-7.7 C
Copenhagen
søndag 11. januar 2026

Iben Bonne Jensen vil gøre Fredericia synlig

0

Efter et år med ansvar for bosætning i Business Fredericia peger Iben Bonne Jensen på én klar udfordring: For få ved, hvad Fredericia er og kan. Nu skal samarbejde, kultur og relationer styrke byens image og tiltrække nye borgere

Hvis Fredericia skal lykkes med at tiltrække nye borgere, virksomheder og investeringer, handler det ikke kun om geografi, kvadratmeter og pendlerafstande. Det handler i lige så høj grad om fortællingen om byen – og om hvem der fortæller den. Det er et arbejde, Iben Bonne Jensen har stået midt i siden 2025, hvor hun tiltrådte i Business Fredericia og sidenhen fik det overordnede ansvar for bosætningen i kommunen. Et ansvar, der hurtigt viste sig at være større end først antaget.

»Jeg var oprindeligt ansat til primært at arbejde med at få pendlere til at flytte til Fredericia. Men allerede få uger efter min start blev ansvaret for hele bosætningsområdet rykket ind under Business Fredericia, og så skulle jeg sadle om ret hurtigt,« fortæller hun.

Netværk før kampagner

I stedet for at begynde med kampagner og slogans valgte Iben Bonne Jensen at begynde et helt andet sted. Med relationerne. For hende blev det hurtigt tydeligt, at Fredericias udfordring ikke alene handlede om synlighed udadtil, men også om sammenhæng indadtil. Flere aktører arbejdede med hver deres del af byens fortælling – men uden nødvendigvis at tale sammen.

»Der var allerede afsat en pulje til at styrke Fredericias image, og det gav rigtig god mening at samle kræfterne. I stedet for at hver organisation løber i sin egen retning, arbejder vi nu mere samlet om fortællingen om Fredericia.«

Det blev startskuddet til et mere koordineret arbejde, hvor Experience Fredericia, Shopping Fredericia, Business Fredericia og kommunens bosætningsindsats i højere grad tænkes som dele af samme bevægelse. Ikke for at udviske forskelle, men for at skabe retning.

Et konkret eksempel er arbejdet med ejendomsmæglerne. Et led, der i praksis ofte sidder tættest på de mennesker, Fredericia gerne vil tiltrække. »Noget af det første, jeg gjorde, var at få samlet ejendomsmæglerne. Det lykkedes faktisk at få dem alle med til samme bord. Og siden har vi haft en løbende dialog om, hvad de oplever, hvilke udfordringer de ser, og hvordan vi kan styrke hinanden.« Dialogen handler ikke om færdige løsninger, men om videndeling. Hvad efterspørger købere. Hvad tøver de over. Hvad mangler de i fortællingen om byen. Og hvordan kan Fredericia blive tydeligere – ikke som produkt, men som sted at leve.

Iben Bonne Jensen har i sit første år haft fokus på at samle aktører og styrke fortællingen om Fredericia som bosætnings- og oplevelsesby.

Kultur som tiltrækningskraft

For Iben Bonne Jensen er kultur ikke et supplement til bosætningsarbejdet. Det er en central drivkraft. Hun peger på, at mange beslutninger om at flytte ikke træffes på baggrund af arbejdsplads alene, men på baggrund af hverdagsliv, oplevelser og identitet. Og her spiller kulturinstitutioner, arrangementer og byliv en afgørende rolle.

»Kulturen spiller en kæmpe rolle for, om folk forelsker sig i en by. Og Fredericia har nogle ekstremt stærke kulturinstitutioner. Det handler om at få dem tænkt aktivt ind i bosætningsarbejdet.« Det betyder ikke, at kulturen skal instrumentaliseres. Men at den skal synliggøres som en del af byens samlede fortælling. At det, der allerede findes, også bliver fortalt – og forstået udefra.

Her handler arbejdet i høj grad om netværk. Om at skabe forbindelser mellem kulturaktører, erhvervsliv, foreninger og bosætningsindsats. Ikke gennem topstyring, men gennem relationer og fælles interesser.

»Vi har nogle ret stærke kulturmiljøer. Men de skal ikke stå alene. De skal forbindes med resten af byen og med de mennesker, vi gerne vil have til at opdage Fredericia.«

Boligpriser, tiltrækning og balance

Bosætning er også et økonomisk spørgsmål. Og et følsomt et. For Iben Bonne Jensen handler arbejdet ikke kun om at få flere til at flytte til Fredericia, men om at sikre en sund udvikling – også på boligmarkedet.

»Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at flytte til Fredericia. Men vi vil også gerne have boligpriserne til at stige lidt. Det er et sundhedstegn for en by.« Samtidig er hun bevidst om den balance, der følger med. For lave priser kan være en fordel i rekrutteringen her og nu, men kan ikke stå alene som argument på længere sigt.

»Lige nu kan de relativt lave boligpriser være et trækplaster. Men på sigt skal vi kunne noget mere end det. Vi skal kunne tilbyde et hverdagsliv, der matcher de mennesker, vi gerne vil tiltrække.« Netop derfor hænger boligmarked, kultur, arbejdspladser og oplevelser tæt sammen i hendes tilgang. Bosætning er ikke et enkelt greb, men et samspil mellem mange faktorer – og det kræver tålmodighed.

Når du er klar, kan vi arbejde videre med næste afsnit i samme tone og rytme.

2026 bliver året, hvor det skal vise sig

Hvis 2025 var året, hvor strukturerne blev bygget op, bliver 2026 året, hvor arbejdet for alvor skal stå sin prøve. »Efterspørgslen på boliger er allerede stigende, og den kommer kun til at vokse. Det er dér, jeg skal vise, at vi kan løfte opgaven.« Et konkret fokus bliver virksomhederne.

»Jeg har været ude hos flere store virksomheder og brugt dialogen som afsæt for at forstå deres behov. Hvordan kan vi arbejde sammen om rekruttering, bosætning og trivsel for medarbejdere?«

Det betyder blandt andet oplæg for ledige akademikere i universitetsbyer – og planer om at invitere dem fysisk til Fredericia.

»Vi taler om at samle en busfuld ledige akademikere og invitere dem herover, så de kan møde virksomhederne, opleve byen og få en fornemmelse af, hvad Fredericia er.«

Unge, værnepligtige og fremtidens ambassadører

Når arbejdet med synlighed, netværk og hverdagsliv er sat i bevægelse, bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvem er det, Fredericia skal nå – og hvornår?

Her fylder de unge en stadig større del af Iben Bonne Jensens arbejde. Både dem, der allerede bor i byen, og dem, der kun opholder sig her midlertidigt.

Et konkret fokus er samarbejdet med forsvaret. Iben Bonne Jensen deltager i flere arbejdsgrupper, hvor hun arbejder med modtagelse, oplevelser og fastholdelse af værnepligtige.

»De værnepligtige er en vigtig målgruppe. De kommer hertil udefra, ofte for første gang, og får et meget konkret møde med byen. Hvis de får en god oplevelse af Fredericia, er der en reel chance for, at de får lyst til at blive.« Pointen er ikke, at alle skal blive. Men at ingen skal rejse herfra uden at have set, hvad byen faktisk kan.

Derfor handler indsatsen om mere end velkomstmateriale. Det handler om oplevelser, fællesskaber og følelsen af at høre til – også i en periode, hvor opholdet i byen i udgangspunktet er midlertidigt.

»Det er jo ofte unge mennesker, der står et sted i livet, hvor næste skridt endnu ikke er fastlagt. Hvis Fredericia på det tidspunkt føles som et godt sted at være, så har vi allerede flyttet noget.«

Den tanke går igen i arbejdet med en kommende Fredericia-ambassadørordning. En indsats, der ikke skal bygges op omkring professionelle budskaber, men omkring mennesker.

»Der er mange, som allerede er stolte af Fredericia og gerne vil fortælle om byen. Det er fortællinger, der er langt stærkere end klassisk markedsføring. Dem skal vi bruge mere aktivt.«

Kulturen som Fredericias særkende

Når samtalen bevæger sig fra målgrupper til identitet, peger Iben Bonne Jensen igen på kulturen som en afgørende forskel.

Ikke som et isoleret område, men som noget, der gennemsyrer byen. »Kulturen er en del af Fredericias DNA. Den har levet her i rigtig mange år.« Det handler både om de etablerede kulturinstitutioner, men også om stemninger, miljøer og samspil. Hun beskriver det som en særlig balance mellem det rå og det nye – det historiske og det moderne.

»Hvis du stiller dig ved området omkring Kanalbyen og Porthouse, har du på den ene side det nye, moderne Fredericia. Og på den anden side havnen med containerne og industrien. Den kobling skaber et helt særligt miljø.«

Netop den kontrast er ifølge hende noget af det, der gør Fredericia anderledes end mange sammenlignelige byer. Men også noget, der let bliver overset – både af byens egne borgere og udefra. »Vi har meget mere kultur, end mange egentlig tænker over i hverdagen. Det handler om at få sat ord og billeder på det, vi allerede har.«

Derfor fylder arbejdet med synliggørelse fortsat meget. Ikke for at opfinde nye fortællinger, men for at samle dem, der allerede findes – og gøre dem tydelige.

Blikket tre år frem

Når Iben Bonne Jensen ser tre år frem, er ambitionen tydelig, men uden hurtige løfter. »Hvis Fredericia skal nå målet om omkring 55.000 borgere i 2033, så skal vi tage det i små skridt. Det er en proces.«

For hende handler bosætning ikke om kampagner med øjeblikkelig effekt, men om bevægelse over tid. Om at skabe en udvikling, der kan holde. »Vi skal følge kurven. Synliggøre, hvad vi er og kan. Få nogle til at flytte hertil – som så trækker flere med sig.«

Det er netop her, hun ser byens største potentiale. Ikke i enkeltstående tiltag, men i den samlede fortælling, der opstår, når oplevelser, hverdagsliv og relationer begynder at hænge sammen. »Hvis folk først forelsker sig i Fredericia, så bliver de vores bedste ambassadører.«

Skolevalg 2026 er skudt i gang på landets skoler

0

POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.

Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.

Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.

»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.

Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.

»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.

Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.

»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.

Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.

Leder: Det var ikke pressen, der svigtede

0

Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.

Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.

Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.

Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.

En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.

Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.

Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.

Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.

Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.

For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.

Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.

Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.

Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.

Rasmus Willig er ny formand for Coop amba

0

Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.

Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.

Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.

»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.

Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.

Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.

»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.

Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.

»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.

Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.

Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.

Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.

Mens sneen driver: Interesse for FC Fredericia-profil fra Holland

0

Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.

Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.

Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.

I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.

Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.

Støt AVISEN – bliv medlem

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

0

SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.

Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.

Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.

»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.

Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.

»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.

Ny aftale strammer op efter alvorlig sag i Vejen

0

POLITIK. En ny politisk aftale sætter en stopper for kommunernes mulighed for at anbringe børn og unge på ikke-godkendte sociale tilbud. Aftalen er et direkte svar på den alvorlige sag fra Vejen, hvor en 14-årig dreng med autisme og psykiatriske diagnoser blev anbragt på et ikke-godkendt bosted.

Sagen har ifølge politikerne tydeliggjort et alvorligt hul i lovgivningen, som kunne føre til svigt af nogle af de mest sårbare børn. Det har nu ført til politisk handling, hvor anbringelser fremover skal ske inden for godkendte rammer og underlagt socialtilsyn, også i akutte situationer.

»Det, vi har set i Vejen-sagen, er dybt rystende. Et barn er blevet svigtet af et system, der skulle have passet på ham. Det her må simpelthen ikke kunne ske, og derfor er jeg glad for, at vi nu lukker det hul i lovgivningen,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Med aftalen afskaffes kommunernes mulighed for at benytte ikke-godkendte tilbud. Samtidig indføres en ny akutmodel, der skal sikre, at kommunerne fortsat kan handle hurtigt, uden at kvalitet og ansvar sættes over styr.

»Med aftalen fjerner vi muligheden for at placere sårbare børn og voksne steder, hvor der ikke er godkendelse. Samtidig indfører vi en ny akutmodel, så kommuner stadig kan handle hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvar,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Den nye model betyder, at både offentlige og private tilbud kan blive forhåndsgodkendt til akutte anbringelser i op til 12 uger, også uden for deres normale godkendelsesramme. Dermed skal der ifølge aftalepartierne være bedre balance mellem hurtig indsats og faglig kvalitet.

For Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at erfaringerne fra Vejen fører til konkrete ændringer.

»For mig er det afgørende, at vi lærer af de fejl, der er begået. Her i Sydjylland har vi set konsekvenserne, når systemet svigter. Det skal vi simpelthen bare gøre alt for at undgå. Punktum,« siger han.

Aftalen rummer også en række øvrige initiativer, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale tilbud samt sikre bedre kontrol med ejere, ledelser og økonomi på området. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

0

SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.

På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.

I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.

Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.

TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.

En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.

Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.

Ny formand vil forstå tallene først: »Før vi ændrer systemet, skal vi forstå menneskene«

0

POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Det er de tal, der de seneste dage har udløst politiske reaktioner på tværs af byrådet, og som nu også er landet på bordet hos John Nyborg, ny formand for Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalget.

For John Nyborg er forskellen tydelig. Men tallene kalder ifølge ham ikke på hurtige konklusioner. »Når man ser på tallene, er der i hvert fald en markant forskel. Men så skal vi også kigge på, hvad årsagen er. Hvad er det for nogle former for offentlig forsørgelse, der er tale om? Der er stor forskel på, hvad det er,« siger han.

Som ny formand lægger han ikke skjul på, at han endnu ikke er inde i alle detaljer. Netop derfor mener han, at første skridt ikke er at ændre kurs, men at forstå den. »Det er det, vi skal kigge ind i. Og så skal vi kigge på, hvilke metoder vi skal bruge. Det bliver min opgave de næste fire år.«

Et meningsfuldt liv

For John Nyborg handler beskæftigelse ikke udelukkende om fuldtidsjob eller uddannelse. Det handler i lige så høj grad om fællesskab og om at skabe rammer, mennesker kan fungere i. »Et meningsfuldt liv er lige så meget et fællesskab som en uddannelse eller en arbejdsgivning. Og for vores vedkommende skal arbejdsgivningen bare køres på den rette måde og med de rette tilbud.«

Han peger på, at mange af de borgere, der i dag er på offentlig forsørgelse, befinder sig i komplekse livssituationer, hvor det ikke nødvendigvis er nok blot at pege på et job. »De mennesker, der er blevet sat i en situation, hvor de har brug for offentlig forsørgelse, har brug for noget andet. Spørgsmålet er, om vi kan skabe noget sammen med dem, så de også bliver mere proaktive i deres eget liv.«

En arbejderby med særlige vilkår

Når talen falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger over landsgennemsnittet, peger John Nyborg på byens historie og struktur, som et vilkår. »Vi har altid været det, man kalder en arbejderby. Det betyder, at vi har haft mange ufaglærte jobs. Og det betyder også, at nogle mennesker bliver slidte hurtigere og er mere sårbare på arbejdsmarkedet.«

Ifølge ham er det en del af forklaringen på, at Fredericia rammes anderledes end nogle af de større bykommuner. Men det er samtidig et område, hvor der er mulighed for at gøre en forskel. »Det kan vi gøre noget ved, også sammen med erhvervslivet. Vi skal kigge på, hvad der ligger bag tallene, og hvilke tilbud vi kan give de mennesker. Og så sammen med erhvervslivet finde ud af, hvilke arbejdstilbud og hvilke uddannelser der giver mening.«

Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placerer sig tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger John Nyborg en mere afdæmpet tilgang. »Jeg har altid været lidt mindre bekymret for de der benchmarkinger. Det handler meget om, hvordan man læser tallene.« For ham er fokus ikke, hvem Fredericia sammenlignes med, men hvad tallene bruges til. »Selvfølgelig har vi en opgave. Det er klart. Og det er noget, jeg vil tage på os.«

At den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse også har økonomiske konsekvenser for kommunen, er John Nyborg ikke i tvivl om. Men han advarer mod at lade økonomien blive det vigtigste parameter. »Det er jo, hvad vi har udgifter på. Men det vigtigste er, hvad der forandrer et menneskeliv i en positiv retning.« For ham hænger social indsats og økonomi sammen over et langt livsforløb. »Hvis vi får folk de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, har det også en positiv effekt på kommunens økonomi, og ikke mindst på borgernes egen.«

Et formandsansvar

På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, afviser John Nyborg ikke tidligere beslutninger. »Politisk tror jeg faktisk, man har haft de rigtige tanker.«

Til gengæld peger han på behovet for at se kritisk på værktøjerne og driften. »Det er nok mere indsatserne, handlingerne og den drift, vi har haft, som vi kommer til at kigge på i det nye udvalg.« Som ny formand er han også klar til at tage ansvaret. »Det skal jeg gerne gøre som formand.«

Ser han fem år frem, er ambitionen klar, men nøgtern. »Tallene skulle jo gerne være tættere på landsplan.« Samtidig understreger han, at manglende målopfyldelse ikke nødvendigvis er lig med fiasko. »Hvis vi ikke når derned, kan der være en årsag. Derfor vil jeg gerne længere ind bag tallene og se, hvad det er, vi egentlig ser.«

For John Nyborg handler beskæftigelsesområdet i sidste ende om retning, og ikke hurtige sejre, bemærker han. »Det er her, man kan forandre et liv til et bedre liv. Og det forpligter.«

Snefygning rammer fortsat Fyn – hård frost bider i Jylland

0

DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt Bornholm. Samtidig varsles der markant koldere vejr i Jylland, hvor temperaturerne natten til søndag flere steder kan falde til mellem 10 og 15 graders frost.

Ifølge DMI blæser det fortsat med jævn til hård vind fra øst og nordøst over dele af landet. På Fyn er det især kombinationen af vind og løs sne, der giver risiko for snefygning, mens vinden i løbet af dagen ventes at aftage gradvist.

»Snefygningsvarsler kræver både tilstrækkelig vind og sne, og selv om varslet ikke dækker alle områder ens, kan der lokalt fortsat forekomme snefygning også uden for de mest udsatte zoner,« oplyser DMI.

På Fyn, herunder i Middelfart, betyder de lokale variationer i vindstyrke og snemængder, at forholdene kan skifte hurtigt. Dagen begynder mange steder med skyet vejr, men i løbet af lørdagen ventes der opklaringer og perioder med sol, i takt med at vinden aftager.

I Jylland bliver vejret derimod præget af markant hårdere frost, især i de indre egne. Her kan temperaturerne stedvis falde til mellem minus 10 og minus 15 grader, og lokalt endnu lavere. Den klare luft kan desuden give risiko for rimtåge enkelte steder.

DMI følger udviklingen tæt og opdaterer varslerne efter behov. Trafikanter i både Fyn og Jylland opfordres til at holde sig orienteret om de aktuelle vejr- og vejforhold, da snefygning, frost og varierende sigtbarhed kan give udfordringer på vejene.