6.5 C
Copenhagen
fredag 27. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

LEDER: Frederiksen har vinden i ryggen – og 26 dage til at holde den

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den danske grundlov fylder 177 år i sommer. Den er blevet ændret to gange siden. En af ændringerne var i 1953, da man afskaffede Landstinget og indførte etkammersystemet – og dermed reelt gav Folketinget al den lovgivende magt. Den anden var kvinders valgret i 1915, som mere end fordoblede det danske vælgerkorps og for altid ændrede, hvem der måtte have en mening om, hvordan landet skulle styres.

Siden da har vi holdt valg 71 gange. Nu holder vi valg for 72. gang.

Det er i sig selv ingenting. Tal er ligegyldige. Men det er heller ikke ingenting, fordi hvert af de 71 valg har efterladt et aftryk – ikke altid det, nogen planlagde, og sjældent det, valgplakaterne lovede. Demokratiets paradoks er, at det kun virker, hvis man tror på det. Og at man kun bliver ved med at tro på det, hvis det af og til leverer noget overraskende.

1973 var det år, det politiske system kollapsede indefra. Mogens Glistrup kom ud af ingenting og fik 28 mandater. Centrum-Demokraterne blev dannet på en pressekonference uger før valget og fik 14. Det etablerede Danmark – de fire gamle partier, som havde styret landet i årtier – fik et chok, de aldrig helt kom sig over. Men det var ikke et demokratisk sammenbrud. Det var et demokratisk korrektiv. Vælgerne sendte en regning, som systemet ikke havde forventet, fordi det ikke havde hørt efter.

Det er demokratiets egentlige magt. Ikke det forudsigelige – men det uforudsigelige.

Torsdag den 26. februar udskrev Mette Frederiksen valg fra Folketingets talerstol. Det skete minutterne efter vedtagelsen af en fødevarecheck til to millioner danskere, med et Børsen-interview om formueskat klar til offentliggørelse og en overenskomstaftale for 500.000 offentligt ansatte i ryggen. Timingen var ikke tilfældig. Den var tilrettelagt med den præcision, man kender fra en statsminister, der har siddet på posten i syv år og kender rytmen i dansk politik bedre end de fleste.

Mette Frederiksen forsøger noget, kun tre statsministre har formået siden krigen: at vinde en tredje valgperiode. Stauning nåede det – men regerede under besættelse og nåede aldrig at se frugterne. Schlüter nåede det – og endte med Tamilsagen. Fogh nåede det – og forlod dansk politik for NATO. Den tredje periode er i dansk politisk tradition ikke en triumf. Den er en prøvelse.

Over for hende står Troels Lund Poulsen, der torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat fra Venstre. Meningsmålingerne er ikke med ham. Men det var de heller ikke med Anders Fogh Rasmussen, da han overtog et nedslået Venstre efter Uffe Ellemann-Jensens nederlag til Nyrup i 1998, hvor den var hjemme. Fogh gik hjem, omformulerede sit projekt, og kom tilbage tre år senere med et mandat, som vendte dansk politik på hovedet. Historien giver ingen garantier. Den giver muligheder.

De kommende 26 dage vil byde på dystre beskrivelser af en verden i opløsning. Det er valgkampens retorik – og den er lige så gammel som demokratiet selv. Men fakta er mere nøgterne og mere opmuntrende end som så. Siden 1990 er den ekstreme fattigdom på verdensplan mere end halveret. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Læsekyndigheden stiger på alle kontinenter. Gennemsnitslevealderen er på verdensplan steget med over ti år på en enkelt generation. Og på trods af de krige, der fylder i nyhedsbilledet, er antallet af væbnede konflikter og antallet af mennesker, der dør i krig, historisk set langt lavere end i det 20. århundrede – det århundrede, der gav os to verdenskrige, Holocaust og atombomber over japanske byer. Verden er ikke perfekt. Den er ikke retfærdig. Og der er al mulig grund til at kæmpe for at gøre den bedre. Men den er altså ikke ved at gå under – den er faktisk, målt på næsten ethvert konkret parameter, bedre end den har været på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det forpligter mere end det skræmmer. Og det er en vigtig pointe at have med ind i en valgkamp, der ellers risikerer at handle mere om frygt end om fremtid og visioner.

Demokratiet tilbyder ikke en endegyldig sandhed om, hvad et land er eller bør være. Det tilbyder noget mere beskedent og mere værdifuldt: retten til at forhandle om det. Igen og igen, hvert fjerde år, i en sal på Christiansborg eller i en stemmeboks på et bibliotek i en provinsby, med et kryds sat i hast eller med omhu.

Det er ikke dramatisk. Det er ikke historiens afgørende vendepunkt. Men det er det, vi har. Og det er mere, end de fleste lande nogensinde har haft.

Den 24. marts sætter danskerne kryds for 72. gang.

Troels Lund Poulsen stiller sig til rådighed som statsminister

Af
Andreas Andreassen
-
0

Venstres formand erklærer sig klar til at lede en borgerlig regering – og advarer mod rødt flertal og nye skatter. Kort efter at valget blev udskrevet torsdag eftermiddag meldte Venstres formand Troels Lund Poulsen ud på Facebook, at han stiller sig til rådighed som statsminister.

»Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid,« skriver han.

Troels Lund Poulsen peger på sikkerhed, kernevelfærd og ansvarlig økonomi som sine mærkesager og advarer mod et rødt flertal.

»Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker,« skriver han.

Han trækker på sine erfaringer fra syv ministerier over de seneste 20 år – senest som forsvarsminister under den historiske oprustning – og lover at samarbejde på tværs.

»Jeg vil gøre en dyd ud af at samarbejde med alle partier, ligesom jeg har gjort som forsvarsminister i de seneste tre år,« skriver han.

Opslaget blev delt klokken 18.20.

»Stemningen var elektrisk«: Fire sydjyske folketingsmedlemmer sad i salen, da valget blev udskrevet

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Fire folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds behøvede ikke at følge med på telefonen, da statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev valg til den 24. marts. De sad alle i Folketingssalen, få meter fra talerstolen, da det skete.

»Jeg sad to meter fra statsministeren. Der var elektrisk stemning,« siger Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører og storkredskollega til de tre andre.

Fornemmelsen af, at noget var i gære, havde bredt sig i løbet af formiddagen. Folketinget var i gang med at hastebehandle regeringens fødevarecheck, og statsministerens tilstedeværelse vakte opsigt. »Vi havde nok mærket, at der var noget i gære, fordi hun kommer altså ikke til folketingsbehandlinger af lovforslag normalt,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti var endnu mere sikker i sin sag. »Jeg var sikker på, at det ville blive udskrevet. Så jeg var nødt til at sidde og se, om jeg havde ret,« siger han. »Rygterne har jo sivet på Christiansborg.«

For Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance var timingen alligevel en overraskelse. »Personligt blev jeg overrasket. Jeg troede, det ville komme i næste uge,« siger hun.

Helena Artmann Andresen (I) er med sine 24 år stadig Folketingets yngste medlem. Hun blev overrasket over timingen, men er klar til at bruge alle sine vågne timer på at kæmpe for en borgerlig regering. 

Fødselsdag og valgdag

Udskrivelsen bød på en personlig overraskelse for Christian Rabjerg Madsen. Valget er sat til den 24. marts – samme dag som hans 40-års fødselsdag. »Det var lidt surt, at hun udskrev til afholdelse den 24. marts, fordi det er den dag, jeg fylder 40,« siger han med et skævt smil. »En fejring af folkestyret, og så må fejringen af mig vente.«

Men Rabjerg Madsen har forberedt sig i ugerne op til. Plakater er indkøbt, ruter er uddelt til de frivillige, og allerede fredag håber han at stå i Koldings gader med roser. »Jeg vidste ikke, at valgkampen skulle udskrives i dag, men jeg var klar på, at den ville komme,« siger han. »Nu glæder jeg mig enormt til at komme ud og tale med mennesker i trekantområdet og i hele Sydjylland.«

Christian Rabjerg Madsen (A) sad to meter fra statsministeren, da hun udskrev valg til afholdelse på hans 40-års fødselsdag. Allerede fredag står han klar med roser i Koldings gader.

Fire partier, fire dagsordener

De fire MF’ere går ind i valgkampen med vidt forskellige mærkesager – men med et fælles udgangspunkt: De kender alle kredsen, de kender vælgerne, og de ved, hvad der er på spil.

Christian Rabjerg Madsen vil tale om velfærd, folkeskole og pension. Som politisk ordfører for det største regeringsparti har han været en central stemme under Grønlandskrisen og i forhandlingerne om 2035-planen. Nu retter han blikket mod det lokale. »Det vigtigste bliver at tale med så mange mennesker som muligt om, hvordan vi styrker velfærdssamfundet, skaber en mere retfærdig pension og løfter folkeskolen,« siger han. »Og vi har også udfordringer med vores fjorde og Lillebælt – badevand og drikkevand. Og så ved alle i Trekantområdet, at transport er vigtigt. Folk holder alt for meget i kø.«

Karina Lorentzen Dehnhardt, der er SF’s retsordfører, landdistriktsordfører og gruppeformand, kaster sig direkte ind i kampen. Allerede fredag morgen klokken 6.30 starter hun en morgenuddeling, og i weekenden planlægger hun en aktion ved en fodboldkamp i enten Fredericia eller Vejle. »Det allervigtigste for mig er, at vi får gjort noget ved vores velfærd,« siger hun. »Daginstitutionerne skal have ordentlige rammer. I Fredericia Kommune har regeringen lovet penge til flere pædagoger, men det dækker hverken halvt eller helt. Borgerne bliver snydt.«

Karina Lorentzen Dehnhardt (F) starter valgkampen med morgenuddeling klokken 6.30 fredag og planlægger en aktion ved en fodboldkamp i weekenden. Gratis tandpleje og bedre daginstitutioner er hendes vigtigste mærkesager.

Hun vil også kæmpe for gratis tandpleje. »Der er så mange mennesker, der har et tandsæt, der forfalder, fordi de ikke har råd. Det handler ikke kun om mennesker på overførsler. Det er faktisk også 40 procent af 3F’erne, der står med det problem.«

Peter Kofod, der er DF’s gruppeformand og sundhedsordfører, sætter udlændingepolitikken øverst. Han er partiets spidskandidat i Sydjylland og kandidat i Sønderborg- og Aabenraakredsen. »Vi skal ud og fortælle danskerne, at vi vil have styr på udlændingepolitikken og styr på priserne. Og i øvrigt nogle bedre forhold for vores ældre og vores landdistrikter,« siger han.

Kofod tror på det personlige møde og vil bruge valgkampen på at være så synlig som muligt – på sociale medier, i gågaderne og rundt i hele landsdelen. »Jeg tror på håndtrykket. Jeg tror på det personlige møde, både med mine vælgere og dem, der måske overvejer det,« siger han. »Det, jeg godt kan lide ved at bo i Sønderjylland, er, at mine arbejdsgivere er tæt på. De kan gå direkte over til mig nede hos købmanden og sige, at der er noget, der ikke spiller.«

Peter Kofod (O) var sikker på, at valget ville blive udskrevet og tog plads i Folketingssalen for at se, om han havde ret. Nu vil han rundt i hele landsdelen med sit budskab om udlændingepolitik og lavere priser.

Helena Artmann Andresen, der med sine 24 år stadig er Folketingets yngste medlem, har en klar ambition for valgkampen: Et Danmark i en mere liberal retning. »Det allervigtigste for mig er, at vi kæmper nok til at skaffe en frisk start for Danmark, så vi kan få en borgerlig regering,« siger hun. »Det er det, jeg vil bruge alle mine vågne timer på.«

Hun starter for alvor lørdag, når valgplakaterne må hænges op, men regner med at besøge gymnasier, virksomheder og gågader i hele kredsen i de kommende uger.

Tre uger og fire kampe

Valgkampen er kortere end normalt. Der er knap fire uger til valgdag, og alle fire MF’ere ved, at intet er givet på forhånd. I de seneste målinger har både SF og Socialdemokratiet oplevet fremgang, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kæmper om de blå vælgere.

For de fire siddende medlemmer fra Sydjylland handler det nu om at omsætte Christiansborg-erfaring til personlige stemmer – én gågade, ét håndtryk, én dør ad gangen.

Sydjyllands Storkreds har 13 opstillingskredse og strækker sig fra Esbjerg i vest til Fredericia i øst og Aabenraa i syd. Storkredsen vælger i alt 11 kredsmandater. Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.

Læs også

Tre byrådsmedlemmer vil i Folketinget og sad på kursus, da valget blev udskrevet: »Al den vågne tid skal bruges nu«

Tre byrådsmedlemmer vil i Folketinget og sad på kursus, da valget blev udskrevet: »Al den vågne tid skal bruges nu«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Der var gået en halv time af formiddagens undervisning i kommunale budgetter og bloktilskud på Comwell i Kolding, da mobiltelefonerne begyndte at summe. Det var torsdag kort før klokken 13, og statsminister Mette Frederiksen var netop gået på talerstolen i Folketingssalen for at udskrive valg til afholdelse den 24. marts. I lokalet sad tre af Fredericias nyvalgte byrådsmedlemmer på Kattegat-kursus for nyvalgte kommunalpolitikere. Alle tre er også folketingskandidater.

»Vi var faktisk tre folketingskandidater fra Fredericia til det samme kursus. Både Sune, Lasse og jeg sad og kiggede på telefonerne, da det skete,« fortæller Christian Jørgensen fra Liberal Alliance.

Christian Jørgensen (I) vil køre en tredelt valgkamp med fokus på det lokale i Fredericia, erhvervsnetværket i trekantområdet og klassisk liberal politik i resten af Sydjyllands Storkreds. Foto: AVISEN

Ved siden af ham sad Lasse Hildingberg fra Venstre og Sune Nørgaard Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Tre mænd fra tre forskellige partier, samlet om kommunalpolitik, mens landspolitikken pludselig bankede på.

»Sov med støvlerne på«

Ingen af de tre blev for alvor overrumplet. Rygterne om et forestående valg havde svirret i dagevis, og flere af dem havde forberedt sig i kulissen.

Sune Nørgaard Jakobsen havde dagen forinden været på Christiansborg, hvor beskeden var klar. »Jeg fik at vide, at jeg nok skulle sove med støvlerne på. Så det har jeg gjort,« siger han.

Sune Nørgaard Jakobsen (O) var på Christiansborg dagen før valgudskrivelsen og fik besked på at sove med støvlerne på. Nu vil han sætte socialpolitik på dagsordenen. Foto: AVISEN

Christian Jørgensen havde hørt de samme signaler, men regnede med, at udskrivelsen ville vente til efter weekendens planlagte hofbal. »Der var mange kloge mennesker, der havde sagt til mig, at det først ville blive udskrevet i næste uge, fordi der er hofbal på fredag. Det ville være dårlig stil at aflyse over for kongefamilien,« siger han. »Så jeg blev en smule overrasket over, at det blev i dag.«

Lasse Hildingberg tog det mere lakonisk. For ham var det ikke første gang, rutinen blev brudt af politik. Han blev valgt ind i byrådet i november, og nu – knap to måneder senere – retter han blikket mod Christiansborg. »Valgkampen er noget helt specielt, og nu er det første gang til folketingsvalget,« siger han. »Det bliver en god oplevelse.«

Plakater lørdag, valgkamp fra nu

Allerede lørdag går den fysiske valgkamp i gang, når de første valgplakater hænges op i kredsen. Men forberedelserne er i fuld gang allerede.

Christian Jørgensen genbruger sine plakater fra kommunalvalget i Fredericia Kommune og har bestilt nye til de øvrige kommuner i storkredsen. Han har også bestilt målrettede flyers til forskellige dele af Sydjyllands Storkreds og har flere aftaler i kalenderen.

Sune Nørgaard Jakobsen skal først gøre sit byrådskursus færdigt fredag og haster derefter hjem til Fredericia for at koordinere det praktiske. »Vi var godt klar over, at det var nært forestående, så vi skal lige have de sidste materialer hjem,« siger han.

Lasse Hildingberg beskriver lørdag som det »allerstørste og første spadestik.« Indtil da er han »socialt loyal« over for sit byrådskursus.

Lasse Hildingberg (V) har kun siddet i byrådet i knap to måneder, men retter nu blikket mod Christiansborg. Folkeskolen bliver hans vigtigste valgkampstema. Foto: AVISEN

Tre kandidater, tre dagsordener

De tre kandidater går ind i valgkampen med vidt forskellige mærkesager og strategier.

Christian Jørgensen vil køre en tredelt kampagne. I Fredericia slår han på at være den lokale kandidat med direkte forbindelse til Christiansborg. I trekantområdet fremhæver han sig selv som »trekantområdets mand« med afsæt i sit erhvervsnetværk i Vejle, Kolding og Billund. I resten af den store kreds kører han klassisk liberal politik med fokus på personlig frihed, mindre administration og lavere byrder. »Al den vågne tid, der ikke er besat med byråds- og bestyrelsesarbejde, skal bruges på valgkamp nu. Det er simpelthen all in,« siger han.

Lasse Hildingberg vil sætte folkeskolen på dagsordenen. Han afviser dog Socialdemokratiets forslag om at reducere klasserne til maksimalt 14 elever. »Vi skal kigge på løsninger, der sikrer en folkeskole, der er veldrevet, både lokalt og nationalt,« siger han. »Men at reducere til 14 elever pr. klasse kan simpelthen ikke lade sig gøre, når man kigger på kommunernes økonomi. Så er det utopi.«

For Sune Nørgaard Jakobsen handler det om at tale de oversete borgeres sag. Han anerkender, at udenrigs- og sikkerhedspolitik vil fylde meget i valgkampen, men vil ikke lade det overskygge socialpolitikken. »Uanset hvad der sker på den store scene, kommer jeg til at slå et slag for de mennesker, der ikke råber højst,« siger han.

Det bliver fire intense uger i Fredericia. Og for de tre byrådsmedlemmer, der torsdag sad og lærte om kommunale budgetter, handler det nu om noget ganske andet.

Fredericia er en del af Sydjyllands Storkreds, hvor der i alt er 13 opstillingskredse. Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.

Valgkampen ramte Fredericias gader få timer efter udskrivelsen: »For mig er det en festdag«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Klokken var næsten 13, da statsminister Mette Frederiksen gik på talerstolen i Folketingssalen og udskrev valg til den 24. marts. Tre timer senere stod Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen, Maria Radoor, på Rådhuspladsen i Fredericia, omgivet af lokale partifæller, frivillige og medlemmer af DSU Fredericia.

»Rygterne havde svirret i et par dage, så jeg var enormt spændt på, om det blev i dag eller på mandag,« siger Maria Radoor, der fulgte udskrivelsen hjemme fra sofaen i Kolding. »Men vi var klar.«

For hende var der ingen tøven. Mens tre andre kandidater til Fredericiakredsen – Christian Jørgensen (LA), Lasse Hildingberg (V) og Sune Nørgaard Jakobsen (DF) – sad på byrådskursus i Kolding og først kan hænge plakater op i weekenden, var Radoor allerede på gaden. »For mig er det en festdag. Det handler om at få lov til at fejre demokratiet,« siger hun. »Vi har gået og gjort klar så længe, så det er bare dejligt.«

Vil give Fredericia en stemme

Maria Radoor er 39 år og bor i Kolding med sin mand Tommy og deres to døtre, Emily på 9 og Freya på 14. Hun er oprindeligt fra Holbæk, men har slået rødder i trekantområdet, hvor hun blandt andet har drevet virksomheden Zendoo med afdeling i Fredericia. Virksomheden hjalp psykisk og fysisk syge borgere ind på arbejdsmarkedet.

I dag er hun ansat hos Falck Quick Care i Vejle og sidder i bestyrelsen for Red Barnet. Hendes politiske engagement udspringer af en opvækst i en socialdemokratisk familie, hvor bedsteforældrene var aktive i partiet.

»Når jeg ser på mine to piger, bliver jeg oprigtigt bekymret for deres fremtid,« siger hun i en pressemeddelelse. »Verden er urolig. Krig i Europa, klimakrise, pres på rettigheder, og en ungdom præget af mistrivsel og ensomhed. Det kræver politikere, der tør tage ansvar.«

Hendes ambition er klar: Fredericia skal have en stemme på Christiansborg. Hun peger på byens styrker inden for den grønne omstilling, logistik, kultur og forsvar som områder, der bør repræsenteres tydeligere nationalt.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 fik hun 7.743 personlige stemmer – blandt de højeste for kandidater, der ikke blev valgt ind. Samme år blev hun valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen.

Dør til dør

For Maria Radoor handler valgkampen først og fremmest om det direkte møde med borgerne. Det er der, hun trives bedst. »Det sjoveste er mødet en til en. At komme rundt og banke på døre og høre, hvad folk har af bekymringer og tanker,« siger hun. »Jeg har været i politiske debatter, men jeg synes virkelig, det sjove er det personlige møde, hvor man kan etablere nogle relationer.«

Plakaterne er klar til lørdag. Indtil da bruger hun dagene på at møde fredericianerne ansigt til ansigt.

Enhedslisten fulgte hurtigt efter

Maria Radoor var ikke den eneste, der rykkede hurtigt ud. Blot 45 minutter efter hende – klokken 16.45 – stillede Enhedslisten Fredericia sig op foran Føtex i gågaden med en af storkredsens spidskandidater, Selma Bolø, for at dele valgmateriale ud.

Valgkampen i Fredericia er i gang.

Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.

Tre byrådsmedlemmer vil i Folketinget og sad på kursus, da valget blev udskrevet: »Al den vågne tid skal bruges nu«

Valget er udskrevet: Danskerne skal til stemmeurnerne den 24. marts

Af
Andreas Andreassen
-
0

Valg den 24. marts: Mette Frederiksen udskriver valg og lover formueskat og mindre klasser

Opdateres løbende

Torsdag middag er Folketingssalen fyldt op til bristepunktet. Fødevarechecken er netop hastebehandlet og vedtaget med opbakning fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, da statsminister Mette Frederiksen (S) beder om ordet. Fra talerstolen takker hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for samarbejdet i SVM-regeringen – og udskriver derefter valg til Folketinget. Valget afholdes tirsdag den 24. marts 2026.

Statsministeren går ikke til valg på en fortsættelse af den nuværende regering. Hun holder alle muligheder åbne.

»Kan det igen være et valg over den politiske midte? Ja,« siger hun fra talerstolen.

Formueskat og mindre klasser

Mette Frederiksen brugte sin taletid til at præsentere Socialdemokratiets valgoplæg. Centerstykket er en ny formueskat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner – en skat, der ifølge partiets egne beregninger vil ramme 22.000 danskere og indbringe mellem seks og syv milliarder kroner om året. I gennemsnit skal de berørte betale omkring 300.000 kroner mere i skat.

»En formueskat skal tage toppen af ulighed og skabe en bedre balance i vores land,« siger hun.

Provenuet skal gå til tre ting: folkeskolen, hvor Socialdemokratiet foreslår et loft på 14 elever i de mindste klasser; fjernelse af ejendomsværdiskatten for boliger med en værdi på under én million kroner; og en erhvervspakke målrettet rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Et pensionsudspil er også på vej, oplyste hun.

Interviewet med Børsen, hvori Mette Frederiksen uddyber formueskatten, var lavet inden valgudskrivelsen og offentliggjort kort efter.

Den korteste valgkamp siden 2015

Med valg den 24. marts venter en valgkamp på 26 dage – den korteste siden 2015, skriver Ritzau. I 2022 var valgkampen 27 dage, i 2019 var den 29 dage. Vil man finde den absolut længste valgkamp i nyere tid, skal man tilbage til 1964, da Jens Otto Krag den 1. august udskrev valg til afholdelse 22. september – en valgkamp på 53 dage.

Ingen valgplakater endnu

Over hele landet har partiernes fodsoldater stået klar. Men valgplakaterne i lygtepælene må vente. Ifølge valgloven må de tidligst hænges op den fjerde lørdag før valgdagen – og det er først på lørdag.

Liberal Alliance har ved flere lejligheder i denne valgperiode ligget som det største borgerlige parti i meningsmålingerne, og det har givet statsministerambitioner. Alex Vanopslagh flirter åbent med dem i et opslag på Instagram, hvor han poserer med flyttekasser foran indgangen til Statsministeriet med teksten »Klar til en frisk start«. Han har samtidig sagt, at det største borgerlige parti bør være kongelig undersøger efter valget – og at han er klar til at tage det ansvar.

En rørt Pia Kjærsgaard

42 år har Pia Kjærsgaard siddet i Folketinget. Hun er medstifter af Dansk Folkeparti og det længst siddende nuværende medlem af salen – og nu lakker hendes tid mod enden. Hun genopstiller ikke. Det var en rørt Kjærsgaard, der sad i salen, da valget blev udskrevet.

Øvrige reaktioner

SF’s formand Pia Olsen Dyhr fastholder, at SF ikke deltager i en regering med Venstre eller De Konservative. Morten Messerschmidt (DF) vil gerne have en ny statsminister efter valget. Lars Løkke Rasmussen drømmer om endnu en midterregering.

Fødevarechecken er vedtaget: Over to millioner danskere får penge til supermarkedet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mere end to millioner danskere får i løbet af foråret udbetalt et skattefrit engangsbeløb, efter at Folketinget torsdag vedtog fødevarechecken.

Folkepensionister uden en stor formue og modtagere af offentlige forsørgelsesydelser får 2.500 kroner udbetalt i maj. Studerende får 1.000 kroner samme måned. Lærlinge, elever og andre under uddannelse er efter høringen også kommet med og modtager ligeledes 1.000 kroner. Børnefamilier uden høje indkomster får op til 5.000 kroner udbetalt i juni.

Aftalen blev indgået den 27. januar 2026 af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

»Fødevarepriserne er fortsat høje, og mange familier, pensionister, lærlinge og andre under uddannelse har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor er jeg glad for, at de i løbet af de kommende måneder får den her økonomiske håndsrækning,« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

SF’s Sigurd Agersnap, der er medlem af beskæftigelsesudvalget, kalder det en sejr for de svageste.

»For en gangs skyld er det ikke endnu en skattelettelse til de rigeste, som vedtages, men en økonomisk håndsrækning helt primært til dem, der har mindst,« siger han.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez peger på, at fødevarechecken ikke står alene.

»Vi er glade for, at der kommer hjælp ud til hundredetusindevis af de fattigste danskere, og at det lykkedes at få elever og lærlinge med. Fødevarechecken kan ikke stå alene, og derfor er vi også glade for, at vi har taget første skridt mod en afskaffelse af momsen på frugt og grønt og fødevarer,« siger hun.

Kentaur får ny majoritetsejer – forbliver i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det familieejede investeringsselskab Elkær Equity overtager 75 procent af den fredericianske arbejdstøjsvirksomhed Kentaur. Hverdagen fortsætter fra Blytækkervej.

Kentaur, en af Europas førende producenter af professionelt arbejdstøj, får i dag en ny majoritetsejer. Det familieejede investeringsselskab Elkær Equity overtager 75 procent af virksomheden, mens den mangeårige kommercielle direktør og medejer Christian Beirholm beholder 15 procent. Stifterens søn og datter ejer de resterende 10 procent.

Ejerskiftet er resultatet af en beslutning, der blev truffet for halvandet år siden af Kentaurs stifter, Bernt Dahl, og Christian Beirholm i fællesskab. Bernt Dahl afgik pludselig ved døden i slutningen af 2024, og det er nu ledelsen og stifterens børn, der har ført beslutningen ud i livet i overensstemmelse med hans ønsker.

For medarbejderne betyder ejerskiftet kontinuitet. Kentaur forbliver på Blytækkervej i Fredericia, hvor virksomheden siden 1990 har haft sit omdrejningspunkt og opbygget en stærk position inden for arbejdstøj til fødevare-, service- og sundhedssektoren. Globalt er Kentaur særligt kendt for sit kokketøj.

»Med Elkær Equity som majoritetsejer får vi et langsigtet ejerskab med mennesker bag, der forstår vores forretning og respekterer den måde, Kentaur drives på. Det giver ro og opbakning til, at vi kan fortsætte udviklingen fra vores base i Fredericia,« siger Christian Beirholm.

Elkær Equity indtræder med en såkaldt køb-og-behold-strategi og vil bidrage til virksomhedens udvikling gennem bestyrelsesarbejde og ledelsessparring. CEO i Elkær Equity, Ilhami Alici, træder midlertidigt ind som topchef for Kentaur, mens søgningen efter en ny permanent direktør går i gang. Når den nye direktør er på plads, fortsætter Alici som bestyrelsesformand.

»Kentaur er en kernesund, dansk virksomhed med et stærkt brand, en robust organisation og dygtige medarbejdere – både her i Fredericia og i udlandet. Det passer præcist til vores tilgang til langsigtet ejerskab,« siger Ilhami Alici.

For stifterens familie markerer ejerskiftet en vigtig milepæl. Marco Dahl, søn af Bernt Dahl, lægger vægt på, at det har været afgørende at finde en ejer, der vil videreføre virksomheden i den ånd, der er skabt i Fredericia.

»Kentaur har været en del af vores liv, siden min søster og jeg var børn, og vi har fulgt virksomheden tæt gennem alle årene. Det har derfor været afgørende for os at finde en ejer, der vil videreføre virksomheden i den ånd og med den kultur, som er skabt her i Fredericia,« siger han.

Han og søsteren fortsætter som aktionærer i den nye ejerstruktur.

Elkær Equity er et nyt, familieejet investeringsselskab med ambitioner om at investere i fire til seks mellemstore danske virksomheder over de kommende fem år. Kentaur er den første investering.

500.000 kommunalt ansatte får mere i løn

Af
Andreas Andreassen
-
0

KL og Forhandlingsfællesskabet har indgået forlig om løn- og arbejdsvilkår for kommunalt ansatte. En ny fritvalgskonto er det største nybrud i aftalen.

Onsdag indgik KL og Forhandlingsfællesskabet forlig om en ny treårig overenskomst for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Den samlede økonomiske ramme er på 9,2 procent over de næste tre år.

Det største nybrud i aftalen er en fritvalgskonto, hvor den enkelte medarbejder fremover kan vælge mellem løn, pension og frihed – inspireret af en tilsvarende ordning på det private arbejdsmarked.

»Det er faktisk noget af et nybrud i de kommunale overenskomster, hvor vi nu får skabt en ramme, der giver bedre muligheder for at tilpasse medarbejdernes arbejdsliv til, hvor de er i livet – uanset om man er børnefamilie, midt i livet eller i arbejdslivets sidste år,« siger Sofia Osmani, KL’s chefforhandler og fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Fritvalgskontoen erstatter og forenkler en række eksisterende regler for blandt andet afholdelse af sjette ferieuge og seniordage, så kommunerne fremover skal navigere i færre lokale aftaler.

Med aftalen udmøntes desuden omkring 650 mio. kr. fra trepartsaftalen fra 2023. Heraf går 300 mio. kr. til en særlig rekrutteringspulje målrettet de faggrupper, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst, mens knap 300 mio. kr. øremærkes til lønstigninger for ledere.

»Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne i de her år. Hvor pengene gør størst nytte, ved man bedst lokalt,« siger Sofia Osmani.

Forældre får desuden udvidede muligheder for fri med løn ved børns sygdom – både den dag, barnet bliver sendt hjem, og på barnets tredje sygedag. Det er dog ikke en ubetinget rettighed, men en mulighed, så længe det kan hænge sammen på arbejdspladsen.

Forhandlingerne fortsætter i de kommende uger med Akademikerne og de enkelte faglige organisationer. I alt skal omkring 100 overenskomster landes inden for den næste måned.

DLG Group taber millioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det treårige transformationsprogram ReGen er foran planen, men 2025 blev et år med røde tal og ingen overskudsdeklarering til andelshaverne. DLG Group offentliggør et resultat før skat på minus 192 mio. kr. for 2025 og et resultat efter skat på minus 352 mio. kr. Bag tallene ligger et bevidst valg om at gennemføre omfattende nedskrivninger og strukturelle tilpasninger, som samlet kostede 521 mio. kr.

Bruttoomsætningen steg til 61,8 mia. kr. mod 60,7 mia. kr. året før, mens driftsresultatet før afskrivninger landede på 2,1 mia. kr. mod 2,3 mia. kr. i 2024.

»Årets resultat bærer præg af, at vi har gjort det, der er nødvendigt for at rydde op, og for at forme et andelsselskab, som fremover kan skabe værdi for vores andelshavere,« siger administrerende direktør Peter Giørtz-Carlsen.

Han understreger, at der ikke udbetales overskudsdeklarering til andelshaverne i år, og at det ikke er et resultat, der afspejler koncernens ambitioner.

»Vi skal gøre os fortjent til andelshavernes loyalitet,« siger han.

2025 var et blandet år på tværs af forretningsområderne. Den danske grovvareforretning oplevede en stor høst, men meget lave kornpriser pressede marginerne. Den svenske grovvareforretning klarede sig væsentligt bedre, mens den tyske forretning leverede et tilfredsstillende resultat trods svære markedsvilkår. Samlet nåede Agriculture Business Group et EBITDA på 1,2 mia. kr. Animal Nutrition Business Group forbedrede indtjeningen markant og nåede 210 mio. kr., mens Energy Business Group leverede 553 mio. kr. og tog markedsandele i flere segmenter.

Koncernens gæld blev nedbragt betydeligt i løbet af året, og arbejdskapitalen blev forbedret med 1 mia. kr.

Transformationsprogrammet ReGen, der blev igangsat kort før sommeren 2025, er efter koncernens egen vurdering foran planen. Målet er at levere 1 mia. kr. i forbedringer af brutto-EBITDA inden udgangen af 2027.

»ReGen virker. Allerede nu er mere end 40 procent af potentialet i eksekvering, og alle forretningsenheder bidrager positivt,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Som led i transformationen er der implementeret en ny organisationsstruktur, der skal skabe større sammenhængskraft på tværs af koncernens forretningsområder.

»Vi er gået fra at være et konglomerat til at agere mere som én koncern,« siger han.

For 2026 forventer DLG Group ikke væsentlig toplinjevækst, men sætter fuld fokus på at forbedre drifts- og bundlinjeresultatet gennem stram omkostningsstyring og fortsatte gevinster fra ReGen-programmet.

»Vi forventer ikke, at markederne forbedres væsentligt i år, og vores resultater vil derfor afhænge af de forandringer, vi selv skaber. I 2026 vil vi se de første tegn på, at konkurrencekraften er tilbage,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

DLG Group er ejet af over 20.000 danske landmænd og havde i 2025 aktiviteter i 18 lande med salg til 70 lande. Cirka 65 procent af omsætningen genereres i Tyskland.

123...176Side 1 af 176
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER