-3.5 C
Copenhagen
torsdag 19. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Frosten bider sig fast: Gammel Havn er lagt i is – men Lillebælt kæmper imod

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

VEJRET. Hvem der de seneste dage har gået en tur langs Gammel Havn i Fredericia, har kunnet se et sjældent syn. Det stillestående vand i havnen ligger under et lag is, og det er fristende at tro, at Lillebælt er ved at fryse til.

Men det er det ikke. I hvert fald ikke endnu. »Lillebælt er ikke frosset til, men fjordene er hårdt ramt, mange steder med drivis i en grad, så det generer sejlads,« forklarer oceanograf Jacob Woge Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Det, der holder bæltet isfrit, er strømmen. Der løber ofte stærk strøm gennem Lillebælt, og vand i bevægelse fryser nødigt – uanset hvor koldt det er i luften. »Strøm og vind har stor betydning. Vand i bevægelse fryser nødigt. Det er velkendt, at fugle kan holde en våge åben i ellers solid is på søer i meget lang tid, simpelthen ved at padle rundt,« siger Jacob Woge Nielsen.

Gammel Havn i Fredericia har lagt sig i is under den seneste uges kulde. Sidst Danmark oplevede noget nær en isvinter var i 2010/11.

Tæt på den magiske grænse

Havtemperaturen i Lillebælt ligger lige nu på omkring nul grader. Saltvand fryser dog ikke ved nul som ferskvand – det kræver lidt mere. Saltholdigheden i Lillebælt svinger typisk mellem 15 og 20 promille, og det betyder, at vandet først fryser ved minus 0,7 til minus 1,0 grader.

For at vurdere, hvor tæt vi er på en egentlig tilfrysning, bruger DMI det, der kaldes en kuldesum – en samlet opgørelse over frostdøgn ved danske kyststationer. Når kuldegraden rammer 50, begynder de åbne farvande erfaringsmæssigt at fryse til.

Og netop nu nærmer vi os det tal. »Vi er ved at nå op omkring en kuldesum på 50,« fortæller Jacob Woge Nielsen, men tilføjer at sammenhængen er rent statistisk. Kraftig blæst kan forhindre isdannelse, selv når det har været meget koldt.

Længe siden sidst – men ikke unormalt

Sidste gang Danmark oplevede noget, der mindede om en isvinter, var vintrene 2009/10 og 2010/11. Før det skal man tilbage til 1995/96. Ved egentlige isvintre når kuldegraden typisk op på mindst 150 – og under de hårdeste vintre under Anden Verdenskrig ramte den helt op omkring 500.

Historisk set har isvintre ramt Danmark en til to gange pr. årti, men de seneste tre årtier har budt på bemærkelsesværdigt få hårde vintre. »De sidste cirka 30 år har der været bemærkelsesværdigt få hårde vintre, og nogle har nærmest virket som ét langt efterår,« siger Jacob Woge Nielsen.

Så det, vi oplever nu, er inden for normalen for danske vintre. Det er bare længe siden sidst.

1.500 tons vejsalt og tre gange så stort forbrug

At vinteren har bidt sig fast, mærkes også i Fredericia Havn. Fredericia Shipping har netop omlæsset 1.500 tons vejsalt fra skib til lastbil, og tempoet har i perioder været så højt, at saltet næsten er kørt ud, lige så hurtigt som det er blevet sækket op. Ifølge virksomheden er der på nuværende tidspunkt brugt cirka tre gange så meget salt som på samme tidspunkt sidste år – og vinteren er endnu ikke forbi.

Nyd synet mens det varer

Med tøvejr i prognoserne fra weekenden er det uvist, hvor længe isen i Gammel Havn holder. Kuldegraden kan nå den historiske grænse – men strøm, vind og et par plusgrader kan ændre billedet hurtigt.

Så hvis man vil se Gammel Havn i is, er det nu, man skal gå en tur ned langs kajen.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Genindfør Store Bededag – for tillidens skyld

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

OPINION. Hvis Danmark igen skal samles om en rød regering, må det første skridt være at reparere den tillid, der blev brudt, da Store Bededag blev afskaffet.

Beslutningen handlede nemlig ikke kun om en fridag i kalenderen. Den blev et symbol på en magtfuldkommen politisk proces, hvor en stor ændring blev gennemført i hast, uden ordentlig inddragelse og på trods af massiv modstand. Mange oplevede, at noget værdifuldt blev taget fra dem – uden at de blev spurgt.

Siden da er billedet kun blevet klarere: Afskaffelsen var ikke afgørende for at finansiere forsvaret. Regeringen fandt senere milliarder andre steder og valgte at bruge dem på skattelettelser, som især kom dem til gode, der i forvejen står stærkest. Gevinsten ved at fjerne Store Bededag viste sig at være begrænset – men regningen i form af mistillid har været høj.

Vil en ny regering vise, at den har lært af fortidens fejl, må den turde omgøre de beslutninger, der har ramt hårdest. At genindføre Store Bededag er et konkret skridt, som vil sende et klart signal: Politik kan også handle om respekt, lydhørhed og fællesskab.

Samtidig skylder vi vælgerne ærlighed. Et rødt flertal er ikke det samme som en rød regering. Derfor siger SF klart, at vi ikke går i regering med Venstre. Vores politiske udgangspunkt er grundlæggende forskelligt.

Vi arbejder for et Danmark, hvor velfærd går forud for skattelettelser, hvor uligheden mindskes, hvor natur og drikkevand beskyttes – og hvor tilliden mellem befolkningen og de folkevalgte genopbygges.

Genindfør Store Bededag. Ikke af nostalgi, men af nødvendighed.

Regionen kalder dao i samråd efter fejl med post og kasserede prøver

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Region Syddanmark har indkaldt daos øverste ledelse til et møde efter en række problemer med levering af brevpost til regionens sygehuse.

Problemerne er konstateret i uge 6 og har blandt andet medført, at diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret. Samtidig har der været mulige brud på persondatasikkerheden.

Den 18. december 2025 overtog dao opgaven med at levere fysiske breve for Region Syddanmark fra PostNord. Siden overgangen har flere sygehuse og patienter oplevet udfordringer med manglende brevleveringer i varierende grad, oplyser regionen, som samtidig understreger, at sygehusene har procedurer til at håndtere den type problemer.

I uge 6 konstaterede flere syddanske sygehuse dog, at dao havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder, blandt andet på gulvet i en forhal. Det strider ifølge regionen mod de leveringsaftaler, der er indgået.

Konsekvensen har været, at diagnoseprøver har måttet kasseres, og at der har været risiko for brud på persondatasikkerheden, da forsendelserne typisk indeholder følsomme oplysninger som helbredsdata. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men hændelserne er alligevel anmeldt til Datatilsynet.

Koncerndirektør Kurt Espersen lægger ikke skjul på utilfredsheden.

»Det er uacceptabelt, at dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige. Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne. For det første fordi diagnoseprøverne risikerer at blive for gamle og derfor skal kasseres, hvilket er en stor ulempe for vores patienter. For det andet fordi brevene kan indeholde følsomme personoplysninger. Vi har derfor indkaldt daos øverste ledelse til et møde, så vi én gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået.«

Indtil problemerne er løst, har sygehusene indført midlertidige tiltag. Det kan blandt andet være, at personale går ekstra postrunder de steder og på de tidspunkter, hvor dao tidligere har placeret postsække. Derudover er medarbejdere instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de berørte borgere direkte eller via sundhed.dk, hvis prøver må kasseres og skal tages igen.

»Indtil vi er sikre på, at dao har løst problemerne, bliver vi nødt til at forsøge at begrænse konsekvenserne. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen, og de ekstra ressourcer, der skal afsættes, medfører også ekstra omkostninger for os. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom. Men jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt«, siger Kurt Espersen.

Ordentlige vilkår for soldaterne – også når det gælder løn

Af
Martin Ramsdal Pedersen og John Erik Nyborg
-
0

Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.

I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.

Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.

En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv. 
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.

Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel. 
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.

Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen. 
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.

Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.

Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.

At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.

Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.

John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia

Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia

Casper U. Mortensen forlader Hamburg – vender hjem til Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den danske landsholdsspiller og tidligere FHK-profil Casper U. Mortensen forlader Handball Sport Verein Hamburg efter sæsonen og vender hjem til Danmark sammen med sin familie.

HSV Hamburg og den 35-årige venstrefløj er blevet enige om ikke at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer. Dermed slutter et fem et halvt år langt kapitel i den nordtyske klub, hvor Mortensen har sat markante aftryk – både sportsligt og menneskeligt.

For danske håndboldfans er Mortensen et velkendt navn. Ud over sin landsholdskarriere har han tidligere spillet i Fredericia Håndboldklub, inden turen gik videre til internationale topklubber.

Et uafsluttet kapitel i Hamburg

Mortensen vendte i sommeren 2021 tilbage til Hamburg fra FC Barcelona. Han havde allerede haft en kort periode i klubben i 2015, men følte, at opholdet dengang sluttede brat.

»For mig var min første tid i Hamburg et uafsluttet kapitel. Jeg var her kun et halvt år, og pludselig var det hele forbi – selv om det sportsligt gik godt, og rammerne var perfekte. Drømmen brast meget hurtigt,« fortæller han.

Da kontrakten med Barcelona udløb, opstod muligheden for at vende tilbage.

»Det var faktisk min kone, der sagde: Hvad med Hamburg? Fra det øjeblik var der ikke andre muligheder for mig.«

Fra Barcelona til Bundesligaens topscorer

Inden sit comeback i Hamburg havde Mortensen haft stor succes i FC Barcelona, hvor han blandt andet vandt spanske mesterskaber, nationale pokaltitler og EHF Champions League.

I Hamburg udviklede han sig igen til en af Bundesligaens mest markante profiler. I sæsonen 2022/23 blev han ligaens topscorer med 234 mål i 32 kampe. HSV Hamburg satte samtidig pointrekord og kæmpede til sidste spilledag om en europæisk plads.

Også i den aktuelle sæson har han leveret varen med 83 mål og en træfsikkerhed på omkring 75 procent.

Familien trak hjem

Beslutningen om at forlade Tyskland handler først og fremmest om familien.

»På denne udlandsrejse er vores søn blevet født, og nu er tidspunktet rigtigt til at komme tættere på vores familie i Danmark. Det er ikke en spontan beslutning – det føles helt rigtigt for os.«

Hvor Mortensen spiller fra næste sæson, er endnu ikke offentliggjort.

En spiller med karakter

Sportsdirektør Johannes Bitter i HSV Hamburg roser den danske profil.

»Casper er en ekstrem karakterstærk type, der altid har forsøgt at gøre dem omkring sig bedre. Jeg kan ærligt sige, at jeg har haft det sjovest med ham i min karriere. Han har været en vigtig del af klubben.«

Mortensen selv understreger, at fokus ikke ændrer sig i de sidste kampe.

»At jeg stopper, ændrer ikke mit fokus. Jeg vil vinde hver kamp. Jeg hader at tabe. Jeg vil gerne have, at folk siger: Han gav alt i hver eneste kamp.«

Til sommer går turen hjem til Danmark. Hvor i landet den tidligere FHK-spiller fortsætter karrieren, må tiden 

Sydjylland skal ikke skylles i havet eller druknes i regn

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.

Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.

Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.

Klimavirkeligheden er både reel og dyr.

Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.

Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.

En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.

Statsministeren til EU-møde og sikkerhedskonference i München

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.

Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.

Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.

Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.

»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.

SF vil have klarhed over klager om sundhed i fængsler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de seneste dages protester blandt indsatte i flere danske fængsler, blandt andet i Renbæk og Sdr. Omme, reagerer SF’s retsordfører Karina Lorentzen nu.

Hun har bedt om at få den indsendte klage fra de indsatte oversendt sammen med Danske Fængslers bemærkninger til sagen.

Baggrunden for protesterne er ifølge oplysningerne utilfredshed med medicinhåndtering, herunder fratagelse af ADHD-medicin, langsomme svartider på urinprøver samt generel sagsbehandling på tværs af institutionerne.

Karina Lorentzen understreger, at sundhedsbehandlingen i fængslerne skal tages alvorligt.

»Jeg er altid meget optaget af sundhedsbehandlingen i vores fængsler, fordi man ikke skal stilles dårligere på det punkt end resten af befolkningen. Og så fordi, jeg tror, meget af nøglen til mindre kriminalitet ligger i, at man får hjælp til især psykisk og adfærds- og udviklingsforstyrrelser. Derfor har jeg bedt om at få klagen oversendt og Danske Fængslers kommentar til, hvad der er op og ned i sagen,« siger hun.

Retsordføreren mener samtidig, at der er behov for mere systematisk viden om forholdene i fængslerne.

Hun foreslår, at der indføres jævnlige undersøgelser blandt både ansatte og indsatte for at identificere, hvor der kan ske forbedringer.

»Vi ved meget lidt om, hvorvidt de tilbud, vi har, opleves relevante – både af ansatte og indsatte. Det er vigtigt, at vi gør mest muligt for at sikre, at man ikke laver kriminalitet igen, når man løslades, og de penge, vi har til opgaven bruges til de rigtige. Mit indtryk er, at både indsatte og ansatte har ideer, men at vi spørger dem for lidt til deres oplevelser,« siger Karina Lorentzen.

Sne og risiko for snestorm Syddanmark: Politiet advarer morgenbilister

Af
Andreas Andreassen
-
0

Torsdag morgen er snevejret gået i gang flere steder i Syddanmark, og både politi og DMI advarer om vanskelige trafikforhold i løbet af dagen.

Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt torsdag, at der opleves snefald og begyndende snefygning i den sydlige del af politikredsen. Borgere opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i morgentrafikken.

– Skal du ud i morgentrafikken, så husk de gode råd: Tjek vejrudsigten og orientér dig på trafikinformationen, kør hjemmefra i god tid, tilpas hastigheden og hold ekstra afstand, lyder det fra politikredsen.

DMI har samtidig udsendt varsel om snestorm fra torsdag den 12. februar klokken 02.00 frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.

10–20 centimeter sne – lokalt mere

Ifølge DMI vil et lavtryk, der bevæger sig østpå syd om Danmark, i løbet af torsdag og fredag bringe kraftigt snefald til den sydlige del af landet. I de varslede områder ventes stedvis mellem 10 og 15 centimeter sne – lokalt op mod 20 centimeter. På Bornholm kan der falde helt op til 25 centimeter.

Samtidig ventes jævn til hård vind fra øst og nordøst. Kombinationen af sne og blæst giver risiko for snefygning og stærkt nedsat sigtbarhed.

Kriteriet for snestorm er ifølge DMI, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer, samtidig med at vinden når mindst 10 m/s (frisk vind) og der er risiko for snefygning.

Vejret kan ændre sig

DMI understreger, at mindre ændringer i lavtrykkets bane kan få betydning for, hvor sneen falder tungest. Tager lavtrykket en mere nordlig rute end forventet, kan snevejret blive skubbet længere nordpå, mens de sydligste egne i stedet kan opleve tøsne eller slud.

Derfor er der også opsat en risikovarsling for snestorm i en række kommuner nord for det egentlige varslingsområde fra torsdag klokken 09.00.

Politiet opfordrer bilister til at medbringe varmt overtøj, opladet telefon, isskraber, refleksvest, sneskovl samt tæppe, mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.

– Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder den klare opfordring fra myndighederne.

Myndighederne følger situationen løbende og opdaterer varslerne efter behov.

123...174Side 1 af 174
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER