1.3 C
Copenhagen
søndag 22. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

De regerende mestre kommer til byen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er noget særligt over de dage, hvor en by får besøg af det allerstørste. Lørdag klokken 16.00 åbner Middelfart Sparekasse Arena dørene til et opgør, der på papiret ikke burde være spændende overhovedet – og som netop derfor kan blive det. Ligaens ubesejrede tophåndbold fra Aalborg gæster fæstningsbyen.

Aalborg Håndbold har i de seneste fjorten dage gjort ting, som de fleste danske klubber ikke oplever i en hel karriere. De har sikret sig grundspilssejren med seks runder igen. De har vundet pokalen i Herning med 34-24 over TMS Ringsted. Og onsdag aften satte de 36-24 på Kolstad i Champions League foran 5.427 tilskuere i det nordjyske. Tre titler, tre turneringer, ingen tvivl. Sander Sagosen, Thomas Arnoldsen, Niklas Landin, Mads Hoxer, Alexander Blonz – navnene taler for sig selv. Aalborg fører ligaen med 40 point i 20 kampe og scorer i gennemsnit over 35 mål per kamp. Det er ikke et hold. Det er en maskine.

Og det er den maskine, Adam Ljungquist taler om, når han i optakten siger, at Fredericia vil forsøge at drille den.

»Aalborg er et ekstremt godt hold, og de har mange profiler, der også huserer på diverse landshold rundt omkring i Europa. Det er et hold med meget kvalitet,« siger Ljungquist. »Det bliver interessant at se, hvordan vi står, når vi møder et hold som dem.«

Man kan smile ad ordene. Man kan også stoppe op og overveje, hvad det egentlig kræver at stille sig op foran et nærved udsolgt publikum i en hal i Fredericia og sige, at man har tænkt sig at genere det bedste hold i Skandinavien. Det kræver noget, som ikke kan måles i point og målscore. Det kræver tro.

Fredericia Håndboldklub ligger nummer 11 i Bambuni Herreligaen med 16 point i 20 kampe. Det er ikke, hvor klubben gerne vil være. Forårsstarten har budt på et 27-32-nederlag hjemme mod Skjern, hvor en lang scoringspause midt i kampen slukkede lyset, og et 30-32-tab mod Kadetten Schaffhausen i European League tirsdag aften – en kamp der var langt tættere og langt mere lovende, end resultatet fortæller. Indimellem de to nederlag ligger et uafgjort resultat i Holstebro, 29-29, hvor FHK var bagud med fem mål med ti minutter igen og kæmpede sig tilbage scoring for scoring, indtil Adam Ljungquist udlignede med tyve sekunder på uret. Kalle Møller tog den sidste redning med tre sekunder igen.

Det er i sådanne øjeblikke, et holds karakter viser sig. Ikke i sejrene, men i de kampe hvor nederlaget allerede har sat sig til rette på tribunen og bare venter på slutfløjtet – og hvor holdet nægter at acceptere det.

De to holds seneste møde fandt sted i oktober i Aalborg. Det blev 38-20. En ydmygelse, der ikke behøver udpensles yderligere, end cifrene allerede gør. Fredericia var hårdt ramt af skader, og Aalborg var nådesløse fra første fløjt. Martin Bisgaard scorede seks gange, Kasper Palmar fire, men det var som at kaste vand på en skovbrand.

Siden da er der sket noget. Vinterpausen blev brugt på taktisk arbejde og detaljer i forsvarsspillet. Spørgsmålet er, om det rækker.

Ærligt? Formentlig ikke. Aalborg er for gode, for brede, for rutinerede. Selv med tre kampe på otte dage i benene har Simon Dahl en trup, hvor fraværet af Juri Knorr, Simon Hald og Patrick Wiesmach mod Kolstad onsdag knapt kunne mærkes. Fabian Norsten overtog i målet og lukkede butikken, Thomas Arnoldsen leverede otte mål. Aalborgs bredde er ligaens mest skræmmende våben.

Men håndbold spilles ikke på papir. Det spilles i en hal, foran mennesker, med hjertet bankende og harpiksduft i næsen. Middelfart Sparekasse Arena er tæt på udsolgt, og stemningen i Fredericia har tidligere ændret håndboldkampe, så hvis de lokale fans er klar i dag, kan det ændre alt.

»Vi håber på at få en masse publikum ind i hallen, så vi kan skabe en god stemning og måske presse dem en smule,« siger Ljungquist. »Vi skal gå ind og gøre alt for at vise, at vi er et bedre hold, end det vi tidligere har vist i denne sæson.«

Og så tilføjer han de ord, der siger mest om, hvad dette hold går ind til kampen med:

»Vi vil ind og lykkes med vores ting og forhåbentlig drille Aalborg-maskinen.«

Når tribunen rejser sig, og lyden rammer halgulvet, sker der noget med et hold. Det ved enhver, der har stået i en propfyldt hal en lørdag eftermiddag i februar.

Fredericia har intet at tabe. Det er en befriet position. Der er ingen, der forventer en sejr – men der er heller ingen, der har glemt, hvad det betyder for en by, når det lokale hold viser tænder mod de allerstørste. Men det kan være svært, at når hjemmeholdet fra Fredericia for kun to år siden stod i DM-finalen mod netop Aalborg i en tredje kamp. Dengang spillede de lige op, og en hjemmekamp i Fredericia var ikke tabt. Det er den heller ikke i dag, men der skal kæmpes fra første fløjt!

Og for de mennesker, der lørdag tager plads på tribunen i Middelfart Sparekasse Arena, er det en påmindelse om, hvorfor håndbold stadig betyder noget. Fordi det er i de kampe, hvor alt taler imod, at de bedste øjeblikke opstår.

Kampstart klokken 16.00. TV2 Sport sender med optakt fra 15.30. AVISEN er live fra klokken 15.50. Husk også, at der er MGP-fest i Fredericia Idrætscenter i dag, så der forventes virkelig mange biler på parkeringspladserne.

Hvordan drømmer du om at bo? Nu vil kommunen høre de unges svar

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

BOLIG. Det er et spørgsmål, de fleste unge på et tidspunkt stiller sig selv. Hvor vil jeg bo, når jeg engang skal slå rødder? I en lejlighed midt i byen, et tiny house på landet eller måske et rækkehus i et område med fællesskab og liv? Og spiller det overhovedet en rolle for valget, om boligen er bæredygtig?

Det er præcis den slags spørgsmål, Middelfart Kommune nu gerne vil have svar på. Den 26. februar slår Kabel29 dørene op for en workshop, hvor unge mellem 18 og 25 år kan sætte sig til bords med fællesspisning og en snak om fremtidens boliger – deres boliger.

Bag arrangementet står kommunen i samarbejde med arkitektfirmaet Granville og den grønne tænketank Concito, og pengene kommer fra Realdanias program Plan22+. For ifølge Christian Hyllegaard, der er projektleder og arkitekt i Middelfart Kommune, mangler der simpelthen viden om, hvad netop den her aldersgruppe ønsker sig. »Vi har et godt overblik over, hvordan de forskellige aldersgrupper foretrækker at bo. Men for de 18-25-årige mangler vi simpelthen den viden,« fortæller han.

Ikke kun mursten og kvadratmeter

Undersøgelsen handler om mere end blot boligtyper. Christian Hyllegaard og hans samarbejdspartnere har allerede talt med ejendomsmæglere, boligudviklere og det, han selv kalder det mere modne publikum. Nu er det de unges tur, og her interesserer kommunen sig for noget bredere end grundplaner og husleje. »Det handler ikke kun om økonomi, når de unge vælger, hvor de vil bo. Vi vil gerne vide, om der er andre ting, der spiller ind, og særligt om klima og bæredygtighed har en betydning for deres valg,« siger han og tilføjer: »Ligesom mange i dag vælger andre rejseformer, er der måske også nogle, der bevidst vælger en mere bæredygtig måde at bo på.«

Bæredygtighed skal her forstås bredt. Det handler ikke kun om energiforbrug og materialer, men også om social bæredygtighed – om fællesskaber, om nabolag, om den måde man lever sammen på i et bykvarter.

Et foto og en drøm i bagagen

Selve aftenen den 26. februar er tænkt som en uformel workshop, hvor de unge bliver bedt om at medbringe to ting: et foto af det sted, de er vokset op, og et billede, en tegning eller bare en idé om, hvordan de drømmer om at bo i fremtiden. Derfra leder Granville workshoppen med eksempler på forskellige boformer, og mindst lige så vigtigt, med åbne ører over for de unges egne tanker. »Det handler om at samle nogle unge og høre, hvad det er, de drømmer om. Er det villaen, et tiny house, parcelhuset eller en lejlighed? Og har det også betydning, hvilken bydel de bor i?« forklarer Christian Hyllegaard.

Det, de unge siger den aften, forsvinder ikke ud i den blå luft. Svarene bliver en del af en samlet rapport, der også inddrager erfaringer fra andre byer, blandt andet Herning, som deltager i samme undersøgelse. Rapporten skal give kommunen en retning for fremtidens boligudvikling og hjælpe med at besvare et spørgsmål, der fylder stadig mere i landets mindre byer: Hvad skal der til for, at de unge bliver – eller kommer tilbage? »Mange i den her aldersgruppe tager til Odense, København eller Aarhus for at læse. Men der er også mange, der bliver. Og vi vil også gerne vide, hvad de hver især drømmer om,« siger Christian Hyllegaard.

Det er et spørgsmål, kommunen ikke kan besvare alene. Men med en portion mad, et par timers snak og et lokale fuld af unge stemmer i Kabel29 er håbet, at svaret begynder at tage form.

Workshoppen finder sted den 26. februar klokken 17-19 i Kabel29, Middelfart. Tilmelding er gratis.

Sepp Piontek er død

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Frosten bider sig fast: Gammel Havn er lagt i is – men Lillebælt kæmper imod

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

VEJRET. Hvem der de seneste dage har gået en tur langs Gammel Havn i Fredericia, har kunnet se et sjældent syn. Det stillestående vand i havnen ligger under et lag is, og det er fristende at tro, at Lillebælt er ved at fryse til.

Men det er det ikke. I hvert fald ikke endnu. »Lillebælt er ikke frosset til, men fjordene er hårdt ramt, mange steder med drivis i en grad, så det generer sejlads,« forklarer oceanograf Jacob Woge Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Det, der holder bæltet isfrit, er strømmen. Der løber ofte stærk strøm gennem Lillebælt, og vand i bevægelse fryser nødigt – uanset hvor koldt det er i luften. »Strøm og vind har stor betydning. Vand i bevægelse fryser nødigt. Det er velkendt, at fugle kan holde en våge åben i ellers solid is på søer i meget lang tid, simpelthen ved at padle rundt,« siger Jacob Woge Nielsen.

Gammel Havn i Fredericia har lagt sig i is under den seneste uges kulde. Sidst Danmark oplevede noget nær en isvinter var i 2010/11.

Tæt på den magiske grænse

Havtemperaturen i Lillebælt ligger lige nu på omkring nul grader. Saltvand fryser dog ikke ved nul som ferskvand – det kræver lidt mere. Saltholdigheden i Lillebælt svinger typisk mellem 15 og 20 promille, og det betyder, at vandet først fryser ved minus 0,7 til minus 1,0 grader.

For at vurdere, hvor tæt vi er på en egentlig tilfrysning, bruger DMI det, der kaldes en kuldesum – en samlet opgørelse over frostdøgn ved danske kyststationer. Når kuldegraden rammer 50, begynder de åbne farvande erfaringsmæssigt at fryse til.

Og netop nu nærmer vi os det tal. »Vi er ved at nå op omkring en kuldesum på 50,« fortæller Jacob Woge Nielsen, men tilføjer at sammenhængen er rent statistisk. Kraftig blæst kan forhindre isdannelse, selv når det har været meget koldt.

Længe siden sidst – men ikke unormalt

Sidste gang Danmark oplevede noget, der mindede om en isvinter, var vintrene 2009/10 og 2010/11. Før det skal man tilbage til 1995/96. Ved egentlige isvintre når kuldegraden typisk op på mindst 150 – og under de hårdeste vintre under Anden Verdenskrig ramte den helt op omkring 500.

Historisk set har isvintre ramt Danmark en til to gange pr. årti, men de seneste tre årtier har budt på bemærkelsesværdigt få hårde vintre. »De sidste cirka 30 år har der været bemærkelsesværdigt få hårde vintre, og nogle har nærmest virket som ét langt efterår,« siger Jacob Woge Nielsen.

Så det, vi oplever nu, er inden for normalen for danske vintre. Det er bare længe siden sidst.

1.500 tons vejsalt og tre gange så stort forbrug

At vinteren har bidt sig fast, mærkes også i Fredericia Havn. Fredericia Shipping har netop omlæsset 1.500 tons vejsalt fra skib til lastbil, og tempoet har i perioder været så højt, at saltet næsten er kørt ud, lige så hurtigt som det er blevet sækket op. Ifølge virksomheden er der på nuværende tidspunkt brugt cirka tre gange så meget salt som på samme tidspunkt sidste år – og vinteren er endnu ikke forbi.

Nyd synet mens det varer

Med tøvejr i prognoserne fra weekenden er det uvist, hvor længe isen i Gammel Havn holder. Kuldegraden kan nå den historiske grænse – men strøm, vind og et par plusgrader kan ændre billedet hurtigt.

Så hvis man vil se Gammel Havn i is, er det nu, man skal gå en tur ned langs kajen.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Genindfør Store Bededag – for tillidens skyld

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

OPINION. Hvis Danmark igen skal samles om en rød regering, må det første skridt være at reparere den tillid, der blev brudt, da Store Bededag blev afskaffet.

Beslutningen handlede nemlig ikke kun om en fridag i kalenderen. Den blev et symbol på en magtfuldkommen politisk proces, hvor en stor ændring blev gennemført i hast, uden ordentlig inddragelse og på trods af massiv modstand. Mange oplevede, at noget værdifuldt blev taget fra dem – uden at de blev spurgt.

Siden da er billedet kun blevet klarere: Afskaffelsen var ikke afgørende for at finansiere forsvaret. Regeringen fandt senere milliarder andre steder og valgte at bruge dem på skattelettelser, som især kom dem til gode, der i forvejen står stærkest. Gevinsten ved at fjerne Store Bededag viste sig at være begrænset – men regningen i form af mistillid har været høj.

Vil en ny regering vise, at den har lært af fortidens fejl, må den turde omgøre de beslutninger, der har ramt hårdest. At genindføre Store Bededag er et konkret skridt, som vil sende et klart signal: Politik kan også handle om respekt, lydhørhed og fællesskab.

Samtidig skylder vi vælgerne ærlighed. Et rødt flertal er ikke det samme som en rød regering. Derfor siger SF klart, at vi ikke går i regering med Venstre. Vores politiske udgangspunkt er grundlæggende forskelligt.

Vi arbejder for et Danmark, hvor velfærd går forud for skattelettelser, hvor uligheden mindskes, hvor natur og drikkevand beskyttes – og hvor tilliden mellem befolkningen og de folkevalgte genopbygges.

Genindfør Store Bededag. Ikke af nostalgi, men af nødvendighed.

Regionen kalder dao i samråd efter fejl med post og kasserede prøver

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Region Syddanmark har indkaldt daos øverste ledelse til et møde efter en række problemer med levering af brevpost til regionens sygehuse.

Problemerne er konstateret i uge 6 og har blandt andet medført, at diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret. Samtidig har der været mulige brud på persondatasikkerheden.

Den 18. december 2025 overtog dao opgaven med at levere fysiske breve for Region Syddanmark fra PostNord. Siden overgangen har flere sygehuse og patienter oplevet udfordringer med manglende brevleveringer i varierende grad, oplyser regionen, som samtidig understreger, at sygehusene har procedurer til at håndtere den type problemer.

I uge 6 konstaterede flere syddanske sygehuse dog, at dao havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder, blandt andet på gulvet i en forhal. Det strider ifølge regionen mod de leveringsaftaler, der er indgået.

Konsekvensen har været, at diagnoseprøver har måttet kasseres, og at der har været risiko for brud på persondatasikkerheden, da forsendelserne typisk indeholder følsomme oplysninger som helbredsdata. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men hændelserne er alligevel anmeldt til Datatilsynet.

Koncerndirektør Kurt Espersen lægger ikke skjul på utilfredsheden.

»Det er uacceptabelt, at dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige. Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne. For det første fordi diagnoseprøverne risikerer at blive for gamle og derfor skal kasseres, hvilket er en stor ulempe for vores patienter. For det andet fordi brevene kan indeholde følsomme personoplysninger. Vi har derfor indkaldt daos øverste ledelse til et møde, så vi én gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået.«

Indtil problemerne er løst, har sygehusene indført midlertidige tiltag. Det kan blandt andet være, at personale går ekstra postrunder de steder og på de tidspunkter, hvor dao tidligere har placeret postsække. Derudover er medarbejdere instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de berørte borgere direkte eller via sundhed.dk, hvis prøver må kasseres og skal tages igen.

»Indtil vi er sikre på, at dao har løst problemerne, bliver vi nødt til at forsøge at begrænse konsekvenserne. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen, og de ekstra ressourcer, der skal afsættes, medfører også ekstra omkostninger for os. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom. Men jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt«, siger Kurt Espersen.

Ordentlige vilkår for soldaterne – også når det gælder løn

Af
Martin Ramsdal Pedersen og John Erik Nyborg
-
0

Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.

I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.

Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.

En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv. 
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.

Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel. 
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.

Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen. 
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.

Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.

Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.

At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.

Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.

John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia

Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia

Casper U. Mortensen forlader Hamburg – vender hjem til Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den danske landsholdsspiller og tidligere FHK-profil Casper U. Mortensen forlader Handball Sport Verein Hamburg efter sæsonen og vender hjem til Danmark sammen med sin familie.

HSV Hamburg og den 35-årige venstrefløj er blevet enige om ikke at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer. Dermed slutter et fem et halvt år langt kapitel i den nordtyske klub, hvor Mortensen har sat markante aftryk – både sportsligt og menneskeligt.

For danske håndboldfans er Mortensen et velkendt navn. Ud over sin landsholdskarriere har han tidligere spillet i Fredericia Håndboldklub, inden turen gik videre til internationale topklubber.

Et uafsluttet kapitel i Hamburg

Mortensen vendte i sommeren 2021 tilbage til Hamburg fra FC Barcelona. Han havde allerede haft en kort periode i klubben i 2015, men følte, at opholdet dengang sluttede brat.

»For mig var min første tid i Hamburg et uafsluttet kapitel. Jeg var her kun et halvt år, og pludselig var det hele forbi – selv om det sportsligt gik godt, og rammerne var perfekte. Drømmen brast meget hurtigt,« fortæller han.

Da kontrakten med Barcelona udløb, opstod muligheden for at vende tilbage.

»Det var faktisk min kone, der sagde: Hvad med Hamburg? Fra det øjeblik var der ikke andre muligheder for mig.«

Fra Barcelona til Bundesligaens topscorer

Inden sit comeback i Hamburg havde Mortensen haft stor succes i FC Barcelona, hvor han blandt andet vandt spanske mesterskaber, nationale pokaltitler og EHF Champions League.

I Hamburg udviklede han sig igen til en af Bundesligaens mest markante profiler. I sæsonen 2022/23 blev han ligaens topscorer med 234 mål i 32 kampe. HSV Hamburg satte samtidig pointrekord og kæmpede til sidste spilledag om en europæisk plads.

Også i den aktuelle sæson har han leveret varen med 83 mål og en træfsikkerhed på omkring 75 procent.

Familien trak hjem

Beslutningen om at forlade Tyskland handler først og fremmest om familien.

»På denne udlandsrejse er vores søn blevet født, og nu er tidspunktet rigtigt til at komme tættere på vores familie i Danmark. Det er ikke en spontan beslutning – det føles helt rigtigt for os.«

Hvor Mortensen spiller fra næste sæson, er endnu ikke offentliggjort.

En spiller med karakter

Sportsdirektør Johannes Bitter i HSV Hamburg roser den danske profil.

»Casper er en ekstrem karakterstærk type, der altid har forsøgt at gøre dem omkring sig bedre. Jeg kan ærligt sige, at jeg har haft det sjovest med ham i min karriere. Han har været en vigtig del af klubben.«

Mortensen selv understreger, at fokus ikke ændrer sig i de sidste kampe.

»At jeg stopper, ændrer ikke mit fokus. Jeg vil vinde hver kamp. Jeg hader at tabe. Jeg vil gerne have, at folk siger: Han gav alt i hver eneste kamp.«

Til sommer går turen hjem til Danmark. Hvor i landet den tidligere FHK-spiller fortsætter karrieren, må tiden 

Sydjylland skal ikke skylles i havet eller druknes i regn

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.

Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.

Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.

Klimavirkeligheden er både reel og dyr.

Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.

Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.

En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.

123...174Side 1 af 174
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER