ADP-direktør efterlyser svar i UNICEF-sag: »Det har været aftalt spil fra starten«

BUSINESS. Da Kristian Thulesen Dahl, direktør for Port of Aalborg, tidligere på ugen satte spørgsmålstegn ved Unicefs nye hovedsæde og lagerbyggeri i København, fulgte Rune D. Rasmussen, CEO for ADP A/S, hurtigt op. I et opslag på LinkedIn skrev han, at både ADP, Kalundborg Havn og Aalborg Havn forgæves har forsøgt at rejse sagen og få svar på, hvorfor byggeriet skal placeres på en af landets dyreste adresser.

»Vi forsøgte hos ADP sammen med Kristian og Port of Aalborg at belyse problemstillingen, men vi blev mødt af komplet og larmende stilhed. Ingen reelle argumenter. Det har været aftalt spil fra starten,« siger Rune D. Rasmussen.

Han uddyber, at sagen i hans øjne er principiel, fordi den handler om, hvordan offentlige midler anvendes – og hvor meget man egentlig kan få for pengene, hvis man tænker mere effektivt. »Vi begyndte at tale sammen på tværs af havnene, fordi vi undrede os over, at man nærmest pr. automatik havde besluttet, at Unicef skulle bygge i København. Vi spurgte os selv, om det virkelig var den eneste mulighed, når man kunne få betydeligt mere for pengene andre steder i landet,« siger han.

For at undgå at tale deres egen sag fik havnene rådgivningsvirksomheden Kraka til at gennemføre en økonomisk analyse. Rapporten dokumenterede, at en placering uden for hovedstaden kunne give massive besparelser – anslået op mod en halv milliard kroner over en 30-årig periode. »Kraka viste klart, at et byggeri i for eksempel Trekantområdet, Aalborg eller Kalundborg kunne levere samme funktionalitet til langt lavere omkostninger. Der er ingen tvivl om, at pengene kunne have rakt meget længere,« siger Rune D. Rasmussen.

Men da havnene fremlagde deres forslag for politikere og Unicef, mødte de kun tavshed. »Der var ingen, der ville tage stilling. Politikerne sagde, at det var et Unicef-ønske, og Unicef ønskede ikke at tale om det. Så står man tilbage med fornemmelsen af, at beslutningen for længst var taget – uanset hvad fakta pegede på,« siger han.

Han undrer sig over, at man ikke ønskede at sende opgaven i udbud. »Hvis det var så oplagt, at det skulle ligge i København, hvorfor så ikke lade markedet byde ind? Det ville have givet et retvisende billede af, hvad der var økonomisk og praktisk muligt. Hvis København så vandt udbuddet, havde det jo bare bekræftet, at det var den rigtige løsning. Men det skete ikke. Derfor føles det som aftalt spil,« siger han.

For Rune D. Rasmussen handler sagen ikke kun om ét byggeri, men om tilliden til de beslutningsprocesser, der styrer store offentlige investeringer. »Når man ser på, hvor mange penge der er i spil, taler vi ikke om småbeløb. Det er hundredvis af millioner af kroner. Det burde i sig selv være grund nok til, at sagen blev behandlet åbent og transparent. Det her er udviklingsmidler, som i sidste ende skal komme verdens børn til gavn,« siger han.

Han bakker derfor op om den kritik, som Kristian Thulesen Dahl rejste i sit eget opslag, hvor han spurgte, om Unicef fortsat fortjener støtte, når organisationen vælger at bygge på nogle af landets dyreste kvadratmeter. I sit opslag påpegede Thulesen Dahl, at en flytning ud af hovedstaden kunne frigøre midler, der ifølge Unicefs egne beregninger ville svare til at hjælpe 6.000–8.000 flere børn hvert år i de næste 30 år.

Rune D. Rasmussen deler frustrationerne. »Det er en nobel sag at støtte Unicef – det er der ingen tvivl om. Men som med alle andre store organisationer er det deres ansvar at sikre, at flest mulige midler går direkte til formålet. Det gør de ikke, hvis man bygger på landets dyreste adresse, når der findes langt billigere og lige så funktionelle alternativer,« siger han.

For ADP-direktøren handler sagen om ansvarlighed, åbenhed og brugen af offentlige midler. »Vi skal væk fra den kultur, hvor store projekter besluttes bag lukkede døre, og hvor ingen tager ansvar. Det her er ikke en kritik af Unicefs formål – tværtimod. Men når der forvaltes så mange midler, bør man være åben om, hvorfor man vælger, som man gør. Især når det handler om udviklingsmidler og offentlige garantier,« siger Rune D. Rasmussen.

Han slutter med at understrege, at han ikke mistvivler over Unicefs formål, men over processen. »Når man administrerer midler, der skal hjælpe børn i nød, skal man gøre det med størst mulig omtanke – også når det handler om, hvor man bygger. Det handler om ansvarlighed, og det er det, vi efterlyser,« siger han.