportsgrene.

Hos DSV glæder man sig til opgaven.
»Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,« siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.

Fritz Poulsen, managing director Road hos DSV, supplerer
»Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.«

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, blev grundlagt i 1976 og beskæftiger i dag omkring 160.000 medarbejdere på tværs af mere end 90 lande. Koncernen leverer transport- og logistikløsninger inden for vej-, sø- og luftfragt samt lagerstyring.

De kommende år byder på en lang række store events, hvor DSV bliver en central partner. Blandt andet ungdoms-OL i Skopje i 2025, Vinter-OL i Milano Cortina i 2026, European Games i Istanbul i 2027 og Sommer-OL i Los Angeles i 2028.

Dermed får de danske atleter ikke blot en stærk logistikpartner i ryggen – men også en med ambitioner om at skabe de bedste betingelser for dansk eliteidræt på den internationale scene.

Fredericia Musicalteater inviterer til julens mest stemningsfulde tradition

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Musicalteater byder igen i år indenfor til »Jul på Teatret« – en varm og magisk julekoncert for hele familien.

Fra 27. november til 14. december forvandles teatrets intime Lille Sal til et musikalsk juleunivers fyldt med nostalgi, varme og fællesskab. Her fejres hjerternes højtid med sange, minder og historier, der både rører og begejstrer.

»Julen er hjerternes tid – en højtid, vi samles om med familie, venner og dem, vi har kær. Den er varm, hyggelig, velduftende og fyldt med kærlighed. Den er morsom, ensom, traditionsrig, stressende, altid den samme og alligevel altid anderledes,« lyder det fra Fredericia Musicalteater, som i år har valgt at dedikere koncerten til juleminderne – både de gode og de melankolske.

På scenen står et stærkt hold af erfarne musicalperformere: Lars Mølsted, Maria Skuladottir, Mads Æbeløe Nielsen og Cecilie Thiim. Sammen fører de publikum gennem julens musikalske landskab med alt fra klassiske julesange til nyere fortolkninger, fyldt med charme og musikalitet.

Instruktør Liv Stevns står i spidsen for den musikalske fejring, der – som altid hos Fredericia Musicalteater – er præget af høj kunstnerisk kvalitet og fortælleglæde. Lysdesignet er skabt af Martin Jensen og lyddesignet af Peter Løvenhardt.

»Jul på Teatret« er en af vinterens mest populære traditioner i Fredericia og samler generationer i en tid, hvor behovet for nærvær og fællesskab står stærkt.

Billetter kan købes via fredericiamusicalteater.dk. Priserne spænder fra 95 til 345 kroner, og koncerten har en forventet spilletid på to timer inklusive pause.

Forestillingen anbefales fra fem år og op – og lover julestemning, musik og varme minder til både store og små.

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Af
Janus Bang
-
0

Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.

Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.

»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«

Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.

Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?

Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.

At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«

Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.

Læs — rigtige bøger — hver dag

Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«

Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«

Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«

Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.

Sange, ingen andre ville skrive

»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«

Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?

»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«

Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.

Hvorfor de holder: de gamle navne

Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«

Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.

Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.

Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«

Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.

Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.

Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.

Stemmen, alderen og det nødvendige tempo

Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.

Billetter til koncerten i Fredericia findes her

Spiritus, stoffer og indbrud på stribe – her er døgnets sager fra Fyn

Af
Redaktionen
-
0

Et døgn med både spirituskørsel, narkobilister, indbrud og hærværk har givet Fyns Politi nok at se til. I Middelfart blev der anmeldt et tyveri på Odensevej, hvor en mand oplyste, at hans kørekort og sundhedskort var blevet stjålet fra jakkelommen, mens han handlede i Rema 1000.

I Faaborg blev der begået indbrud i en bolig på Parkvej, hvor gerningsmanden kom ind gennem et opbrudt vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Odense fylder igen mest i døgnrapporten. På Thomas Overskous Vej rykkede en patrulje ud klokken 05.12 til et igangværende indbrud. Den formodede gerningsmand, en 38-årig mand, blev anholdt omkring 300 meter fra stedet.

Senere på formiddagen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel på Kochsgade, mens en 66-årig mand i Blommenslyst blev standset på Middelfartvej og sigtet for spirituskørsel, da en alkometertest viste en promille over det tilladte.

I Otterup endte endnu en spiritussag, da en 55-årig kvinde klokken 20.35 på Bredgade påkørte en parkeret bil og blev testet positiv for alkohol.

Også færdselsuheld har fyldt. På Birkelunden i Odense V skete der en påkørsel bagfra, hvor en bilist ramte en forankørende, som derefter blev skubbet videre ind i en tredje bil. Der var ingen personskader, men en af de implicerede blev kørt til rutinetjek på sygehuset.

Desuden modtog politiet en række anmeldelser om mindre hærværk og tyverier.
I Vintapperstræde blev en mand skubbet i jorden efter en konflikt med to jævnaldrende, og på Kastanievej blev en bil ridset i lakken langs højre side.
I Hybenhaven blev en vinduesvisker ødelagt, mens en borger på Benedikts Plads fik stjålet et sygesikringsbevis fra postkassen.

Endelig blev der anmeldt indbrud på Sørup Kirkevej i Svendborg, hvor der blev skaffet adgang gennem et vindue. Heller ikke her er der overblik over, hvad der er stjålet.

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.

I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.

Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.

Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.

Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.

Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.

Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.

1...91011...151Side 10 af 151
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER