Hverdagens kaos tilsat rockende soundtrack
ANMELDELSE. Ved Teater Malstrøms premiere på STØJ i Fredericia bliver hverdagslivets uro, længsler og forvirring omsat til musik, bevægelse og store følelser. Her møder publikum seks performere og et særdeles velspillende liveband, der kaster sig over en række populære rock- og popnumre – primært fra 1980'erne og fremefter.
Handlingen stod ikke altid helt skarpt for denne anmelder. Forestillingen bevæger sig i et abstrakt univers, hvor kærlighed, storbyens kolde hjerter, tankemylder og menneskelige relationer blandes sammen. Det kan være både en styrke og en udfordring. STØJ skal først og fremmest opleves – ikke nødvendigvis forklares.
Musikken er forestillingens stærkeste drivkraft. Publikum bliver blandt andet sendt gennem numre som Pink Floyds »Money«, Dire Straits' »Money for Nothing«, Michael Jacksons »Beat It« og »Hungry for Love«. Der er også plads til mere dramatiske og overraskende indslag, blandt andet »Frankenstein«, som pludselig træder frem i forestillingens kaospilotiske univers.
Bandet spillede overbevisende og med tydelig energi. Der er god kraft i arrangementerne, og musikerne formår at skabe det lydmæssige fundament, som forestillingen kræver. De seks performere arbejder engageret med både sang, krop og attitude, og flere scener har en intensitet, der gør, at man mærker uroen helt ind på publikumsrækkerne.
MEN, MEN, MEN. Lyden havde udfordringer. Vokalerne var ikke altid lige højt »gainet«, og nogle mikrofoner stod tydeligere frem end andre. Et par steder virkede niveauerne derfor ujævne, mens der også forekom mindre problemer med feedback – blandt andet omkring bassen. Det kan naturligvis skyldes mikrofonplaceringen, også på performerne, især når der anvendes mikrofoner placeret tæt ved kinden, men resultatet var, at enkelte vokalpassager blev sværere at opfange end andre. Det er direkte dårligt arbejde af lydfolkene – når bandet var perfekt i lyden, burde vokalerne være lige til. Der var ikke styr på »gain« og »subgroups«, og noget blev tydeligvis ikke koblet ind i tide.
Yderligere skal den vocal coach, der fik et stort bifald ved tæppefald, lige have ørerne renset, for der var mange steder, hvor der blev sunget direkte falsk, både i soli og i harmonierne. Det var ikke bare en halv tone, de gik forkert, men meget mere. Det er ærgerligt, for stemmerne er en vigtig del af forestillingens identitet.
Når lyden sad rigtigt, fungerede samspillet mellem band, vokaler og scenisk udtryk rigtig godt. Når den ikke gjorde, mistede enkelte øjeblikke lidt af deres kraft.
Samlet set er STØJ en energisk, sanselig og musikalsk ambitiøs forestilling. Den er ikke nødvendigvis en traditionel fortælling med en handling, man kan referere fra start til slut. Til gengæld giver den publikum en følelsesmæssig tur gennem kærlighed, kaos, begær, ensomhed og storbyens støj – alt sammen iklædt velkendte sange, som mange vil kunne synge med på.
STØJ er ikke fejlfri, men den har noget på hjerte, masser af musik i kroppen og et »ungt« hold, der tør gå ind i det urolige. Nogle gange er det netop meningen, at støjen ikke skal fjernes – men mærkes. Det er vel egentlig teatrets fornemste opgave – at få os til at lytte, også når verden allerede larmer rigeligt.
Jeg fik en samtale med kostumefolkene i pausen. Smag og behag er jo forskellig, men de har kæmpet ud fra designerens »opskrifter« – om det lykkedes, ved jeg ikke. Men igen, kaospiloter styrer anderledes.
Under den afsluttende applaus var det næsten de forkerte, der stod i centrum. For selv om performerne naturligvis modtog deres velfortjente roser, var det bandet – som havde leveret forestillingens musikalske motor fra start til slut – der fortjente en ekstra buket. Man undres.
STØJ spiller på Teater Malstrøm, Kongensgade 111, Fredericia, fra 19. september til 10. oktober 2026.
