Hemmelige angrebsplaner mod Danmark afsløres på langelandsk museum

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Warszawapagtens detaljerede planer for, hvordan Danmark skulle besættes og udsættes for omfattende atomangreb under den kolde krig, bliver fra juni omdrejningspunkt for en ny udstilling på Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Udstillingen bygger på årevis af forskning i frigivet materiale fra de polske arkiver og giver for første gang offentligheden indblik i fjendens reelle krigsplaner mod Danmark.

I næsten 30 år arbejdede Warszawapagten på at forfine den militære operation mod Danmark, som skulle træde i kraft, hvis den kolde krig blev varm og førte til kamphandlinger mellem Øst og Vest. Det er den dokumentation og det omfattende kortmateriale, der ligger bag planerne for besættelsen af Danmark, som nu fremlægges i udstillingen.

Museumsleder Peer Henrik Hansen, der også har stået i spidsen for forskningsprojektet, fortæller, at man i dag står med et helt andet vidensgrundlag end tidligere.

»Tidligere blev Warszawapagtens planer for en eventuel krig vurderet ud fra deres øvelser, og her havde mange travlt med at slå fast, at øvelsesplanerne kunne vi ikke regne med. Det var jo bare øvelser. Derfor har vi takket været økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond igennem en årrække kæmpet os igennem de store mængder af frigivet materiale som de polske arkiver rummer. Resultatet er intet mindre end enestående, da vi nu som de første har kunnet kigge ned i de faktiske krigsplaner«, fortæller Peer Henrik Hansen.

Dele af projektets resultater er tidligere blevet præsenteret i flere af museets udgivelser og udstillinger, og senest har Steen Andersens store bog om netop Warszawapagtens krigsplaner mod Danmark trukket overskrifter.

Et af de mest påfaldende elementer i de fremlagte planer er den centrale rolle, som atomvåben spillede i Warszawapagtens tankegang. Museumslederen peger på det paradoks, der ligger mellem østblokkens udadvendte retorik og dens reelle planer.

»Siden 1961 og frem regnede Warszawapagten med at gøre brug af atomvåben mod Danmark. Antallet af atomvåben, som styrkerne i den såkaldte Kystfront havde til rådighed, voksede med årene og kulminerede i planerne fra 1989. Det er jo paradoksalt nu at kunne se, at østblokken udadtil talte for Østersøen som »Fredens Hav« og »Norden som atomvåbenfri zone«, mens den indadtil planlagde en massiv brug af atomvåben i Danmark, Slesvig-Holsten og Holland«, siger Peer Henrik Hansen.

Heller ikke perioden under Mikhail Gorbatjov, der ofte er blevet betragtet som en afspændingstid, gav sig udslag i mildere planer mod Danmark, lyder vurderingen.

»Efter Gorbatjov kom til, ændredes Warszawapagtens doktrin og strategi sig. Mange ser Gorbatjov-tiden som en forsonende afspændingstid, men det gav sig ikke udtryk i deres krigsplaner. Tværtimod. Nok kaldte man tingene noget andet, men Danmark skulle stadig besættes og udsættes for store mængder af atomvåben, og som en kurøsitet skulle Bornholm besættes fra krigens første dag. Måske kan vi blive klogere på nutiden ved at lære noget af fortiden«, siger Peer Henrik Hansen.

Ifølge planerne skulle østblokkens styrker blandt andet gå i land ved Fakse og syd for Køge på Sjælland, mens danske M41-kampvogne med stor sandsynlighed var blevet udsat for atomangreb i forsøget på at møde fjenden i Slesvig-Holsten. En sådan kampvogn indgår i den nye udstilling.

Udstillingen åbnes officielt den 13. juni klokken 13.00 på Langelandsfortet, der ligger på Langelands sydligste spids og selv er et stille vidne om den kolde krig. Fortet blev opført i begyndelsen af 1950’erne og var udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers, hvorfra danske styrker holdt øje med Warszawapagtens fly- og flådeaktiviteter i den vestlige del af Østersøen.

Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere: Søren Torpegaard Lund spiller hovedrollen som Orfeus

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway- og West End-succes, der nu kommer til Danmark i en helt ny fortolkning. Forestillingen får premiere på Østre Gasværk Teater den 17. september 2027, fortsætter til Musikhuset Aarhus fra den 5. april 2028 og slutter af på Fredericia Musicalteater fra den 21. april 2028.

I den mandlige hovedrolle som Orfeus står et af dansk scenekunsts og musiklivs mest aktuelle navne lige nu: Søren Torpegaard Lund, der i øjeblikket repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien.

»Vi er stolte af at være en del af dette unikke, spirende samarbejde mellem nogle af landets førende musikteaterscener, der sammen skaber musical til hele Danmark. HADESTOWN er en af Broadway og West Ends mest efterspurgte titler lige nu, og at vi får lov til at vise publikum en ny og storslået version, er virkelig specielt,« siger Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.

