Esbjerg fB skal formentlig have ny direktør. Det skriver Tipsbladet.
Ifølge Tipsbladet er Esbjerg, der holder vinterpause på tredjepladsen i NordicBet Ligaen, på jagt efter en ny direktør i stedet for Jens Hammer.
Angiveligt jagter de ifølge mediet Hillerøds direktør, Jackie Rasmussen.
Ingen af delene vil Esbjergs bestyrelse bekræfte over for Tipsbladet.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at EfB er under genopbygning efter den lokale overtagelse af klubben sidste år, ligesom EfB kort før jul modtog en generøs gave fra Johan Hoffmann Fonden, der blandt andet skal gå til at styrke organisationen i EfB, lyder det fra Esbjergs bestyrelse.