-0.6 C
Copenhagen
torsdag 22. januar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regionspolitiker vil se på ventetider for demenspatienter: »Det er ikke godt nok«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Ventetiden for demensudredning i Region Syddanmark er markant længere end det, sundhedsloven giver borgerne ret til. Det erkender regionsrådsmedlem Susanne Eilersen, som peger på både kapacitet, implementering og tabu som forklaringer – og som et område, der nu skal have politisk opmærksomhed.

Ifølge de seneste tal er den gennemsnitlige ventetid fra udredning til demensdiagnose i Region Syddanmark 54 dage. Sundhedsloven fastslår ellers, at borgere som udgangspunkt har krav på udredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

»Det er ikke godt nok. Det bliver vi nødt til at kigge på,« siger Susanne Eilersen, der er valgt ind i regionsrådet for Dansk Folkeparti. Hun er samtidig 1. viceborgmester i Fredericia Kommune og medlem af Senior- og Sundhedsudvalget.

Hun understreger, at hun stadig er ny i regionsrådsarbejdet, men lægger ikke skjul på, at demensområdet hurtigt er blevet et fokuspunkt. »Jo før borgere kan blive udredt og få den rette diagnose, jo hurtigere kan man også komme i gang med at give den rigtige hjælp. Ikke for at helbrede – men for måske at stille sygdommen lidt i bero. Og det handler ikke kun om borgeren, men også om familien og de pårørende, som ofte har brug for redskaber til at klare hverdagen,« siger hun.

Nyt system under opbygning

Spørgsmålet om ventetider rejser samtidig en mere principiel debat om sundhedslovens intentioner. Når loven fastsætter en 30-dages frist for udredning, men virkeligheden i regionerne ser anderledes ud, risikerer det at udfordre borgernes tillid til sundhedsvæsenet og til de rettigheder, lovgivningen ellers lover. Her peger Susanne Eilersen på, at sundhedsvæsenet aktuelt befinder sig midt i en omfattende omstilling, hvor nye strukturer endnu er ved at finde fodfæste. »Sundhedsloven er jo lige vedtaget, og man er i gang med at implementere mange nye ting. Det er et meget stort system, og det kan man ikke bare ændre fra den ene dag til den anden. De nye sundhedsråd er lige nedsat, og vi har vores første møde i næste uge,« fortæller hun.

Som formand for Sundhedsråd Sønderjylland forventer hun, at demensudredning bliver et centralt tema. »Ventetiden er næsten dobbelt så lang som det, sundhedsloven anviser. Det siger sig selv, at det ikke er godt nok. Det er noget, vi skal have fokus på fremadrettet i hele regionen,« bemærker hun.

Ikke kun et systemproblem

Over halvdelen af demenspatienterne får i dag først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det begrænser mulighederne for tidlig indsats, støtte og planlægning – både for den enkelte borger og for de pårørende, der ofte står med et stort ansvar, længe før systemet for alvor kommer på banen.

Men ifølge Susanne Eilersen handler problemet ikke udelukkende om sundhedsvæsenets kapacitet eller lange ventelister. Også borgernes egen tøven spiller en rolle. »Jeg tror, det er en blanding af flere ting. Jeg tror også, at mange mennesker selv kommer for sent til læge. Der er et tabu omkring demens. Man er bange for diagnosen og for at blive stemplet eller umyndiggjort, og derfor går man måske for længe med symptomerne,« siger hun.

Derfor efterlyser hun også mere oplysning og en ændret tilgang til demens som diagnose – både i den offentlige debat og i mødet med sundhedsvæsenet. »Det er hverken flovt eller pinligt at få en demensdiagnose. Mange kan leve et godt liv i mange år efter, hvis man får den rigtige støtte i tide. Men frygten gør, at nogle venter for længe, og så mister vi værdifuld tid,« siger hun.

Tiden er ifølge Susanne Eilersen den afgørende faktor, ikke kun menneskeligt, men også sundhedsfagligt. For ventetider handler i hendes optik ikke kun om administration, strukturer og lovgivning, men om sygdomme, der udvikler sig, mens borgeren venter på svar. »Uanset om det er en fysisk, psykisk eller somatisk sygdom, så gælder det samme: Jo længere tid man går og venter, jo værre kan sygdommen udvikle sig. Forebyggelse handler også om at nedbringe ventetiderne.«

Hun peger på, at hurtigere udredning både kan forbedre livskvaliteten for den enkelte borger og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet på længere sigt. »Det her område har min bevågenhed i regionen. Vi skal have udredt folk så hurtigt som muligt, for borgernes skyld, for de pårørendes skyld og for samfundets skyld,« slutter Susanne Eilersen.

Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

Landstræner klar i mælet: Det stiller os meget svært

Af
Patrick Viborg
-
0

Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.

»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«

Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.

»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«

I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.

»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«

Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.

»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«

Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.

»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«

Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.

»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«

Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.

»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«

Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.

»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«

Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.

»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«

Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.

Gidsel efter skuffelse: Nogen gange er man helten, andre gange skurken

Af
Patrick Viborg
-
0

Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.

»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«

Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.

»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«

Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.

»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«

Og det blik indad er ikke behageligt.

»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«

Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.

»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«

Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.

»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«

Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.

»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«

Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.

»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«

Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.

»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«

Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.

»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«

Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.

»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«

Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.

»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«

Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.

»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«

Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.

Hele Bornholm uden strøm i flere timer

Af
Redaktionen
-
0

ENERGI. Bornholm var onsdag formiddag ramt af en omfattende strømafbrydelse, som efterlod hele øen uden elektricitet. Først lidt over fire timer senere var strømmen fuldt genetableret hos alle borgere og virksomheder.

Strømmen gik klokken 10.16, og i løbet af formiddagen stod omkring 30.000 husholdninger og virksomheder uden el. Ifølge en pressemeddelelse fra TREFOR skyldtes nedbruddet en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.

Fejlen medførte en overbelastning af søkablet mellem Bornholm og Sverige. Som konsekvens blev kablet automatisk udkoblet, og da Bornholm udelukkende forsynes via denne forbindelse, mistede hele øen strømmen på én gang.

Der var dog ikke tale om en skade på selve søkablet, som drives af Energinet. Ifølge oplysningerne fungerede kablet teknisk som det skulle, men blev koblet fra som led i sikkerhedssystemet.

Allerede klokken 11.10 blev søkablet genindkoblet, og herefter gik arbejdet i gang med gradvist at genetablere elforsyningen på øen. Det viste sig at være en tidskrævende proces, da teknikere fysisk måtte rundt på Bornholm for at kontrollere og genstarte anlæg og installationer.

De første bornholmere fik strømmen tilbage omkring klokken 12.30, og klokken 14.00 var elforsyningen genetableret hos samtlige forbrugere.

Alle på Bornholm har nu igen strøm.

Ole Videbæk giver sjælden omvisning i egen udstilling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Der er lagt op til en særlig eftermiddag på CLAY Keramikmuseum, når museet torsdag inviterer til en omvisning med få pladser i udstillingen Ler til sidst. Her er det ikke en guide, men kunstneren selv, der tager publikum med ind i værkerne, processerne og materialet.

Omvisningen er allerede fuldt booket. Kun 12 deltagere har fået plads, for at skabe en nærværende ramme omkring mødet med keramiker Ole Videbæk og hans kunst.

Arrangementet indledes med et oplæg i Havestuen, hvorefter deltagerne går samlet ned i udstillingen, hvor Ole Videbæk uddyber værkerne og fortæller videre om sin tilgang til leret som materiale. Ifølge CLAYs Maria Vallø Strauss er den direkte kontakt mellem kunstner og publikum afgørende for formatet. Derfor er der også tale om et bevidst lille arrangement. »Der er kun 12 pladser, netop for at gøre det nærværende. Det handler både om interessen for udstillingen og om ønsket om at møde kunstneren selv,« fortæller hun.

Rå keramik og undersøgende processer

Ole Videbæk er en dansk keramiker med rødder i Ribe-området, og hans arbejde er kendetegnet ved en undersøgende og eksperimenterende tilgang til materialet. Ler er ikke blot et middel, men et aktivt medspil i værkerne. »Han er meget undersøgende i sin tilgang til materialet,« fortæller Maria Vallø Strauss.

I værkerne er processen synlig. Ole Videbæk bygger ofte sine egne ovne op omkring værkerne, og brændingen sker i tæt kontakt med flammer og røg. Det efterlader tydelige spor i form af sorte sudmærker, som bliver en del af værkernes udtryk.

Liv, død og forgængelighed

Udstillingen Ler til sidst adskiller sig fra meget andet på CLAY ved sin råhed og sit eksistentielle fokus. Her kredses der om liv, død og forgængelighed – og om hvordan begyndelse og afslutning hænger sammen. »Det handler rigtig meget om liv og død og om forgængelighed. Om at det første, det sidste og alt imellem er midlertidigt,« lyder det fra museet.

Som en del af sin praksis har Ole Videbæk også arbejdet med større, monumentale værker. Blandt andet har han skabt et stort bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i Frankrig, som markerer mindet om de mange dansksindede sønderjyder, der mistede livet under Første Verdenskrig.

Et møde i det gamle hus

Udstillingen er placeret i museets ældre bygning, hvor rummenes karakter spiller sammen med værkernes rå og skæve udtryk. »Det gamle hus supplerer udstillingen rigtig godt med den her råhed og skævhed,« siger Maria Vallø Strauss.

At omvisningen er fuldt booket, ses da også som et tegn på interessen – både for udstillingen og for muligheden for at møde kunstneren selv i øjenhøjde, afslutter Maria Vallø Strauss.

For dem, der ikke nåede at få plads, står Ler til sidst fortsat åben som udstilling.

Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.

Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.

Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.

»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.

Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.

»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.

I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.

»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.

Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.

»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Børn i Fredericia går for børn i Uganda: »Vi er bare glade, hvis der kommer nogle med«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Fredericia Bibliotek danner lørdag formiddag rammen om en gåtur, hvor leg, fællesskab og global omtanke går hånd i hånd. I anledning af Børnenes Danmarks Indsamling inviterer biblioteket børn og familier med på en rute på op til fire kilometer – med start og slut samme sted.

Bag arrangementet står børnebibliotekar Ulla Skovgaard, der fortæller, at initiativet er en del af et landsdækkende koncept under DR, hvor skoler, institutioner og biblioteker kan arrangere gåture og samle kilometer. »Det er jo noget, som Danmarks Radio laver, og så skriver de ud til både børnehaver og skoler og biblioteker, at man kan arrangere gåture. Hver kilometer, man går, donerer Novo Nordisk 20 kroner til udsatte børn,« fortæller hun.

I år går indsamlingen til børn i Uganda. Hver gang et barn har gået én kilometer, udløser det 20 kroner fra Novo Nordisk Fonden, og kilometerne tælles samlet. »Hvis der kommer ti børn med ud at gå, og vi går en rute på fire kilometer, så skriver vi det kilometerantal ind, og så donerer vi pengene til børn,« forklarer Ulla Skovgaard.

Leg undervejs

Gåturen er bevidst tænkt i børnehøjde. Undervejs lægges der pauser ind med små lege og aktiviteter, så turen ikke føles lang. »Vi kommer forbi legepladserne på Volden. I år tror jeg, vi kommer forbi to, og så har jeg kigget på nogle naturlege. Det kan være, man laver sit eget kryds og bolle på volden, krammer et træ eller laver balanceøvelser. Når man kan mærke, at nu skal der ske noget, så laver vi et lille break,« siger hun.

Biblioteket har prøvet konceptet før, og erfaringerne er gode. »Det gik rigtig fint og vi havde en god gåtur sidste år. Jeg tror, der var 12–15 børn med og forældre, og vi fik set nogle legepladser og gået nogle kilometer,« fortæller Ulla Skovgaard.

I år håber hun på et lignende fremmøde, og understreger samtidig, at arrangementet er helt uformelt. »Det er uden tilmelding, og man kan bare møde op. Vi er glade, hvis der kommer nogen med. Man kan selvfølgelig også gå turen selv og melde kilometerne ind en anden dag, men her er der en anledning til at gøre det sammen og få en hyggelig gåtur.«

En rute i børnehøjde gennem Fredericia

For Ulla Skovgaard handler gåturen også om at give familier en anledning til at opleve byen på en ny måde. »Det er også en god anledning til måske at se noget af Fredericia, som man ikke kender. Hvis man bor i Taulov eller Nordbyen og tænker, at man tager ind og går turen, så ser man noget andet, end man er vant til.«

Ruten er i år justeret, så den passer bedre til børnenes tempo og energi. Erfaringerne fra sidste år viste, at fem kilometer blev for langt for mange, og derfor er turen denne gang lagt lidt kortere, så de fleste kan være med uden at blive trætte undervejs. »Sidste år var den på fem kilometer, og der kunne vi godt mærke, at det blev lige i overkanten. I år er den lige over fire, men ikke fem. Fire kilometer lader til at være den gyldne middelvej,« slutter hun med et smil i stemmen.

Gåturen starter ved biblioteket klokken 10.00 og slutter samme sted. Hvor lang tid den tager, afhænger af tempo, pauser – og legelyst.

Det danske fort faldt sammen

Af
Patrick Viborg
-
0

Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.

Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.

Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.

Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.

Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.

Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.

Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.

Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.

29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.

Karen Grøn markerer jubilæum efter 25 år på Trapholt

Af
Andreas Andreassen
-
0

JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.

Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.

Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.

Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«

Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.

Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.

Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.

Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.

Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.

Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.

Manglende opfølgning efter udskrivelse bekymrer i ny rapport om selvmordsforebyggelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange mennesker ikke får kontakt med psykiatrien i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra hospital eller psykiatrisk afdeling, selv om netop denne periode er forbundet med høj risiko for selvmord.

Rapporten er den første opfølgning på handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget i 2024 som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den beskriver situationen, før initiativerne i handlingsplanen er fuldt gennemført, og skal bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen fremover.

Ifølge rapporten får kun 29 procent af de personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelsen. For patienter, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Julie Hagstrøm peger på, at netop den første tid efter udskrivelse er afgørende.

»Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op«, siger hun.

I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, der skal sikre opfølgende kontakt til personer, som enten har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse.

Arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet er flere steder allerede i gang. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen. Samtidig arbejder de selvmordsforebyggende klinikker på at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud, ligesom der er fokus på at skabe mere ensartede tilbud på tværs af landet. Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at udarbejde kriseplaner og tale med borgere om selvmordstanker.

Julie Hagstrøm har forventninger til, at den samlede indsats vil få betydning.

»Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord – både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri – vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv«, siger hun.

Rapporten viser samtidig, at selvmordsraten i Danmark har været næsten uændret siden 2007. I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året, og der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, selv om det vurderes, at det reelle tal er højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg.

Den næste monitoreringsrapport udkommer i efteråret 2026.

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

123...163Side 1 af 163
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER