OPINION. Lederen eller iværksætteren af Borgernes Parti Lars Boje Mathisen har gjort os opmærksomme på, at det udelukkende er lønnen, der for nogen driver interessen for at gøre noget strukturelt og politisk godt for samfundet.
Det kan lede tanken tilbage på informationsmåneden før valget den 24. marts 2026, der hele tiden kaldtes ”valgkamp”, hvilket får det til at kunne lignes med en fodboldkamp. Prognoserne svirrer hele tiden i luften og aviserne, hvor man skriver om de røde, de grønne og de blå. Det er jo godt med opmærksomhed om vigtigheden af valget, der i bund og grund ikke handler om priser hos købmanden eller ved tankstationen.
Det drejer sig om retningen, vi vil have samfundet til at bevæge sig i, men det hører vi overordnet ikke så meget om. Går man ind og læser det enkelte partis program, så får man ofte en sludder for en sladder. Ved forsøg på at læse partiprogrammet for Borgernes Parti møder man påstande og modsigelser, og vedtægterne viser et egoistisk parti. Nu på det seneste bliver der oplyst lidt om vederlag og løn, som råber til himlen hos Borgernes Parti og partierne der ligger omkring holdningsmæssigt og/eller ideologisk (hvis nogen ideologi overhovedet?), der har en tendens hen imod, at interessen for politik ligner egoisme i stedet for almen samfundsinteresse. Andre partier med en noget anderledes og måske diametral holdning viser ikke så meget med vederlag og lugter meget mindre af egoisme, og en del viser endda altruisme og almen interesse for hele samfundets ve og vel. Den sidste kategori fremstår endog med interesse for omgivelserne og dermed for vores børns fremtidige muligheder for et godt liv.
Når man kan sælge sig selv ved populistiske opslag på sociale medier som eksempelvis TikTok og Facebook samt flagre rundt med signerede plakater eller slikposer, så bliver valget populisme uden grundlæggende retningsindhold og samfundsstruktur, hvilket er og vil altid være en fare i og for et demokrati.
Alle har sammen et ansvar for ikke at udvande demokratiet og den demokratiske proces, og vi har især et ansvar for ikke at blive efterløbere for tomme ideer og charlataner, uden orden i fundamentet.
Demokrati lever af debatter og kritikker, hvor man grundlæggende drøfter strukturer i samfundet med retning af egoisme eller altruisme. Derforuden skal dem, der vil kaldes politikere, ”føles på tænderne”, så man kan få klarhed over, om interessen er andre og omgivelserne eller kun egen boldgade.
Politikere skal selvfølgelig have en ordentlig løn, så de føler sig værdsat for deres samfundsmæssige arbejde, men det må ikke være lønnen, der trækker mennesker ind i politik med ansvarlighed for samfundets struktur, drift, mennesker og omgivelser.