Thomas Bay uddyber, hvad samarbejdet betyder for dansk scenekunst.

»Det føles som en kæmpe nyhed for dansk musical. Det er en markant kunstnerisk tillidserklæring til dansk scenekunst og til de stærke kreative kræfter bag forestillingen, især Østre Gasværk Teater med teaterchef Søren Møller i spidsen, som har sikret rettighederne og instruerer forestillingen sammen med Heidi Scheibye,« siger Thomas Bay.

»Jeg tror oprigtigt på, at fremtidens scenekunst i højere grad skal bygges på modige partnerskaber fremfor siloer. Ikke mindre ambition. Mere fællesskab. Det er med til at styrke musicalgenren og scenekunsten i hele Danmark,« siger Thomas Bay.

Eurovision-stjernen vender tilbage til Fredericia

For Søren Torpegaard Lund er der tale om en tilbagevenden til Fredericia Musicalteater efter et ekstraordinært år med en grandprixsejr i særklasse og nu hele Danmarks Eurovision-håb på skuldrene. I aftes sang han sig sikkert videre til finalen ved Eurovision Song Contest i Wien, og i morgen sidder hele Danmark klar foran skærmene og hepper på ham.

»Rollen som Orfeus er en drømmerolle, HADESTOWN en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset Aarhus med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da Østre Gasværks teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set. Jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Søren Torpegaard Lund.

At netop han skal stå i front for den store internationale titel, kunne ikke være mere aktuelt, mener teaterdirektøren.

»Og så kunne castingen ikke være mere aktuel. Mens hele Danmark og store dele af Europa lige nu følger ham ved Eurovision Song Contest 2026, kan vi i dag offentliggøre, at han skal stå i front for denne store internationale titel. Timingen kunne næsten ikke være vildere,« siger Thomas Bay.

Som de første i verden: En ny fortolkning

HADESTOWN er skabt af den amerikanske singer-songwriter Anaïs Mitchell og genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne musikalsk fortælling om kærlighed, håb, magt og modstand.

Siden premieren har HADESTOWN taget både Broadway og West End med storm. Forestillingen har modtaget otte Tony Awards, herunder Best Musical, samt en Grammy Award for Best Musical Theater Album, og er blevet hyldet af både anmeldere og publikum verden over. I både New York og London spiller den fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante og eftertragtede internationale musicalsucceser med mere end fem millioner gæster.

Når HADESTOWN nu kommer til Danmark, bliver det samtidig et særligt internationalt gennembrud og nationalt samarbejde for de tre teatre. Den danske opsætning bliver det første sted i verden, der får lov til at skabe sit eget kunstneriske bud på forestillingen, en såkaldt non-replika, der ikke blot kopierer originalen.

»HADESTOWN er en fortælling om håb, kærlighed og modstandskraft — om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder. Kan det blive mere relevant i den verden, vi lever i nu,« siger Thomas Bay.

En musical om håb i en urolig tid

Forestillingen taler ind i en tid, hvor mange oplever verden som urolig, splittet og svær at finde håb i. Den gamle myte om Orfeus og Eurydike bliver til en moderne fortælling om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder, og at turde forestille sig en bedre verden, selv når systemerne omkring os prøver at bilde os ind, at vi dybest set ikke kan forandre noget.

Forestillingen instrueres af teaterchef på Østre Gasværk Teater Søren Møller sammen med co-instruktør Heidi Scheibye. Yderligere cast og kreativt hold offentliggøres senere.

»Jeg glæder mig enormt til at være en del af samarbejdet med Søren Møller, Østre Gasværk Teater, Musikhuset Aarhus og alle de stærke kunstnere og kreative kræfter bag forestillingen, og til at publikum i hele Danmark får mulighed for at opleve HADESTOWN live. Det er musical i verdensklasse. Lige her i Danmark,« siger Thomas Bay.

H.M. Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet med hjertekrampe

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.

»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.

Kongehuset vil melde ud, når der er nyt.

Bent Jensens thansen vækster bredt og investerer massivt: 3,1 milliarder i omsætning og kurs mod nordisk dominans

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Den længere version, som først tegner sig, når man læser de to årsrapporter sammen, driftsselskabet i Middelfart og moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, er en mere sammensat fortælling om en koncern, der har valgt at vokse sig stor og samtidig låse betydelige beløb fast i mursten, leasede haller og en ejendomsportefølje, som de færreste forbinder med en cykel- og reservedelskæde.

T. Hansen Gruppen, der i år rundede 35 år som virksomhed, leverede i 2025 en nettoomsætning på 3,1 milliarder kroner mod 2,7 milliarder året før. Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner, et fald fra 240 millioner i 2024. Egenkapitalen i driftsselskabet voksede fra 862 til 975 millioner kroner.

Det er rekord på toplinjen og en tilbagegang på bundlinjen. Begge dele er ventet.

To regnskaber, to historier

Den fortælling, der er gået igennem pressemeddelelsen og den offentlige omtale, handler om T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet med 172 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Men det er ikke hele billedet. Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, ejet 100 procent af Bent Jensen og stiftet i 1996, og det er her, koncernens fulde størrelse fremgår.

Holdingkoncernen omsatte i 2025 for 3,18 milliarder kroner, en stigning på 15 procent. Resultatet før skat blev 272 millioner kroner, og egenkapitalen lyder på 1,58 milliarder kroner. Forskellen mellem de to selskaber er ikke kosmetisk. B.J. Holding indeholder også de to fyrværkeri-selskaber Aalborg Fyrværkerifabrik A/S og LCH Fireworks A/S, ejendomsselskabet BJH Ejendomme ApS, ejerandelen på 80 procent i FHK 2024 A/S i Fredericia, samt kapitalinteresser i to selskaber i Billund, K/S af 5.1.2024 og Anpartsselskabet af 5.1.2024, hver med en ejerandel på 33 procent og en samlet kostpris på 26 millioner kroner.

Holdingkoncernen har desuden en ejendomsportefølje, der er bogført til dagsværdi på 218 millioner kroner. Den fordeler sig på boligejendomme i Trekantområdet, blandet benyttede erhvervsejendomme samme sted samt lager- og logistikejendomme og erhvervsejendomme på Fyn. Værdiansættelsen bygger på en afkastbaseret model med afkastkrav fra 4,88 procent til 8 procent, og porteføljen blev i 2025 værdireguleret med 12,6 millioner kroner i positiv retning. Året før gik værdireguleringen den anden vej med et minus på 9,7 millioner kroner.

Centrallageret æder af resultatet

På driftssiden er det centrallageret i Middelfart, som forklarer både det aktuelle resultat og det forventede afkast i de kommende år. Lageret på 68.708 kvadratmeter samler det, der hidtil har været spredt på flere adresser, og det er optaget i regnskabet som en investering, der i 2025 alene har trukket 691 millioner kroner ud af koncernen.

Tallet er værd at dvæle ved. I 2024 var investeringerne i materielle anlægsaktiver 524 millioner kroner. I 2023 var de 72. I 2022 var de 129. På to år har T. Hansen Gruppen investeret over 1,2 milliarder kroner i mursten og driftsmateriel, et beløb, der i et fragmenteret detailmarked for biludstyr og cykler skiller koncernen markant ud fra sine konkurrenter.

»Til gengæld er det allerede nu en stor styrke for os at have samlet lageret i Middelfart. Det giver os et langt mere effektivt setup og et stærkt fundament for den videre vækst,« forklarer administrerende direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen og betegner samlet set årets resultat som tilfredsstillende.

»Under de vilkår er det forventeligt, at resultatet falder. Det er helt okay,« siger han.

Hvad regnskabet derimod ikke italesætter direkte, er, hvordan investeringen er finansieret. Den langfristede gæld i holdingkoncernen er på ét år vokset fra 228 millioner kroner til 881 millioner kroner. Realkreditgælden er steget fra 181 millioner til 596 millioner kroner, og de finansielle leasingforpligtelser er gået fra 63 millioner til 328 millioner kroner. Til sikkerhed for realkreditinstitutter står grunde og bygninger med en bogført værdi på 912 millioner kroner, mod 200 millioner året før. Bag den firedobling ligger en bevidst strategi: koncernen finansierer sin vækst ad lånevejen, mens egenkapitalen og driften polstrer for risikoen.

Detail vinder bredt, AD Danmark vinder hurtigst

Set på forretningsområder er detailleddet stadig motoren. Detailomsætningen i T. Hansen Gruppen lød i 2025 på 2,47 milliarder kroner mod 2,25 milliarder året før. Det er en stigning på ti procent, og den er drevet af nye butikker i Sverige og Norge samt fortsat aktivitet i de 86 danske enheder. Grossistforretningen, hvor datterselskabet AD Danmark A/S retter sig mod værkstedsmarkedet med reservedele og varegrupper til autoværkstederne, voksede til 639 millioner kroner mod 482 millioner, en fremgang på 33 procent.

»På erhvervsmarkedet vinder datterselskabet AD Danmark markedsandele på salg af reservedele og andre varegrupper til autoværkstederne i Danmark. Her blev salget i 2025 øget med over 30 procent,« hedder det i meddelelsen fra koncernen.

Geografisk har Danmark fortsat tyngden med 2,13 milliarder kroner i omsætning. Den øvrige norske og svenske aktivitet samler sig om 981 millioner kroner, en stigning på 31 procent fra 747 millioner året før. Det er her, koncernens vækstmotor for alvor er placeret.

Sverige, Sverige, Sverige

Hvis 2025 var året, hvor centrallageret blev færdigt, så er 2026 året, hvor det skal aflastes, og det er især i Sverige, koncernen skal vinde. I dag driver thansen 33 butikker i Sverige, og målet er at runde 40 butikker i 2026 og på sigt 100.

»Vi ser et stort potentiale i det svenske marked og fortsætter vores ekspansion. Samtidig styrker væksten i Norden hele forretningen, også i Danmark, hvor en større indkøbsmuskel giver os bedre priser og et stærkere sortiment,« siger Bent Jensen.

Det er en logik, der er kendt fra andre nordiske detailkoncerner. Skalafordele i indkøbet, fælles markedsføring og delt lager- og distribution er det, der gør forskellen mellem en lokal dansk kæde og en nordisk aktør med reel forhandlingsmuskel over for leverandørerne. I T. Hansen Gruppens tilfælde indebærer den nordiske ambition også, at koncernen kommer længere væk fra sine rødder. Selskabet blev grundlagt i 1991 i Middelfart med salg af knallertreservedele. 35 år senere består virksomheden af 1.700 medarbejdere, 172 butikker, en grossistforretning, et fyrværkeriben, en ejendomsportefølje og en bestyrelse, hvor Bent Jensens fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, alle sidder med ved bordet.

Et generationsskifte tegner sig

Bestyrelsessammensætningen i B.J. Holding Middelfart A/S er den måske mest interessante linje i selskabets nyere historie. Foruden Bent Jensen og advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert som formand sidder de fire børn i bestyrelsen. Det er den klassiske familievirksomheds måde at forberede et generationsskifte, uden at fastlægge en tidsplan udadtil.

I T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet, er bestyrelsen anderledes sammensat. Her sidder Claus Juel Jensen som formand, og blandt medlemmerne tæller industriprofilen Jens Prytz Sørensen samt Jan Bøgh og Nille Askvad Hviid Klæbel. Sidstnævnte signal er værd at lægge mærke til: driftsselskabet ledes professionelt, mens ejerselskabet holdes inden for familien.

For 2026 forventer T. Hansen Gruppen et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner og en omsætningsvækst på 10 til 15 procent. Holdingkoncernen forventer et resultat før skat på 250 til 270 millioner kroner i samme interval for omsætningstilvæksten.

»Vi forventer at fortsætte den positive udvikling og står stærkt rustet efter de investeringer, vi har gennemført i de seneste år,« siger Bent Jensen.

Det er en forsigtig formulering om en koncern, der over to år har lagt 1,2 milliarder kroner i anlæg og firedoblet sin langfristede gæld. Det er en investeringscase, der står og falder med, om de næste fem års svenske ekspansion leverer den vækst, regnearkene er bygget på.

Udvalgsformand: »Vi sender signaler om, at vi er en meget restriktiv by«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er endnu ikke blevet sommer i Fredericia, men det første store udendørs musikarrangement har allerede stødt på den paragraf, der i hver maj måned får politikerne til at sætte sig op i stolen. Onsdag den 20. maj rykker Harley Davidson Super Rally 2026 ind på Dronningepladsen, og arrangøren havde søgt om at kunne spille musik frem til klokken to om natten på alle fire arrangementsdage. Teknisk Udvalg sagde nej.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne fastholdt mandag den hidtidige dispensationspraksis — musik onsdag til kl. 23.00, torsdag til kl. 01.00 og fredag og lørdag til kl. 02.00. Kun Liberal Alliance stemte for at give dispensationen som ansøgt.

Formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (O) er ikke i tvivl om, hvad hun mener.

»Teknisk Udvalg har sagt nej til en dispensation, og det er jeg og Dansk Folkeparti utrolig meget imod,« siger hun. »Fordi det fordrer ikke til, at folk kommer og vil holde aktiviteter i Fredericia, når vi sætter så mange forhindringer op for dem, som vi åbenbart gør.«

Argumentet i udvalget, at en dispensation til klokken to på hverdage kunne danne præcedens og skabe forventninger om tilsvarende lempelser ved fremtidige arrangementer, overbeviser hende ikke.

»Det er jo en engangstilfælde,« siger hun. »Men jeg synes jo, at vi skal prøve det af. Det kan også danne præcedens, at der slet ikke kommer nogen, når vi laver sådan noget her.«

For udvalgsformanden handler sagen om mere end musik på en sommernat. Den handler om, hvilken by Fredericia vil være.

»Vi vil gerne have aktiviteter 365, det står i vores vision,« siger hun. »Og det har jo slet ikke været på bordet i mit udvalg, altså os, der gerne vil have turister og aktiviteter. Vi har ikke kunne få lov til at sige noget, fordi DF ikke sidder i Teknisk Udvalg.« Hun trækker linjen op til andre kystbyer, hvor lignende konflikter er hverdag.

»Når man bosætter sig ved en havn, hvad enten det er i Middelfart, Fredericia eller andre kystbyer, så ved man godt, at det er her, byen lever om sommeren. Det er her, aktiviteterne foregår, når vejret er godt. Det er den by, man har valgt,« siger hun.

Hun peger på, at flertallet af fredericianerne netop roser kommunen for det modsatte.

»Jeg møder rigtig mange, der siger, at vores eventkalender er flot, og at der sker noget i byen. Vi får meget få klager i forhold til, hvor mange arrangementer vi faktisk afholder,« siger hun. »Og Super Rally er jo ikke noget, der sker hver uge. At vi så ikke kan give den dispensation, det forstår jeg simpelthen ikke.«

Forvaltningen havde indstillet det, udvalget endte med at vedtage. I sagsfremstillingen vurderer forvaltningen, at musik til klokken to på onsdag og torsdag »vil kunne medføre væsentlige støjgener i de sene nattetimer for beboere omkring Dronningepladsen,« og at en udvidelse af rammerne på hverdage vil »kunne skabe forventninger om tilsvarende muligheder ved fremtidige arrangementer.« Forvaltningen pegede dog også på en mellemvej, et alternativ B, hvor onsdag kunne forlænges moderat til kl. 24.00. Det blev ikke vedtaget.

Susanne Eilersen har skrevet til borgmester Peder Tind for at høre, om der er noget at gøre, inden arrangementet begynder. Som formand for et andet udvalg har hun ikke standsningsret i en sag fra Teknisk Udvalg, og selv hvis hun havde haft det, ville tidsfristen være for stram til at nå et byrådsmøde inden den 20. maj. Peder Tind fastholder dog, at der skal være ro klokken 23.00. Det synes Eilersen er ærgerligt.

»Jeg synes, det er ærgerligt for byen og byens udvikling,« siger hun. »Vi sender i hvert fald signaler om, at vi er en meget restriktiv by, hvis man vil lave nogle aktiviteter i sommerhalvåret. Det synes jeg er mega ærgerligt.«

Super Rally 2026 begynder onsdag den 20. maj og slutter søndag den 24. maj.

Så meget tjener kommunebosserne

Af
Janus Bang
-
0

En aktindsigt afdækker, at 23 ansatte i Fredericia Kommune modtager over én million kroner om året. Tilsammen 28 millioner. Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap topper listen med 2,2 millioner kroner inklusive pension. Alene de tre direktører koster 5,6 millioner kroner om året.

Så meget tjener kommunebosserne

En aktindsigt afdækker, at 23 ansatte i Fredericia Kommune modtager over én million kroner om året. Tilsammen 28 millioner. Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap topper listen med 2,2 millioner kroner inklusive pension.

Læs hele artiklen →

LEDER: Når vagthunden ikke gør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Skandalen i Nyborg er ikke en østfynsk hændelse. Det er en diagnose på et tilsyn, som har glemt, hvad det er sat i verden for.

Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet i denne uge omstødte Ankestyrelsens beslutning om at lade Nyborg Kommune slippe for en tilsynssag, var det først og fremmest en bekræftelse af noget, vi allerede vidste. Ministeriet konstaterede, at Ankestyrelsens grundlag var utilstrækkeligt, og at styrelsen havde lagt for stor vægt på kommunens egne redegørelser frem for at undersøge, om loven faktisk blev overholdt i praksis. Sagen skal undersøges forfra, og styrelsen skal nu også vurdere, om Nyborg Kommune har pligt til at genoptage allerede afgjorte sager.

Det er en bemærkelsesværdig markering. Men den burde ikke være en overraskelse.

For Nyborg er ikke en enkeltstående sag. Nyborg er symptomet.

I juni offentliggjorde Rigsrevisionen sin beretning om Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på socialområdet. Konklusionen var sjælden i sin direkthed. Statsrevisorerne kaldte tilsynet »utilfredsstillende«. Lange sagsbehandlingstider, mangelfuld dokumentation, manglende opfølgning. Konsekvensen, skrev statsrevisorerne, er, at kommuner kan udøve ulovlig praksis i længere tid, og at det svækker borgernes retssikkerhed.

Tallene taler deres eget sprog. I perioden 2018 til 2024 behandlede Ankestyrelsens tilsyn 1.669 sager på socialområdet. To ud af tre blev afvist uden undersøgelse. Af de 545 sager, der blev undersøgt, endte 475 uden nogen reaktion overhovedet. Kun 70 førte til en vejledende udtalelse. Tvangsbøder eller egentlige sanktioner anvendes så godt som aldrig.

Det er ikke et tilsyn. Det er en skrivebordsøvelse.

Den dybere mekanisme er beskrevet ordret i Rigsrevisionens beretning. Tilsynet baserer sig primært på redegørelser fra kommunerne selv. Det betyder, at styrelsen ser kommunens version af sagen og sjældent dokumentation for, at en ulovlig praksis faktisk bliver rettet op. Når kommunen skriver, at man har strammet op, lægges sagen ned. Når kommunen skriver, at der er tale om en »positiv udvikling«, lukkes mappen. Det var ord for ord det, der skete i Nyborg i oktober.

Forestil sig den samme model anvendt andre steder. En politiundersøgelse, der baserede sig på den mistænktes egen redegørelse. Et arbejdstilsyn, hvor virksomheden selv afgjorde, om loven var overholdt. En revision, der bestod i at læse direktørens forklaring. Ingen ville acceptere det. På socialområdet er det praksis.

Forklaringen er for så vidt strukturel. Da tilsynet i 2017 blev flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, fulgte hverken nye reaktionsmuligheder eller en stærkere lovhjemmel med. Den kommunale styrelseslov giver tilsynet vide muligheder for at vejlede, men snævre muligheder for at sanktionere, og kun når lovbruddet er klart og ubestrideligt. Det betyder i praksis, at en kommune kan administrere i strid med loven i årevis, uden at det får andre konsekvenser end et brev. Og brevet bliver ofte besvaret med endnu en redegørelse.

Hertil kommer en pointe, som ministeriet selv understreger i sin afgørelse om Nyborg, og som fortjener at blive læst højt. Travlhed, sygefravær, organisationsændringer eller mangel på medarbejdere er ikke en undskyldning for, at loven ikke overholdes. Det burde være en selvfølge. At det skal slås fast i et ministerielt brev i 2026, siger noget om, hvor langt vi er drevet fra det selvfølgelige.

For der er en bestemt rationalitet, som har bredt sig i forvaltningen, og som bliver synlig i Nyborg-sagen. Når en kommune erkender lovbrud i flere hundrede børnesager, og når en ekstern rapport taler om forråelse blandt medarbejderne, så er reaktionen ikke længere skam eller konsekvens. Reaktionen er en udviklingsplan. En redegørelse. En bevilling. I Nyborgs tilfælde 300 millioner kroner frem mod 2028. Pengene skal bruges til at rette op på det, der aldrig burde være sket. Og når Ankestyrelsen ser bevillingen, vurderer den, at sagen er på rette spor. Sagen lukkes.

Det er en logik, som vender retssikkerheden på hovedet. Borgerens rettigheder bliver til en projektplan. Loven bliver til en ambition. Og tilsynet bliver til en partner i kommunens egen genopretning frem for en uafhængig kontrol.

Konsekvensen rammer ikke abstrakt. Den rammer Charlotte Svensson i Nyborg, som efter ni år endnu venter på den hjemmetræning til sit handicappede barn, som Ankestyrelsen ti gange har givet hende ret til. Den rammer de hundredvis af børnefamilier, hvis sager er behandlet i strid med loven, og som aldrig får andet end et brev om en udviklingsplan. Den rammer enhver borger, der står over for et kommunalt system, hvor loven kan brydes uden at det får følger for andre end den, der er blevet svigtet.

Hvad bør der så ske.

For det første skal Ankestyrelsen have reaktionsmuligheder, der står mål med opgaven. Tvangsbøder bør kunne anvendes ikke blot ved enkeltsager, men ved systematisk og dokumenteret ulovlig praksis. Kommuner, der gentagne gange bryder loven, bør kunne pålægges en bod til de borgere, der lider overlast. Det er en kant, Liberal Alliances Katrine Daugaard har efterlyst, og den er værd at tage alvorligt på tværs af politiske skel.

For det andet skal tilsynet ikke længere kunne nøjes med at læse kommunens egen forklaring. Stikprøvekontrol, dokumentation for at retning faktisk er sket, opfølgning som fast praksis. Det burde være minimumsstandarden. Det er det ikke i dag.

For det tredje må Folketinget tage stilling til den principielle balance. I 2017 blev tilsynet flyttet uden, at man tog stilling til, om det fortsat skulle være et reelt tilsyn eller blot en juridisk formalitet. Den stilling skal nu tages.

Det handler om noget mere end Nyborg. Det handler om, hvorvidt vi vil leve i et land, hvor loven gælder, også når man er det udsatte barn, den hårdt prøvede familie eller den borger, der har brug for hjælp. Den tillid hviler ikke på paragraffer alene. Den hviler på, at nogen kontrollerer, at paragrafferne efterleves. Og når den kontrol bliver til en skrivebordsøvelse, så er det ikke bare et tilsyn, der svigter. Det er retsstatens troværdighed på det område, hvor den betyder allermest.

I Nyborg har det taget syv år, en BDO-rapport, halvtreds DR-artikler, to ministerielle redegørelser, en rigsrevisionsberetning og et indgreb fra et ministerium at nå dertil, hvor vi i dag er. Og vi er stadig kun ved begyndelsen.

Det er den pris, et svagt tilsyn koster. Den betales ikke af Ankestyrelsen. Den betales af de borgere, vagthunden var sat i verden for at beskytte.

Lokalbrag i Nørreskoven, men kun den ene har noget at spille om

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er en søndag i maj, og Vejle Stadion er allerede fortabt. Det vil sige: rammerne er der, fanerne er der, hjemmeholdet er der, og det er sæsonens sidste hjemmekamp i 3F Superliga for vejlenserne. Men spørgsmålet om hvilken række Vejle Boldklub spiller i efter sommerferien, er for længst afgjort. Det samme spørgsmål er fortsat åbent for FC Fredericia, og det er den asymmetri, der gør den her kamp til, hvad den er.

Når dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen sætter spillet i gang klokken 14.00, er det med en kendt tanke i baghovedet hos cheftræner Michael Hansen. Hans hold er nået til den næstsidste runde af deres første sæson nogensinde i 3F Superliga, og de står på en nedrykningsplads. Tre point op til Randers FC, fem op til Silkeborg IF, og to runder igen. Det er det regnestykke, holdet skal bære med sig på den korte tur op ad motorvejen.

Han sagde det selv efter 3-3 mod F.C. København sidst: »Vi har jo vist os en del offensivt«, men »det defensive, der lukker vi mange mål ind«. Der har været tre 2-2-kampe i træk forud for OB-nederlaget, og en 3-3 mod hovedstadsklubben. FC Fredericia har spillet med, men ikke vundet, og de afsluttende to kampe ligger nu med klar adresse: Vejle ude, Silkeborg hjemme.

Vejle Boldklub har ikke vundet en superligakamp under Claus Nørgaard i hele forårssæsonen. Det er et faktum, der gør deres position som vært i en kamp uden indsats for egen del en smule paradoksal. Lokalopgør har som bekendt deres egen mekanik. Vejlenserne har de seneste tre runder begået straffespark, og modstanderne har scoret på alle tre. Det er en detalje, der i en kamp som denne kan gå fra fodnote til afgørelse. Alle taler dog om, at lige denne kamp, der vil VB-spillerne gøre alt for at vinde.

De indbyrdes møder i denne sæson er endt to gange uafgjort og én gang med en fredericiansk sejr. På Monjasa Park i april blev det 2-2 i en kamp, hvor begge hold gik efter alt, og hvor Friday Etim udlignede til 2-2 i anden halvleg. Han har scoret i begge sæsonens kampe mod VB. Cheftræner Hansen siger om sin angriber: »Han har en kraft og en fart og en fylde, som kan gøre noget selv og skabe plads for de andre«.

Det er en sætning, der rummer både ros og en uudtalt forudsætning. For at FC Fredericia kan gøre noget selv om søndagen, skal Etim eller en af de andre offensive løse det, som de defensive hidtil ikke har kunnet kompensere for. Hansen siger om sin trup: »Spillerne køber ind. De køber også ind på hinanden«. Det er hans grundsætning gennem ti år som cheftræner i klubben, og den vejer i en kamp, hvor det handler om at finde det sidste, og hvor små forskydninger får stor betydning.

Vejle har på papiret intet at vinde og intet at tabe. I praksis spiller en allerede nedrykket klub sjældent uden stolthed, og slet ikke i et lokalopgør, hvor naboerne fra fæstningsbyen kæmper for at blive, hvor Vejle ikke længere er. Det er den slags kampe, hvor mentalt overskud kan vise sig at være den ene klubs primære fordel, og uforpligtethed den anden klubs.

Søndag eftermiddag i Nørreskoven afgøres det ikke endeligt om FC Fredericia overlever en sæson i 3F Superliga. Det afgøres en uge senere, hjemme mod Silkeborg IF. Men søndagens resultat sætter forudsætningen for den kamp.

AVISEN er live fra 13:55

ADP og Grenaa Havn indleder strategisk samarbejde om vind, offshore og bulk

Af
Andreas Andreassen
-
0

Business | ADP og Grenaa Havn tager nu første skridt mod et strategisk samarbejde, der skal undersøge mulighederne for fælles løsninger inden for vind, offshore og bulk. Målet er at gøre det enklere for kunderne at få adgang til flere dybvandshavne under én aftale.

Samarbejdet skal bygge på de to selskabers eksisterende styrkepositioner. Grenaa Havn har gennem en årrække arbejdet med strategisk eksekvering og har de seneste år løftet større og komplekse opgaver i vindmølleindustrien. ADP har gennem målrettede investeringer og strategiske partnerskaber udbygget sin portefølje på tværs af Fredericia, Nyborg, Hanstholm og Taulov Dry Port.

I første fase koncentrerer parterne samarbejdet om to områder: Vind og offshore samt fast bulk. Grenaa Havn skal her indgå som samarbejdspartner i ADPs onshore-aktiviteter på både Nyborg og Hanstholm Havn. På bulk-området oplever havnene i Fredericia, Nyborg og Grenaa positiv udvikling, og havnene har investeret i kraner og infrastruktur, som et fælles setup skal videreudvikle.

Bestyrelsesformændene: Synergier på flere fronter

Bestyrelsesformanden for Grenaa Havn lægger vægt på adgangen til ADPs platform.

»Et tættere samarbejde med ADP rummer et klart strategisk potentiale. Vi har arbejdet målrettet med at positionere Grenaa Havn stærkt, og vi ser nu en reel mulighed for at kombinere vores styrker med ADPs rækkevidde og platform, så kunderne kan få effektiv adgang til både Grenaa Havn og eksempelvis Hanstholm Havn under én aftale,« siger Bent Hansen, bestyrelsesformand i Grenaa Havn.

Bestyrelsesformanden for ADP fremhæver de driftsmæssige muligheder.

»Grenaa Havn er veldrevet og har gennem flere år dokumenteret en sikker strategisk eksekvering. Vi vurderer, at der kan være betydelige synergier, både driftsmæssigt, udviklingsmæssigt og kapacitetsmæssigt, og det er på den baggrund, at vi nu tager næste skridt og konkretiserer de fælles muligheder,« siger Christian Herskind, bestyrelsesformand i ADP.

Henrik Carstensen, direktør i Grenaa Havn, peger på fleksibiliteten i et fælles setup.

»Vi vil særligt se på, hvordan vi kan etablere en samlet indgang til vind- og offshore-aktiviteter samt bulk, hvor fleksibilitet i anløb og adgang til relevante arealer, udstyr og faciliteter er afgørende. Med et tættere samarbejde kan vi samle kræfterne på tværs af havnene og tilbyde kunderne mere kapacitet og større fleksibilitet,« siger Henrik Carstensen.

Rune D. Rasmussen, CEO i ADP, henviser til kapacitetsbehovet i markedet.

»Et strategisk samarbejde kan gøre os mere relevante i dialogen med kunder, der efterspørger skalerbare løsninger på tværs af geografi og forretningsområder. Pladsen på de danske havne bliver samtidig stadig mere begrænset, og i fællesskab kan vi i højere grad sikre den kapacitet, som kunderne efterspørger i et marked med stigende behov,« siger Rune D. Rasmussen.

Borgmestre i ejerkommunerne bakker op

ADP er ejet af Fredericia og Nyborg Kommuner, og Grenaa Havn af Norddjurs Kommune. Borgmestrene i alle tre ejerkommuner kommenterer samarbejdet.

»Grenaa Havn er en vigtig del af vores erhvervsgrundlag, og som ejere følger vi naturligvis nøje med i, hvordan havnen udvikler sig strategisk. Et samarbejde med ADP styrker Grenaa Havns position på lang sigt, og det er til gavn for erhvervslivet og arbejdspladserne i Norddjurs,« siger Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune.

»For Fredericia Kommune er ADP en central del af byens erhvervsmæssige DNA. ADP har siden etableringen arbejdet med en klar strategi om at skabe stærke, langsigtede partnerskaber, senest med medejerskabet af Hanstholm Havn. Det er den samme tankegang, der ligger bag samarbejdet med Grenaa Havn, og det er en model, vi som ejere bakker op om,« siger Peder Tind, borgmester i Fredericia Kommune.

»ADPs udvikling og vækst kommer Nyborg Kommune direkte til gode, både erhvervsmæssigt og i forhold til de arbejdspladser og aktiviteter, havnen genererer lokalt. Når ADP styrker sin position gennem strategiske samarbejder som dette med Grenaa Havn, er det derfor også en gevinst for Nyborg,« siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune.

Storebæltsbroen spærret i begge retninger efter uheld

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Trafikanter må væbne sig med tålmodighed onsdag aften, hvor en af Danmarks vigtigste trafikårer er lukket helt. E20 Storebæltsbroen er onsdag aften spærret i begge retninger efter et færdselsuheld. Det oplyser Vejdirektoratet i en særmelding udsendt klokken 22.05.

Beskeden fra Vejdirektoratet er kort: “Uheld, vejen er spærret. Broen er lukket.” Første melding om uheldet kom klokken 21.57.

Der er endnu ingen oplysninger om uheldets omfang, hvor mange køretøjer der er involveret, eller om nogen er kommet til skade. Vejdirektoratet har heller ikke meldt ud, hvornår broen ventes at kunne åbne igen.

Trafikanter opfordres til at holde sig opdateret via Vejdirektoratets trafikinformation og på Storebaelt.dk.

123...183Side 1 af 183