5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.

Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.

96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.

I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«

Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«

I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

Af
Andreas Andreassen
-
0

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

Vacciner: Hvad sker der i USA?

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Der er et vældigt opbrud i gang i USA omkring vacciner, startet af sundhedsministeren, Robert F. Kennedy Jr. Desværre kan medierne og de videnskabelige tidsskrifter kun få øje på Kennedy’s mangeårige kongstanke om, at vacciner forårsager autisme.

Jeg analyserede for nylig 33 artikler i BMJ om Kennedy og hans reformforslag om vacciner, hvilket jeg kaldte et karaktermord, fordi BMJs journalister ikke havde overvejet, om hans forslag og initiativer var berettigede (faktisk blev de altid nedgjort), og de citerede konsekvent hans kritikere, der havde deres egne agendaer og fordømte ham uden at dokumentere, at det var dem, der havde ret.

Jeg har kendt Kennedy i seks år og har forsøgt at overbevise ham om, at forskningen har tilbagevist hans ide om, at vacciner forårsager autisme, i det mindste når det drejer sig om mæslingevaccinen, hvilket jeg har forklaret i min vaccinebog. Men jeg har desværre ikke kunnet rokke ham i hans overbevisning.

Jyllands-Posten skrev den 30. november, at et dansk studie med 1.2 millioner børn fra Seruminstituttet ikke fandt øget forekomst af autisme. Forskerne undersøgte, om der var sammenhæng mellem dosis af aluminium i vaccinerne og autisme, og det var der ikke.

Studiet har imidlertid store svagheder, hvilket jeg og andre påpegede, og jeg har påvist, med henvisning til en influenza-vaccine og HPV-vaccinerne, at aluminium-adjuvanser øger risikoen for alvorlige skader, herunder neurologiske skader for sidstnævnte.

FDA har lige meldt ud, at man ikke længere vil give vacciner en særstilling, men vil forlange, at de bliver ordentligt undersøgt, inden de kommer på markedet. Ingen af de vacciner, der bruges i det amerikanske børnevaccinationsprogram, blev sammenlignet med placebo, før de blev godkendt, og vi ved derfor ikke, hvad skadevirkningerne er. Men vi ved, at raske børn er døde af Covid-vaccinerne, der som bekendt kan forårsage betændelse i hjertet. Det tog FDA fem år at indrømme det, efter at vaccinerne kom på markedet i december 2020!

En stor, velgennemført undersøgelse, der sammenlignede vaccinerede med uvaccinerede børn i USA, blev aldrig publiceret, fordi forskerne blev truet med, at det kunne koste dem deres stilling. Den blev først kendt fem år senere, i september i år, pga. en senatshøring om korruption i videnskaben. Den viste øget forekomst at netop sådanne kroniske sygdomme, som man ville forvente, vaccination kunne forårsage, fx astma og andre atopiske sygdomme, hvilket naturlig infektion beskytter imod.

En anden undersøgelse, der sammenligner forskellige lande, har vist, at jo flere vacciner, der er i børnevaccinationsprogrammet, jo højere er dødeligheden. Der er naturligvis store usikkerheder i sådanne transnationale sammenligninger, men det er dog alligevel foruroligende, ikke mindst fordi Peter Aaby og Christine Stabell Benn har vist i utallige studier, at ikke-levende vacciner ser ud til at øge den totale dødelighed, hvorimod levende, afsvækkede vacciner sænker dødeligheden.

Kennedy har mange skøre ideer, man han har ret i, at vi er nødt til at undersøge vores vacciner meget bedre, end vi har gjort. Og det er noget vrøvl, når medierne, støttet af vaccineforskere, hævder, at Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA var højt respekteret, inden Kennedy udskiftede deres rådgivningskomité om vacciner og indsatte folk, som medierne kaldte inkompetente og vaccinemodstandere.

Det er ingenlunde tilfældet. De er særdeles kompetente og vil bare gerne have så meget information frem som muligt om vacciner, til alles bedste. Det gamle CDC udgav uhyrligt fejlagtige og vildledende information om vacciner, fx om influenza, som var meget værre end et medicinalfirma nogensinde ville turde gøre, hvilket jeg forklarer i min bog.

Færre end 10% af sundhedspersonalet i USA fik forrige sæsons Covid-19 booster. Det er jo ikke fordi, de er dumme og uoplyste. Selv den europæiske lægemiddelstyrelse har advaret imod at få for mange boosters, fordi det kan svække immunforsvaret.

USA, og alle vi andre, har en enestående chance for at få noget at vide om vacciner, vi ikke vidste, og som kan bevirke, at vi kommer til at bruge dem meget mere fornuftigt i fremtiden. Der er forskningsprojekter på vej, der vil udgøre gennembrud på vaccineområdet, hvis de bliver gennemført.

De er foreslået af Martin Kulldorff, chef for CDC’s rådgivende vaccinekomité, og Christine Stabell Benn. Et af projekterne er et dobbeltblindt randomiseret forsøg, der sammenligner børnevaccineprogrammet i USA med det danske, med disse effektmål:

Hospitalsindlæggelser, indlæggelser på grund af infektioner, vaccinerne ikke er rettet imod, autisme, astma, allergi, autoimmune sygdomme, neurologiske udviklingsforstyrrelser og fedme.

Jeg støtter naturligvis Kennedy så godt, jeg kan, også med forslag til vaccineprojekter. Han har rigtig gode rådgivere omkring sig, fx er han i daglig kontakt med direktøren for National Institutes of Health, Jay Bhattacharya, som jeg interviewede i juni, hvilket vil kunne ses snart på vores gratis film- og interview-kanal, Broken Medical Science, hvor der også er interviews med Kulldorff og Benn.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.

Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.

Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«

Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.

Rocken reddede julen i Fredericia

Af
Poul Rand
-
0

Jule-rock med smæk for alle skillinger i Tøjhuset. Silent night blev blæst væk af rockens to julemænd Søgge og Mika. Det gik det fra Stille Nat til forstærker nat på rekordtid, Da julen fik strøm, – fik Fredericia rock for alle skillinger. 2 x 6 giver nemlig ikke 12, når vi taler guitarstrenge. Det giver ren ROCK.

Der var fede guitarriffs fra start til slut, da Electric Guitars indtog Tøjhuset lørdag aften. Kvartetten gik på scenen foran et oplagt og sultent publikum. Scenen var holdt minimalistisk: fire musikere, et par minimale forstærkere og ingen bagtæppe? Men her er der tale om to af Danmarks absolut stærkeste guitarister. Begge er rendyrkede lead-guitarister med CV’er, der tilsammen kunne fylde en mindre festivalplakat og de behøver ikke gejl for at underholde.

Fede toner fra første akkord. Men et mindre Teknisk uheld i små 10 min gav en uventet pause i musikken. Hvorefter de bare fortsatte. Koncerten føltes som en kombination af stor koncert og privat jam-session. Den spilleglæde, Electric Guitars udstråler, er så ægte, at man næsten får fornemmelsen af, at de ville have spillet præcis sådan – også hvis publikum ikke havde været der: Humor, overskud og gensidig respekt fyldte rummet, og der blev givet plads til hinanden, så publikum fik guitarriffs på steroider. Men også en Double Neck guitar reunion, hvor de luftede denne guitar type, der nok er mest kendt hos Jimmy Page (Led Zeppelin – Stairway to Heaven) og Don Felder (Hotel California) – de bruges sjælden mere.

Annonce

Electric Guitars er i dag er et fuldt etableret rockband med flere albums, hundredevis af koncerter og turnéer. Min eneste lille anke er et ønske om fornyelse. Den musik, vi kender så godt, fungerer stadig, men der er en risiko for, at det bliver lidt mere af det samme. Når det er sagt, bliver de to ekvilibrister hele tiden bedre – de er ekstremt tight og teknisk imponerende – og netop derfor kunne det være spændende at se dem udfordre sig selv endnu mere musikalsk. Det er faktisk et luksusproblem. Når niveauet er så højt, begynder man helt naturligt at savne det næste kreative skridt. Det er jo et godt tegn – det betyder, at man forventer mere, ikke mindre.

Når jeg ønsker mig mere nyt materiale fra dem, er det ikke fordi, det gamle ikke holder, men fordi man har lyst til at følge deres videre udvikling som både komponister og musikere. Man mærker tydeligt, at de to ekvilibrister hele tiden bliver bedre, mere sammenspillede og nærmest skræmmende tight.

Electric Guitars har aldrig haft travlt med at udgive plader bare for udgivelsens skyld. Fire studiealbums og ét livealbum på godt ti år – plus det løse – vidner om vilje, disciplin og en klar kunstnerisk retning. Det er guitarrock med omtanke, spilleglæde og høj musikalitet.

Netop derfor savner jeg også det næste skridt. Ikke et brud med det velkendte – men et lille skub fremad. For hvis man holder af rock, guitarlir og musik spillet i absolut topklasse, så skylder man sig selv at lytte til Electric Guitars. Rocken reddede julen 2025 i Fredericia – og den gjorde det med stil, volumen og 2 gange seks strenge ad gangen.

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.

Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.

Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.

Flere end nogensinde rejser frivilligt til Syrien med støtte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.

Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.

Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«

Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«

Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.

Minister udpeger Fredericia blandt 16 historiske bymidter: »Et stort skulderklap«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Kulturministeriet udpeger historiske bymidter, handler det ikke om enkelte bygninger, men om hele bymiljøer, hvor historie, struktur og nutid stadig hænger sammen. Den vurdering er nu også foretaget i Fredericia, hvor bymidten er blevet udpeget som nationalt kulturmiljø og dermed løftet ind i en særlig national kategori.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sammen med et ekspertudvalg udpeget 16 historiske bymidter i Danmark som nationale kulturmiljøer. Fredericia er én af dem. Det betyder, at byens historiske struktur, gadeforløb og arkitektur fremover betragtes som en national interesse, der skal tages særlige hensyn til i planlægningen. I selskab med byer som Ribe, Helsingør og Svaneke er fæstningsbyen dermed skrevet ind i en samlet national fortælling om bevaring, identitet og levende kulturarv.

For byrådspolitikeren Susanne Eilersen, der står til at få en central rolle i flere af kommunens udvalg med ansvar for kultur, turisme og bosætning, kom nyheden som en uventet og meget velkommen julegave. »Det er jo virkelig stort. Det er en anerkendelse og et stort skulderklap at få fra et ministerium. Jeg er virkelig, virkelig glad for at gå på juleferie med den her nyhed«, siger hun.

Susanne Eilersen peger på, at udpegningen giver nye muligheder for arbejdet med turisme og bosætning i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Hun taler om anerkendelsen med en blanding af glæde og alvor. For selv om udpegningen er noget, der skal fejres, er den også et ansvar, der kræver handling. Fredericia er ikke blevet valgt, fordi byen er frosset fast i fortiden, men fordi den historiske struktur stadig lever midt i hverdagen. Gaderne, voldene og byens plan fortæller en historie, som stadig kan læses, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. »Markedsføringsmæssigt kommer det til at betyde utrolig meget. Vi ved, at byer, der får den slags anerkendelser, bliver lagt mærke til, også uden for landets grænser. Men vi skal også selv gribe bolden. Det kommer ikke af sig selv«, siger Susanne Eilersen.

Netop den dobbelthed går igen. Glæden over at være blevet set og alvoren over, at stemplet i sig selv ikke gør arbejdet. Udpegningen forpligter kommunen til at tage hensyn til de historiske værdier i planlægningen, men den åbner også døre i forhold til turisme, bosætning og kulturpolitik. »Vi er blevet hjulpet mange skridt frem i processen ved at få den her anerkendelse, men nu skal vi have arbejdshandskerne på. Det gælder både i kommunen og i udvalget. Hvis vi ikke gør noget, så sker der heller ikke noget«, siger hun.

Samme tone lyder fra Venstres Peder Tind, der efter valgsejren står som kommende borgmester. For ham er udpegningen ikke blot en hæder, men en bekræftelse af en fortælling, han længe har haft tillid til. »Det gør mig stolt. Det er fantastisk, at Fredericia bliver udmærket på den måde og nævnt i det selskab. Der er god grund til at være stolte«, siger han.

Peder Tind kalder udpegningen en stolthed for Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Han peger på, at byen allerede har arbejdet målrettet med turisme, branding og bosætning, og at udpegningen kan blive en stærk løftestang for det arbejde. Ikke som et smart mærkat, men som en forankring i noget ægte. »Det giver selvtillid. Jeg har altid troet på Fredericia og haft en stærk tro på, at vi har et kæmpe potentiale. Både historisk med voldene og bymidten, men også generelt. Det her er med til at blåstemple, at vi er en historisk by, som er et besøg værd«, siger han.

For Peder Tind hænger historien tæt sammen med fremtiden. Udpegningen forpligter, som han siger, til at gøre endnu mere for at fortælle historien om byen og gøre den synlig for omverdenen. »Det forpligter os til at hjælpe hinanden med at gøre verden opmærksom på, at det her er en fantastisk by. Det så vi også ved Royal Run, hvor mange fik øjnene op for Fredericia og for det smukke sceneri omkring byen. Den slags øjeblikke skal vi bygge videre på«, siger han.

Udpegningen bliver af både Susanne Eilersen og Peder Tind beskrevet som mere end en symbolsk anerkendelse. Begge understreger, at den ikke må blive en sovepude, men skal bruges aktivt i det videre arbejde med byudvikling, turisme og bosætning.

Med udpegningen er Fredericia nu officielt blandt Danmarks mest velbevarede historiske bymidter. Det betyder, at byens historiske struktur fremover indgår som en national interesse i planlægningen, samtidig med at kommunen får et nyt afsæt for at arbejde strategisk med byens fortælling og synlighed.

Låge 20 i SOSU-skolens julekalender: Mathias vil have flere mænd ind i SOSU-faget

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Mathias Bank Olesen er 23 år og i gang med oplæring i hjemmeplejen. Han er midt i sin uddannelse på Sosu FVH og arbejder lige nu tæt på borgerne, hvor hverdagen består af relationer, nærvær og ansvar.

For Mathias var det ikke en teoretisk overvejelse, der førte ham ind i faget. Det var erfaringen. »Jeg var ude i to gange fire ugers praktik for at se, om det var noget for mig. Og så fandt jeg bare ud af, at det var det, jeg skulle lave,« fortæller han.

Praktikken gjorde forskellen. Mødet med borgerne. Følelsen af tryghed og mening. »Det, det giver mig, er nærvær og tryghed. Det er også grunden til, at jeg har valgt den her uddannelse helt fra start.«

Et fag, der handler om relationer

Mathias oplever, at der stadig hænger et forkert billede ved SOSU-faget – især når man er mand. »Man hører meget af det der med, at det bare er at tørre røv. Men det er måske fem procent. Eller 20 minutter i løbet af en dag,« siger han.

Resten af arbejdstiden ser helt anderledes ud. »Der er otte andre timer, hvor det handler om relationsdannelse og reelle opgaver. Det er meget andet end bare det.« Det er netop derfor, han gerne vil have flere mænd ind i faget. Ikke for at gøre det til noget andet, men for at vise, hvad det faktisk er.

Mathias vil gøre op med fordomme om arbejdet

Da samtalen falder på juleønsket for branchen, er han ikke i tvivl. »Jeg synes generelt, at der ikke er så mange mænd i faget,« siger han. »Der hvor jeg er, er vi to mænd. Det er ret interessant.«

For ham handler ønsket om mere end kønsbalance. Det handler om at bryde med et tabu. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er tabubelagt. Men man hører mange ting om faget udefra, som ikke passer.« Han mener, at billedet af SOSU-arbejdet trænger til at blive nuanceret, især over for unge mænd, der måske aldrig har overvejet faget seriøst.

Mathias er i hvert fald ikke i tvivl om sit valg, slutter han. Praktikken viste ham, hvad arbejdet reelt handler om, og hvorfor det giver mening. For ham er SOSU-faget ikke et kompromis. Det er et bevidst valg. Og måske er det netop derfor, hans låge passer ind i julekalenderen. Fordi den handler om at se forbi fordommene og turde vælge et fag, der handler om mennesker, relationer og ansvar – også som mand.

123...151Side 1 af 151
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER