KLIMAFOLKEMØDET. Midt i de store taler fra ministre, borgmester og erhvervsfolk var det to unge stemmer, der satte tonen for lanceringen af Ungeløftet i Middelfart. På scenen i Kabel 29 delte Nana og Oliver deres personlige historier, og de gjorde det med en ærlighed og sårbarhed, der rørte alle i salen.
Projektleder for Ungeløftet i Middelfart, Mads McGrill, lagde op til deres indlæg med ordene »I dag skal vi høre de vigtigste stemmer, nemlig de unges stemmer«. Og da Nana tog mikrofonen, var det med en fortælling, der gik tæt på.
»Jeg er 20 år gammel, og jeg kommer her fra Middelfart. Jeg er kommet på FGU, fordi jeg havde det rigtig svært før. Jeg blev ramt af depression og blev mobbet utrolig meget, både af elever og lærere. Jeg blev låst inde i et kopirum, fik taget min madpakke, og jeg fik at vide, at jeg aldrig nogensinde ville blive til noget. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at være her på jorden mere« fortalte hun.
Hun beskrev, hvordan hun mistede tilliden til voksne, men også hvordan hun fandt den igen. »Det hjalp mig at komme på opholdssted og senere på efterskole, hvor jeg oplevede, at mennesker faktisk ville mig det godt. På FGU har jeg fået mod på at skabe nye relationer, og jeg tør i dag at spørge om hjælp, når jeg har brug for det. Jeg oplever, at lærerne vil os, og at de er omsorgsfulde. Det er jeg virkelig taknemmelig for« sagde hun.
Nana fortalte også, hvordan frivilligt arbejde i Dystopia Entertainment har givet hende en følelse af at høre til. »Det fællesskab har ændret mit liv og givet mig en følelse af at være en del af noget større. I dag kæmper jeg stadig med depression, men jeg er et meget bedre sted, fordi jeg har fundet fællesskaber, hvor jeg kan være mig selv« sagde hun.
Herefter læste hun sin ven Olivers tale op. Oliver, 23 år og fra Middelfart, havde betroet hende sin historie.
»Jeg kom på FGU, fordi jeg var psykisk syg. Jeg fik aldrig min afgangsprøve i folkeskolen, og jeg ville gerne tage den på FGU. Jeg blev mobbet meget, blandt andet fordi jeg var ordblind. Lærerne forstod mig ikke, og jeg fik ingen hjælp. Det gjorde mig syg og gav mig en depression« stod der i Olivers ord.
Men også han oplevede, at FGU ændrede alt. »Her bliver jeg mødt på en helt anden måde. Lærerne er omsorgsfulde og forstående, og det betyder rigtig meget. Jeg har fået gode venner her, og det har gjort mig godt. Det har faktisk gjort, at jeg ikke længere er selvskadende. Det er ret sejt. FGU har lært mig, at det er helt okay at være anderledes, og at man godt kan være sig selv« skrev Oliver.
Han sendte samtidig en appel til de voksne, der møder unge i hverdagen. »Jeg håber, at voksne på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår, at vi unge kan have brug for ekstra støtte i forskellige former. Det betyder meget, at der er plads til forskellighed og rummelighed, og at man bliver accepteret, som man er. Det er afgørende, at unge altid bliver taget ind i fællesskaber« lød det i hans tale.
De to historier satte en menneskelig ramme omkring Ungeløftet. De gjorde det tydeligt, at indsatsen ikke bare handler om tal, rammeaftaler og partnerskaber, men om unge mennesker, der finder fodfæste og får en chance for en ny begyndelse.
Som en af deltagerne sagde efterfølgende, så var det Nana og Olivers stemmer, der viste, hvorfor Ungeløftet er vigtigt. De mindede alle tilhørerne om, at det handler om at se de unge, høre dem og skabe rum, hvor de kan vokse. Og at et fællesskab kan være forskellen på at stå alene og at føle sig hjemme i livet.
