SF vil tænke nyt, da Vejle Arrest er presset til bristepunktet

POLITIK. Overbelægningen i de danske fængsler har nået et historisk højt niveau, og i Vejle er situationen endnu mere alvorlig. Her har belægningen i Vejle Arrest i gennemsnit ligget på 135 procent i år, og det får nu SF's retsordfører, Karina Lorentzen, til at kræve nye løsninger.

Ifølge fagbladet Fængselsfunktionæren er der landet over flere indsatte end pladser. Med 4.650 indsatte og kun 4.300 pladser er belægningen nået op på 105,4 procent, hvilket er det højeste niveau nogensinde.

Presset rammer især personalet, der hver dag skal få hverdagen til at fungere. Ifølge Fængselsforbundet betyder overbelægningen blandt andet, at der må indsættes køjesenge, og at hobbyrum, besøgslokaler og kontorer inddrages. I Vejle Arrest fortæller tillidsrepræsentant Jan Bruun, at personalet bruger meget tid på at finde plads til de indsatte, bytte rundt på celler og håndtere situationer, hvor dobbeltceller ikke fungerer.

Karina Lorentzen er ikke i tvivl om, at situationen er alvorlig.

»Når belægningen i Vejle Arrest er 135 procent, så er det et meget tydeligt tegn på, at vi er nået til et punkt, hvor vi er nødt til at tænke anderledes. Det handler ikke bare om køjesenge og manglende plads. Det handler om mennesker, der skal arbejde under et massivt pres, og om muligheden for at skabe ordentlig resocialisering,« siger hun.

Hun advarer om, at kræfterne i stigende grad går til andet end kerneopgaven.

»Vi risikerer at bruge flere og flere kræfter på logistik og brandslukning, mens der bliver mindre tid til det, som faktisk skal bringe mennesker videre – nemlig resocialisering. Samtidig ved vi, at vi mangler fængselsbetjente. Det regnestykke hænger ganske enkelt ikke sammen,« siger Karina Lorentzen.

Tomme efterskoler kan give luft

Ifølge SF's retsordfører skal der kigges bredt efter løsninger, hvis presset skal lettes.

»Vi bliver nødt til at kigge fordomsfrit på alle de løsninger, der kan lette presset. Vi kunne overveje flere prøveløsladelser, fordi de er faldet drastisk – eller flere udslusningsfængsler, hvor man kan bruge andre faggrupper end fængselsbetjente, som vi simpelthen ikke har nok af,« siger hun.

Hun peger på, at der i Sydjylland står tidligere efterskoler og højskoler tomme, som midlertidigt kunne indrettes til udslusning.

»I Sydjylland er der for eksempel lukket to efterskoler og en højskole. Måske kunne man midlertidigt tage nogle af den slags bygninger i brug til udslusning. Her er det typisk indsatte, som har gjort sig fortjent til en mere åben ramme, og hvor andre faggrupper kan spille en større rolle. Det vil kunne skabe lidt luft i fængslerne og samtidig være en del af resocialiseringen,« siger Karina Lorentzen.

Hun henviser desuden til, at regeringen allerede i regeringsgrundlaget har aftalt, at brugen af varetægtsfængsling skal undersøges.

»Det er et redskab, vi bruger meget sammenlignet med andre lande. Hvis vi kan nedbringe brugen af varetægtsfængsling, hvor det er forsvarligt, kan det både frigøre pladser og betjente. Det er også en del af løsningen, som vi er nødt til at se på,« siger Karina Lorentzen.

Kosovo-fængsel kommer for sent

Et nyt fængsel i Kosovo ventes taget i brug i 2027 og skal efter planen give omkring 300 ekstra pladser. Men ifølge Karina Lorentzen er der brug for løsninger, der virker tidligere.

»Kosovo-fængslet kan tage toppen og frigøre 300 pladser, når det står klart. Men det løser ikke problemet, når vi står her med et akut pres på kapaciteten og personalet allerede nu. Og om et år kan vi meget vel stå med præcis det samme problem igen, hvis vi ikke samtidig finder andre måder at håndtere presset på,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at Vejle Arrest er et konkret eksempel på alvoren.

»Vejle Arrest er et meget konkret eksempel på, hvor alvorligt presset er blevet. Vi skal selvfølgelig have ordentlige og sikre fængsler. Men hvis vi vil have fængsler, der også lykkes med at få mennesker tilbage på rette spor, så skal vi give personalet plads og mulighed for at gøre deres arbejde. Det kræver, at vi tør tænke nyt,« siger Karina Lorentzen.