Tankstationer reserverede for store beløb på kundernes konti

0

Forbrugerombudsmanden har gjort en række tankstationskæder opmærksomme på reglerne for reservationer på forbrugernes betalingskort, og de fleste har nu ændret praksis.

Sagen handler om de beløb, tankstationer reserverer på kundens konto, inden der tankes. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at Q8, OK, Shell og Uno-X alle har reserveret urimeligt høje beløb i forhold til, hvad kunderne endte med at betale. Uno-X reserverede op til 1.200 kroner, Shell op til 1.500 kroner, mens Q8 og OK reserverede henholdsvis 950 og 850 kroner.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen er klar i mælet.

»Når en virksomhed reserverer et beløb på en forbrugers konto, så skal beløbet stå i rimeligt forhold til det beløb, som forbrugeren ender med at betale. Det er derfor urimeligt, når tankstationer reserverer omkring 900 kroner eller mere hos kunder, der skal tanke et mindre køretøj,« siger han.

Forskellig reaktion fra kæderne

Shell og Uno-X har nu ændret praksis, så kunden selv på standerens skærm kan vælge, hvilket beløb der maksimalt reserveres. OK har foreløbig sat grænsen til 100 kroner. Q8 reserverer fortsat 950 kroner, men oplyser, at de arbejder på en løsning.

Der er også konstateret problemer med selve samtykket til reservationerne. Ifølge betalingslovens § 95 skal forbrugeren give samtykke til det præcise beløb, der reserveres. Q8 har endnu ikke implementeret dette i sit skærmflow, men oplyser, at det vil være på plads i midten af 2026. Både Q8 og OK mangler desuden en løsning for kunder, der betaler med Apple Pay eller Google Pay.

Herudover har Forbrugerombudsmanden modtaget klager over, at reserverede beløb ikke er blevet frigivet hurtigt nok. I nogle tilfælde gik der op til 11 dage. Alle kæderne har nu iværksat tiltag for at forbedre disse processer.

Forbrugerombudsmanden afslutter sagerne mod alle fire kæder, men har anmodet Q8 og OK om at efterleve reglerne fuldt ud.

Cecilie Fløe sendte Danmark til tops med drømmestart mod Sverige

0

SPORT. Det danske kvindelandshold tog tirsdag aften en historisk sejr, da Sverige blev besejret 2-1 i Göteborg i VM-kvalifikationen. I centrum stod Cecilie Fløe, der startede inde for Danmark og leverede to afgørende assists.

Det er første gang i næsten ti år, at de danske kvinder slår Sverige i en tællende kamp, og sejren sender Danmark til tops i kvalifikationsgruppen med syv point.

Sverige startede kampen stærkt, og Monica Jusu Bah bragte de blågule foran 1-0 efter otte minutter. Men Danmark fandt fodfæste, og i det 31. minut driblede Fløe sig frem på højre side og sendte et indlæg ind til anfører Pernille Harder, der udlignede til 1-1.

Kampen var tæt og jævnbyrdig, og efter 60 minutter blev Harder skiftet ufrivilligt ud efter et sammenstød med en svensk spiller. Hun forlod banen med en ispose på hovedet. Danmark holdt stand, og i tillægstiden afgjorde Janni Thomsen det hele med en præcis afslutning efter endnu en bold fra Fløe. »Det var en ubeskrivelig startdebut. Jeg synes ikke, at jeg kunne have ønsket mig det bedre. En sejr, to assister. Jeg er bare glad for, at vi har vundet og står her med tre point og en større chance for en VM-kvalifikation,« sagde Cecilie Fløe til TV 2 Sport efter kampen.

Fra Fredericia til Napoli

Cecilie Fløe er 24 år og født i Fredericia. Hun har de seneste år udviklet sig til en af dansk kvindefodbolds mest spændende profiler. Hun startede sin seniorkarriere i Odense Q og KoldingQ, inden hun skiftede til HB Køge, hvor hun satte klubrekord for flest mål nogensinde og var med til at vinde flere danske mesterskaber.

I 2024 tog hun skridtet til USA og Tampa Bay Sun FC, hvor hun scorede i det 100. minut og afgjorde finalen, da klubben vandt den første udgave af USL Super League. I sommeren 2025 fortsatte hun karrieren i Napoli, dengang et hold der netop havde overlevet nedrykningsstriden i Serie A. Hun var i tvivl om skiftet, men valgte det efter samtaler om holdets ambitioner og taktik. Det har vist sig at være den rigtige beslutning. I den indeværende sæson ligger Napoli på en fjerdeplads og spiller med om medaljer, og Fløe har scoret 12 mål i 22 kampe, senest med et hattrick mod Genoa.

Landstræner Jakob Michelsen lagde inden kampen ikke skjul på, at han ser stort på hendes fremtid. »Hun er inde i en fantastisk udvikling, og det vil overraske mig meget, hvis hun ikke spiller på en endnu flottere adresse og formentlig også sætter dansk transferrekord til sommer,« sagde han til DR.

VM-drømmen lever

Med syv point og en førsteplads i gruppen er Danmark godt placeret i jagten på en direkte VM-billet til næste års slutrunde i Brasilien. Sverige og Italien har begge fire point. Det er kun gruppens førsteplads, der giver direkte adgang til VM, mens de øvrige hold skal igennem et playoff.

Lørdag venter Italien i Parken.

De nyvalgte folketingsmedlemmer virker tikke til at være valgt af befolkningen

0

OPINION. I måneden før et folketingsvalg vil kandidaterne gøre alt for at forbedre samfundet i alle retninger, men efter valget vil de hovedsageligt sig selv og egne principper uden smålig hensyntagen til ansvaret, de blev tildelt ved valget.

Ved et demokratisk folketingsvalg afgiver hver enkelt stemmeberettiget, der stemmer, sin suverænitet til et parti eller en kandidat i god tro, men efter valget ser det ud til, at en del kandidater glemmer det ansvar, som befolkningen har tildelt dem, hvilket betyder, at alle de valgte medlemmer er forpligtede til i et samarbejde at tage vare på Danmarks interesser nationalt som internationalt. Det betyder igen, at de i fællesskab har forpligtet sig til, måske ved at give køb på egne principper, at gøre det bedst mulige for hele Danmark.

Nu ser vi desværre, at en del af de forhandlende politikere sætte sig ned med ryggen til de andre og sige: ”Nej, jeg vil ikke!” Det får tankerne til at lede hen imod det lille barn, der står i døren og stampende siger: ”Nej mor, jeg vil altså ikke!” På den måde kan vi blive i tvivl! Er det voksne mennesker, der er valgt?

Ved at læse partiprogrammer og lytte til debatter, så er forskellen egentlig ikke særlig stor på de forskellige partier. Ja, der er nogle ekstreme, men generelt er gennemsnittet af tankesummen nogenlunde ens.

Hvorfor er det så så svært at indgå i et samarbejde om dannelse af og indgå i et regeringssamarbejde, der kan tilgodese Danmark som helhed? Er det egoisme og egocentri, eller er det virkelig overbevisning om, at den enkeltes politiske holdning er absolut det eneste rigtige for Danmark?

Når de borgerlige partiet vil gøre Danmark rigere, så er spørgsmålet: Rigere på hvad? Er det penge, eller er det livskvalitet? Eller er det blot mig, der skal være rigere?

Hermed opfordres til, at politikerne viser voksen og demokratisk adfærd og forsøger i fællesskab at finde frem til en regering, der vil hele Danmark og ikke blot mennesker eller natur eller økonomi eller ??? Men de vil helheden, der viser, at demokrati er en livsform og ikke kun en Grundlov.

DMI varsler tæt tåge i store dele af landet

0

Danmarks Meteorologiske Institut udsender onsdag morgen varsel om tæt tåge over en stor del af Danmark.

Fugtig luft og klart vejr uden nævneværdig vind har natten igennem skabt de perfekte betingelser for tågedannelse. På Sjælland, Lolland, Falster, Fyn og i den sydlige del af Jylland er tågen blevet så tæt, at sigtbarheden mange steder er under 100 meter.

»Fugtig luft og klart vejr uden særlig meget vind er den perfekte kombination for dannelsen af tåge. I nat var ingen undtagelse,« siger vagtchef Klaus Larsen fra DMI.

Varslet gælder frem til kl. 07.30, men DMI advarer om, at der også efter dette tidspunkt stedvist kan forekomme tåge, når solen stiger op og begynder at opløse den.

Er du på vej ud i trafikken, opfordrer DMI til at give god tid og køre forsigtigt med sænket fart.

Gammelmedierne elsker AVISEN

0

Der er noget rørende ved det.

Gammelmedierne, de store redaktioner med de mange hænder, de lange møder og de dyre kaffemaskiner, har opdaget AVISEN. Dem, der har tid til at sende syv mand til kaffe og rundstykker hos en lokalpolitiker. Syv mand. Værsgo.

De er ikke PREMIUM-kunder på AVISEN, men de tager hele pakken. De bruger løs på ideer og artiklerne. De følger med. Meget tæt med. Og stille og roligt hente det, de kan bruge, og pakke det ind i deres eget papir.

Det er blevet et mønster. Og vores læsere har lagt mærke til det. De skriver til os om det. En vinkel, vi har arbejdet med i dagevis. En historie, vi har gravet frem, fordi en enkelt samtale på en parkeringsplads eller en besked i indbakken satte noget i gang. Et menneske, vi har sat os over for, lyttet til, stillet de forkerte spørgsmål og siden de rigtige, og omsider fået til at fortælle noget, de aldrig har fortalt nogen. Timer efter, nogle gange minutter efter udgivelse, dukker den op igen et andet sted. Med lidt ekstra sukker. Lidt salt. Måske en anelse peber. Men genkendelig. Meget genkendelig.

Vi laver ikke notitser. Vi laver reportager. Vi laver historier med begyndelse, midte og slutning, hvor mennesker er mennesker og ikke kilder i anden afsnit. Vi laver indsigt, fordi vi tror på, at vores læsere er voksne nok til at håndtere sammenhæng og kompleksitet. Det tager tid. Det kræver benarbejde. Det kræver, at man faktisk tager telefonen, kører derud, banker på og spørger igen, når svaret ikke var godt nok første gang. Sådan arbejder vi.

Og så ser vi det. Dagen efter. Et andet sted.

Gammelmedierne modtager betydelige statstilskud. Skattebetalt, til punkt og prikke, af de samme borgere, som vi skriver til og for. Og alligevel gemmer de deres historier bag en mur, som de færreste almindelige mennesker betaler for at komme igennem. Vi har ikke en sådan mur. Vi har PREMIUM til dem, der vil meget mere AVISEN, og tak fordi I er der. I gør meget af det muligt. Men grundlæggende tror vi på, at nyheder skal kunne nås af dem, de handler om.

Til gengæld henter gammelmedierne gerne fra os. Gratis. Uden kreditering. Uden en besked. Bare stille og roligt, som om ideen opstod til deres eget morgenmøde, og som om den vinkel, vi fandt, var noget, de havde haft liggende i baghovedet hele tiden. Det er fattigt. Der er ikke noget andet ord for det. Og vi siger det ikke med harme, men med en vis undren over, at det åbenbart er muligt at modtage offentlige tilskud og stadig have tid og lyst til at gennemgå andres arbejde efter udgivelse.

Men vi husker godt, hvad de kaldte os.

En lorte blok. Det var det første. Siden kom de mere sofistikerede varianter. Ikke rigtige journalister. Ikke kvalitet. Ikke seriøse. Digitale pirater i lokalstoffet, om man vil. Det var nemmest at afskrive os dengang, og det kostede ikke noget, for ingen holdt dem ansvarlige for den slags vurderinger. Vi er alle kandidater fra universiteterne herinde på redaktionen. Vi har læst. Vi har skrevet specialer og afhandlinger og diskuteret metode og kildekritik og den journalistiske genres historie. Vi kunne undervise dem med vores uddannelser, men fred være med det. Men den slags argumenter interesserede dem ikke synderligt, dengang det var nemmest at se ned.

Det interesserer os heller ikke synderligt nu.

Vi er frie. Ikke håndtamme. Ikke afhængige af gunst fra råd, nævn, puljer eller ministerier. Ingen ringer til os og beder os lade være. Ingen sidder i et udvalg og overvejer, om vi fortjener at eksistere næste år. Vi lever af vores læsere og vores partnere, og den aftale er enkel og ærlig. Vi leverer noget, de finder værdifuldt. De gør det muligt at fortsætte.

Og så laver vi reportager, historier og indsigt, som gammelmedierne finder inspiration i, dagen efter vi har bragt dem.

Hvad er der egentlig at klage over.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0

Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst – og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten 3 millioner kroner på markedsføring i 2025. Det svarer til knap 30 procent af omsætningen – og en stor del af budgettet landede hos Odense-virksomheder.

Klik her og læs meget mere om forbruget.

Politikere er mere interesseret i lønnen end i samfundsforbedring

0

OPINION. Lederen eller iværksætteren af Borgernes Parti Lars Boje Mathisen har gjort os opmærksomme på, at det udelukkende er lønnen, der for nogen driver interessen for at gøre noget strukturelt og politisk godt for samfundet.

Det kan lede tanken tilbage på informationsmåneden før valget den 24. marts 2026, der hele tiden kaldtes ”valgkamp”, hvilket får det til at kunne lignes med en fodboldkamp. Prognoserne svirrer hele tiden i luften og aviserne, hvor man skriver om de røde, de grønne og de blå. Det er jo godt med opmærksomhed om vigtigheden af valget, der i bund og grund ikke handler om priser hos købmanden eller ved tankstationen.

Det drejer sig om retningen, vi vil have samfundet til at bevæge sig i, men det hører vi overordnet ikke så meget om. Går man ind og læser det enkelte partis program, så får man ofte en sludder for en sladder. Ved forsøg på at læse partiprogrammet for Borgernes Parti møder man påstande og modsigelser, og vedtægterne viser et egoistisk parti. Nu på det seneste bliver der oplyst lidt om vederlag og løn, som råber til himlen hos Borgernes Parti og partierne der ligger omkring holdningsmæssigt og/eller ideologisk (hvis nogen ideologi overhovedet?), der har en tendens hen imod, at interessen for politik ligner egoisme i stedet for almen samfundsinteresse. Andre partier med en noget anderledes og måske diametral holdning viser ikke så meget med vederlag og lugter meget mindre af egoisme, og en del viser endda altruisme og almen interesse for hele samfundets ve og vel. Den sidste kategori fremstår endog med interesse for omgivelserne og dermed for vores børns fremtidige muligheder for et godt liv.

Når man kan sælge sig selv ved populistiske opslag på sociale medier som eksempelvis TikTok og Facebook samt flagre rundt med signerede plakater eller slikposer, så bliver valget populisme uden grundlæggende retningsindhold og samfundsstruktur, hvilket er og vil altid være en fare i og for et demokrati.

Alle har sammen et ansvar for ikke at udvande demokratiet og den demokratiske proces, og vi har især et ansvar for ikke at blive efterløbere for tomme ideer og charlataner, uden orden i fundamentet.

Demokrati lever af debatter og kritikker, hvor man grundlæggende drøfter strukturer i samfundet med retning af egoisme eller altruisme. Derforuden skal dem, der vil kaldes politikere, ”føles på tænderne”, så man kan få klarhed over, om interessen er andre og omgivelserne eller kun egen boldgade.

Politikere skal selvfølgelig have en ordentlig løn, så de føler sig værdsat for deres samfundsmæssige arbejde, men det må ikke være lønnen, der trækker mennesker ind i politik med ansvarlighed for samfundets struktur, drift, mennesker og omgivelser.

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0

Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.

Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.

Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.

»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.

»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.

Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.

På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0

Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.

Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.

Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.

Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.

Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.

For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.

Endnu et folketingsmedlem forlader Borgernes Parti

0

Borgernes Parti mister endnu et folketingsmedlem. Emilie Schytte Pedersen meddeler i dag på sin Facebookside, at hun forlader partiet og trækker sig helt ud. Hun er knivskarp i sin kritik af partiformand Lars Boje Mathiesen.

Det er blot dage siden, at Jacob Harris blev ekskluderet fra Borgernes Parti. Nu forlader endnu et af partiets nyvalgte folketingsmedlemmer skibet. Emilie Schytte Pedersen offentliggør onsdag på Facebook, at hun har meddelt Lars Boje Mathiesen, at hun trækker sig helt ud af partiet.

Hun er ikke mild i sin kritik. Det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, beskriver hun som et »pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed.«

Hun peger på en række konkrete forhold, der ifølge hende kendetegner organisationen: Der er ingen fungerende hovedbestyrelse, ingen medlemmer med reel indflydelse, vedtægterne er hemmeligholdt, og folketingsgruppen bliver ikke inddraget i afgørende beslutninger.

»Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted,« skriver hun.

Schytte Pedersen fortæller, at hun har forsøgt at nå ind til Lars Boje Mathiesen gentagne gange og givet ham »alle tænkelige undskyldninger.« Men som folketingsmedlem mener hun ikke længere, at hun kan dække over sandheden.

»For hver eneste god grund der er til at lyve, så er der endnu flere gode grunde til at være ærlig,« skriver hun og tilføjer, at hun fortsat vil arbejde for at få magt tilbage til borgerne, nu blot uden for Borgernes Parti.

Partiet er dermed på ganske få dage reduceret til en skygge af sig selv på Christiansborg, og sagen bidrager yderligere til den politiske turbulens i blå blok, som allerede har mistet Cecilie Liv Hansen fra Liberal Alliance den forgangne weekend.