ØKONOMI. Knap ti procent af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for forstyrrelser i international handel. Det viser en ny nordisk analyse, udarbejdet af de nordiske landes statistikkontorer under ledelse af Danmarks Statistik og offentliggjort mandag formiddag.
Af de næsten 3.300 råvarer og halvfabrikata, Danmark importerede i 2024, kan 262 karakteriseres som sårbare. Det svarer til 9,4 procent af den samlede import eller i alt 29 milliarder kroner. Det gør den danske import til den næstmest sårbare i Norden. Kun norske værdikæder er mere udsatte.
En vare defineres i analysen som sårbar, hvis tre betingelser er opfyldt. Importen skal være koncentreret på færre end fem lande. Over halvdelen af importen skal komme fra lande uden for Europa, altså uden for EU-27, Island, Norge, Schweiz, Liechtenstein og Storbritannien. Og importen må ikke umiddelbart kunne erstattes af dansk produktion.
»Selvom langt størstedelen af vores import kommer fra Europa, importerer vi også produkter, der er kritiske for vores samfund, fra lande uden for Europa. Især USA og Kina. Og det er klart, at der er en øget risiko forbundet med den handel,« siger Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik, projektleder og hovedforfatter til analysen.
USA står for over halvdelen
Danmarks import af sårbare produkter kommer især fra USA, som tegner sig for 55 procent. Det er den højeste andel blandt de nordiske lande. Til sammenligning importerede Sverige 41 procent af sine sårbare produkter fra USA, mens Finland og Island primært får dem fra Kina. Norges import af sårbare produkter er mere spredt ud på flere lande.
Den danske import er også koncentreret på få produkter. De fem produkter med den højeste importværdi udgjorde alene næsten 86 procent af den samlede import af sårbare produkter. Råolie stod for 67 procent, og næsten tre fjerdedele af råolieimporten kom fra USA.
For en række andre sårbare produkter er afhængigheden af Kina markant. Lidt over 80 procent af importen af foto- og solceller kom fra Kina, og det samme gjorde sig gældende for kulsyre (81 procent) og kuglelejer (66 procent). For halvfabrikata af jern og stål stod andre BRICS-lande end Kina for 74 procent af importen.
Analysen er udgivet under titlen »The Value Chains of Nordics. Tracking Resilience and Vulnerabilities« og kan læses hos Nordisk Ministerråd.
MIDDELFART. Bestyrelsen i Fjelsted Speedway Klub har besluttet at trække klubbens hold i 1. division 500 cc for den kommende sæson 2026. Det oplyser klubben i en meddelelse på Facebook.
Baggrunden er ifølge bestyrelsen logistisk. Størstedelen af klubbens bruttotrup har meldt afbud til flere af sæsonens turneringsløb på grund af løbsaktiviteter i udlandet, der falder sammen med de danske løbsdatoer.
Klubben oplyser også, at selv om Fjelsted Speedway Klub har indgået kontrakter med udenlandske kørere, er der på nuværende tidspunkt en generel usikkerhed omkring deres faktiske tilgængelighed, da de ligeledes er optaget af løb andre steder.
Det er bestyrelsens vurdering, at klubben under de forudsætninger ikke kan stille et stabilt og konkurrencedygtigt hold gennem hele sæsonen. For at udvise rettidig omhu og ansvarlighed over for turneringen som helhed ser bestyrelsen sig nødsaget til at træffe beslutningen nu.
»Vi beklager situationen dybt – både på klubbens vegne, men i særdeleshed også over for speedwaysporten og vores kørere,« skriver bestyrelsen.
POLITIK. På valgdagen den 24. marts 2026 tog to af AVISENs redaktører til Christiansborg for at opleve, observere, dokumentere og rapportere fra valgaftenen på Borgen. Mens regeringsforhandlingerne stadig er i sine indledende faser i kølvandet på valgets resultat og dets efterdønninger, er der nu tid til at reflektere over valgaftenens forløb, indhold og indtryk, som vi i dag står tilbage med fra denne »festaften« for demokratiet. Og der er mange interessante iagttagelser at komme ind på. Det er blevet til en artikelserie i tre akter, for at blive lidt længere i dramaturgimetaforen fra tidligere samfundsanalyser. Her kommer 1. akt, som vi har valgt at kalde, cscenesættelsen.
Ankomsten
Turen over Lillebæltsbroen, Fyn, Storebæltsbroen og Sjælland foregik i let regn sidst på eftermiddagen d. 24. Trafikken var flydende, og med en enkelt kaffepause undervejs nåede vi ind i hovedstaden Københavns centrum kl. ca. 18.30. Valghandlingen var stadig i gang frem til kl. 20. For at være på den sikre side parkerede vi bilen tæt ved Politigården. P-skiven blev sat og elektronisk registreret. Fotoudstyret blev taget ud af bilen og fordelt, og vi begyndte vandringen mod Borgen. Den lette regn var stilnet af, og gåturen gik gennem et øjensynligt helt normalt bybillede for en storby.
Via Niels Brocks Gade, forbi Glyptoteket på venstre hånd, nåede vi frem til Christiansborg, drejede til venstre ad Frederiksholms Kanal og til højre ad Vindebrogade langs Thorvaldsens Museum og Christiansborgs Slotskirke, forbi rytterstatuen af Kong Frederik 7. på Christiansborgs Slotsplads, som ses til helt venstre i nedenstående billede.
Christiansborg Slotsplads med Rytterstatuen af Kong Frederik d. VII helt til venstre i billedet. Foto: AVISEN
ørst her konstaterede vi, at noget ikke var, som det plejer at være på en normal tirsdag i marts. Hen imod indgangen til Rigsdagsgården var der en let strøm af velklædte mennesker, og dele af politiets ryttersektion var placeret ved indgangen til Rigsdagsgården. Sammen med flere bevæbnede, gående politifolk overvågede de pladsen og situationen. Vi følte os helt trygge.
Den traditionelle opstilling af pressefolk, sikkerhedsfolk og folketingsbetjente på hovedtrappen foran indgangen til Christiansborg var for længst på plads. De særligt indbudte (VIPs) var så småt på vej op på Borgen. Vi skulle dog ind ad sideindgangen (»køkkendøren«) til højre for hovedindgangen. Her blev vi mødt af en venlig folketingsbetjent, som tjekkede vores pressekort, guidede os ind til sikkerhedstjekket og ønskede os en god aften. Sikkerhedstjekket var omhyggeligt og bestemt. Alt skulle tjekkes, og intet blev overladt til tilfældighederne. Jeg selv kom først »ren« igennem scanneren 3. gang, stadig under en venlig, præcis og bestemt, men også humørfyldt sikkerhedsvejledning af et yderst professionelt sikkerhedspersonale. En meget god og betryggende oplevelse, som holdt ved hele aftenen overalt, hvor vi så folketingsbetjente og sikkerhedspersonale involveret.
Vi var nu ankommet backstage i forhold til publikum ude bag de mange tv-skærme og kanaler rundt omkring i landet. I garderoben, som mindede mig om en miniudgave af hovedbanegårdens garderobe, efterlod vi overtøj og det fotoudstyr, som vi umiddelbart ikke skulle bruge under 1. akt.
Iscenesættelsen
Vi bevægede os herefter op ad den smalle trappe til Forhallen, »hovedscenen« og til »de 5 mindre scener«. For kun 5 af de 12 opstillede partier havde valgt at indrette »valgfest« i nogle af de større sale/lokaler på Borgen. Socialdemokratiet i Fællessalen, Venstre i Landstingssalen, Danmarksdemokraterne i lokaler ved siden af Snapstinget, Borgernes Parti i Snapstinget og Dansk Folkeparti nærmest symbolsk, som valgets store sejrherre, i party-telt i Indre Gård. De 7 andre partier var ikke på Christiansborg denne aften. De havde valgt at holde valgfest andre steder i København, hvilket satte en underlig dæmper på udfoldelsen af demokratiets festdag på tværs af partiskel i magtens centrum, Christiansborg. Dette blev senere understreget af aflysningen af den traditionelle partilederdebat efter valgresultatets offentliggørelse. »Forestillingen« var reduceret og delt ud på endnu flere scener i forhold til tidligere.
Forhallen på Christiansborg
Folketinget angiver på deres hjemmeside, at »omkring 2500 gæster og pressefolk deltog i den traditionsrige valgaften« på Christiansborg. Ca. 500 pressefolk var akkrediteret, heraf ca. 20 udenlandske medier.
Forberedelserne har været omfattende for de mange forskellige aktører, der har været involveret heri. Cirka 130 medarbejdere fra Folketingets Administration var på arbejde og hjalp med den praktiske afvikling. Hertil kom øvrigt sikkerhedspersonale, politi, beredskab og andre betydningsfulde myndigheder, som skulle sikre, at alt foregik i et elegant styret kaos med nøje indøvede og koordinerede adfærdsmønstre, som jeg vender tilbage til i 2. akt, Opførelsen, Et bevidst styret kaos.
De danske medier var naturligvis talstærkt til stede. DR var dog kun til stede i form af mindre tv-teams og bevarede sin hovedbase på hjemstationen. TV2 sendte derimod direkte fra det etablerede studie i Vandrehallen hele valgaftenen. Dette gav en unik lejlighed til at studere TV2s backstage, både når »skuespillerne« (tv-værterne og kommentatorerne) var på live og ikke var på.
Back Stage TV2 på Valgaftenen d. 24. marts 2026. Foto: AVISEN
Det asymmetriske informationsspil, som Erving Goffman omtaler i sin Impression Management teori (se tidligere artikel om ”Masker og Magt bag kulissen”), og de fem karakteristiske hemmelighedstyper, som foldede sig ud Back Stage, var synligt for alle 2500 gæster hele aftenen.
Her skete der mange maskeskift, ingen nævnt, ingen glemt. For en af de sorte eller måske strategiske hemmeligheder mellem pressen er, at man ikke sætter fokus og/eller stiller skarpt på pressen, når den samlede forestilling går i luften. Her lægger der sig et usynligt tæppefald mellem front stage og en fiktiv back stage, som også understøttes af andre uskrevne regler. Regler som i et vist omfang tilgodeser den enkelte journalist og fotograf rimelige arbejdsbetingelser (mulighed for spørgsmål, fotos m.v.), hvis man selv overholder disse. Denne usynlige selvjustits blandt pressen er med til at understøtte iscenesættelsen af hele forestillingen, selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, når forestillingen for alvor går løs. Det vender jeg tilbage til i 2. akt.
En forholdsvis ny hovedaktør, »influencerne«, var stærkt dominerende denne gang, både front stage og back stage. Et hav af mobiltelefoner, smartphones og alle mulige typer af kameraer var på arbejde hele valgaftenen. Og det gjorde, at der i forhold til tidligere ikke kun afspillede sig forestillinger fra »gammelmedierne« og de lokale tv-stationer, men fra et hav af miniforestillinger med hver sin vinkel og hvert sit indhold, aktører og tilskuere. Et multiplum af interrelaterede forestillinger, et ægte totalteater.
Et multiplum af interrelaterede forestillinger. Udarbejdet af Erik Schwensen
Så var der naturligvis også politikerne og de politiske embedsfolk, spindoktorerne og hjælperne, samt ikke mindst repræsentanter fra ungdomspartierne, der var tildelt og spillede helt særlige roller i forestillingen. Politikergruppen bestod både af de politisk opstillede kandidater, netop afgåede og tidligere folketingsmedlemmer, som blev draget af »savsmuldet i manegen«, og den helt særlige stemning og specielle spænding, der var på spil for den enkelte opstillede folketingskandidat, »Bliver jeg valgt eller vraget?«.
Her ankommer tidl. Skatteminister og Folketingsmedlem, Karsten Lauritsen. Foto: AVISEN
Først langt henne i valgfesten, og for manges vedkommende først dagen efter, når mandaterne er talt op og det enkelte folketingsmedlem er fundet, sker forløsningen, »Jeg kom ind«, eller nedturen, »Det gik ikke«. Det er svært for os andre, udenforstående, at forestille os, hvilke vilde tanker og følelser der løber igennem den enkelte kandidat sådan en aften. Jeg kommer til at tænke tilbage på kommunalvalget i november sidste år, da den daværende borgmester Christian Bro ude på Fredericia Gymnasium nævnte navnene på de 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der var valgt ind for den kommende valgperiode. Her så jeg glimt af en tilsvarende forløsning eller nedtur. Vi bør derfor hylde alle, der stiller sig til rådighed for vores demokrati og gør en enestående indsats, nogle gange forgæves. Det er vi ofte tilbøjelige til at glemme.
En af AVISENs udsendte redaktører, Erik Schwensen. Foto: AVISEN
Også AVISENs to redaktører var velforberedte og havde strategien klar til at glide ind i hovedforestillingen. Selv om vi kun udgjorde under 0,1 % af det samlede antal aktører, ønskede vi at få gode observationer og reportager med hjem. Vi foretog efter ankomsten til Christiansborg derfor en taktisk og strategisk rekognoscering rundt på Borgen for at lokalisere hotspots (partiernes og de forskellige mediers lokationer) og kontakte nogle af de lokalt opstillede kandidater fra Fredericia, som var på Borgen. Vi aftalte mødesteder for interviews. Mere tilfældige samtaler med kendte politikere fra tidligere møder/interviews blev også gennemført. Derudover fastlagde vi tre forskellige mødesteder på Borgen, hvis vi blev væk for hinanden under selve forestillingen. Undervejs begyndte vi at aflæse de adfærdsmønstre, som de forskellige centrale aktører udviste, for vi skulle være helt klar, når selve hovedforestillingen begyndte.
Mens vi venter på partilederne – Christiansborg Forhallen. VIDEO: AVISEN
Og her slutter 1. akt, og 2. akt, »Opførelsen«, kan begynde og kommer i næste artikel.
…… to be continued …… læs indtil da nedenstående baggrundsanalyse.
Forbrugerombudsmanden har gjort en række tankstationskæder opmærksomme på reglerne for reservationer på forbrugernes betalingskort, og de fleste har nu ændret praksis.
Sagen handler om de beløb, tankstationer reserverer på kundens konto, inden der tankes. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at Q8, OK, Shell og Uno-X alle har reserveret urimeligt høje beløb i forhold til, hvad kunderne endte med at betale. Uno-X reserverede op til 1.200 kroner, Shell op til 1.500 kroner, mens Q8 og OK reserverede henholdsvis 950 og 850 kroner.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen er klar i mælet.
»Når en virksomhed reserverer et beløb på en forbrugers konto, så skal beløbet stå i rimeligt forhold til det beløb, som forbrugeren ender med at betale. Det er derfor urimeligt, når tankstationer reserverer omkring 900 kroner eller mere hos kunder, der skal tanke et mindre køretøj,« siger han.
Forskellig reaktion fra kæderne
Shell og Uno-X har nu ændret praksis, så kunden selv på standerens skærm kan vælge, hvilket beløb der maksimalt reserveres. OK har foreløbig sat grænsen til 100 kroner. Q8 reserverer fortsat 950 kroner, men oplyser, at de arbejder på en løsning.
Der er også konstateret problemer med selve samtykket til reservationerne. Ifølge betalingslovens § 95 skal forbrugeren give samtykke til det præcise beløb, der reserveres. Q8 har endnu ikke implementeret dette i sit skærmflow, men oplyser, at det vil være på plads i midten af 2026. Både Q8 og OK mangler desuden en løsning for kunder, der betaler med Apple Pay eller Google Pay.
Herudover har Forbrugerombudsmanden modtaget klager over, at reserverede beløb ikke er blevet frigivet hurtigt nok. I nogle tilfælde gik der op til 11 dage. Alle kæderne har nu iværksat tiltag for at forbedre disse processer.
Forbrugerombudsmanden afslutter sagerne mod alle fire kæder, men har anmodet Q8 og OK om at efterleve reglerne fuldt ud.
SPORT. Det danske kvindelandshold tog tirsdag aften en historisk sejr, da Sverige blev besejret 2-1 i Göteborg i VM-kvalifikationen. I centrum stod Cecilie Fløe, der startede inde for Danmark og leverede to afgørende assists.
Det er første gang i næsten ti år, at de danske kvinder slår Sverige i en tællende kamp, og sejren sender Danmark til tops i kvalifikationsgruppen med syv point.
Sverige startede kampen stærkt, og Monica Jusu Bah bragte de blågule foran 1-0 efter otte minutter. Men Danmark fandt fodfæste, og i det 31. minut driblede Fløe sig frem på højre side og sendte et indlæg ind til anfører Pernille Harder, der udlignede til 1-1.
Kampen var tæt og jævnbyrdig, og efter 60 minutter blev Harder skiftet ufrivilligt ud efter et sammenstød med en svensk spiller. Hun forlod banen med en ispose på hovedet. Danmark holdt stand, og i tillægstiden afgjorde Janni Thomsen det hele med en præcis afslutning efter endnu en bold fra Fløe. »Det var en ubeskrivelig startdebut. Jeg synes ikke, at jeg kunne have ønsket mig det bedre. En sejr, to assister. Jeg er bare glad for, at vi har vundet og står her med tre point og en større chance for en VM-kvalifikation,« sagde Cecilie Fløe til TV 2 Sport efter kampen.
Fra Fredericia til Napoli
Cecilie Fløe er 24 år og født i Fredericia. Hun har de seneste år udviklet sig til en af dansk kvindefodbolds mest spændende profiler. Hun startede sin seniorkarriere i Odense Q og KoldingQ, inden hun skiftede til HB Køge, hvor hun satte klubrekord for flest mål nogensinde og var med til at vinde flere danske mesterskaber.
I 2024 tog hun skridtet til USA og Tampa Bay Sun FC, hvor hun scorede i det 100. minut og afgjorde finalen, da klubben vandt den første udgave af USL Super League. I sommeren 2025 fortsatte hun karrieren i Napoli, dengang et hold der netop havde overlevet nedrykningsstriden i Serie A. Hun var i tvivl om skiftet, men valgte det efter samtaler om holdets ambitioner og taktik. Det har vist sig at være den rigtige beslutning. I den indeværende sæson ligger Napoli på en fjerdeplads og spiller med om medaljer, og Fløe har scoret 12 mål i 22 kampe, senest med et hattrick mod Genoa.
Landstræner Jakob Michelsen lagde inden kampen ikke skjul på, at han ser stort på hendes fremtid. »Hun er inde i en fantastisk udvikling, og det vil overraske mig meget, hvis hun ikke spiller på en endnu flottere adresse og formentlig også sætter dansk transferrekord til sommer,« sagde han til DR.
VM-drømmen lever
Med syv point og en førsteplads i gruppen er Danmark godt placeret i jagten på en direkte VM-billet til næste års slutrunde i Brasilien. Sverige og Italien har begge fire point. Det er kun gruppens førsteplads, der giver direkte adgang til VM, mens de øvrige hold skal igennem et playoff.
OPINION. I måneden før et folketingsvalg vil kandidaterne gøre alt for at forbedre samfundet i alle retninger, men efter valget vil de hovedsageligt sig selv og egne principper uden smålig hensyntagen til ansvaret, de blev tildelt ved valget.
Ved et demokratisk folketingsvalg afgiver hver enkelt stemmeberettiget, der stemmer, sin suverænitet til et parti eller en kandidat i god tro, men efter valget ser det ud til, at en del kandidater glemmer det ansvar, som befolkningen har tildelt dem, hvilket betyder, at alle de valgte medlemmer er forpligtede til i et samarbejde at tage vare på Danmarks interesser nationalt som internationalt. Det betyder igen, at de i fællesskab har forpligtet sig til, måske ved at give køb på egne principper, at gøre det bedst mulige for hele Danmark.
Nu ser vi desværre, at en del af de forhandlende politikere sætte sig ned med ryggen til de andre og sige: ”Nej, jeg vil ikke!” Det får tankerne til at lede hen imod det lille barn, der står i døren og stampende siger: ”Nej mor, jeg vil altså ikke!” På den måde kan vi blive i tvivl! Er det voksne mennesker, der er valgt?
Ved at læse partiprogrammer og lytte til debatter, så er forskellen egentlig ikke særlig stor på de forskellige partier. Ja, der er nogle ekstreme, men generelt er gennemsnittet af tankesummen nogenlunde ens.
Hvorfor er det så så svært at indgå i et samarbejde om dannelse af og indgå i et regeringssamarbejde, der kan tilgodese Danmark som helhed? Er det egoisme og egocentri, eller er det virkelig overbevisning om, at den enkeltes politiske holdning er absolut det eneste rigtige for Danmark?
Når de borgerlige partiet vil gøre Danmark rigere, så er spørgsmålet: Rigere på hvad? Er det penge, eller er det livskvalitet? Eller er det blot mig, der skal være rigere?
Hermed opfordres til, at politikerne viser voksen og demokratisk adfærd og forsøger i fællesskab at finde frem til en regering, der vil hele Danmark og ikke blot mennesker eller natur eller økonomi eller ??? Men de vil helheden, der viser, at demokrati er en livsform og ikke kun en Grundlov.
Danmarks Meteorologiske Institut udsender onsdag morgen varsel om tæt tåge over en stor del af Danmark.
Fugtig luft og klart vejr uden nævneværdig vind har natten igennem skabt de perfekte betingelser for tågedannelse. På Sjælland, Lolland, Falster, Fyn og i den sydlige del af Jylland er tågen blevet så tæt, at sigtbarheden mange steder er under 100 meter.
»Fugtig luft og klart vejr uden særlig meget vind er den perfekte kombination for dannelsen af tåge. I nat var ingen undtagelse,« siger vagtchef Klaus Larsen fra DMI.
Varslet gælder frem til kl. 07.30, men DMI advarer om, at der også efter dette tidspunkt stedvist kan forekomme tåge, når solen stiger op og begynder at opløse den.
Er du på vej ud i trafikken, opfordrer DMI til at give god tid og køre forsigtigt med sænket fart.
Gammelmedierne, de store redaktioner med de mange hænder, de lange møder og de dyre kaffemaskiner, har opdaget AVISEN. Dem, der har tid til at sende syv mand til kaffe og rundstykker hos en lokalpolitiker. Syv mand. Værsgo.
De er ikke PREMIUM-kunder på AVISEN, men de tager hele pakken. De bruger løs på ideer og artiklerne. De følger med. Meget tæt med. Og stille og roligt hente det, de kan bruge, og pakke det ind i deres eget papir.
Det er blevet et mønster. Og vores læsere har lagt mærke til det. De skriver til os om det. En vinkel, vi har arbejdet med i dagevis. En historie, vi har gravet frem, fordi en enkelt samtale på en parkeringsplads eller en besked i indbakken satte noget i gang. Et menneske, vi har sat os over for, lyttet til, stillet de forkerte spørgsmål og siden de rigtige, og omsider fået til at fortælle noget, de aldrig har fortalt nogen. Timer efter, nogle gange minutter efter udgivelse, dukker den op igen et andet sted. Med lidt ekstra sukker. Lidt salt. Måske en anelse peber. Men genkendelig. Meget genkendelig.
Vi laver ikke notitser. Vi laver reportager. Vi laver historier med begyndelse, midte og slutning, hvor mennesker er mennesker og ikke kilder i anden afsnit. Vi laver indsigt, fordi vi tror på, at vores læsere er voksne nok til at håndtere sammenhæng og kompleksitet. Det tager tid. Det kræver benarbejde. Det kræver, at man faktisk tager telefonen, kører derud, banker på og spørger igen, når svaret ikke var godt nok første gang. Sådan arbejder vi.
Og så ser vi det. Dagen efter. Et andet sted.
Gammelmedierne modtager betydelige statstilskud. Skattebetalt, til punkt og prikke, af de samme borgere, som vi skriver til og for. Og alligevel gemmer de deres historier bag en mur, som de færreste almindelige mennesker betaler for at komme igennem. Vi har ikke en sådan mur. Vi har PREMIUM til dem, der vil meget mere AVISEN, og tak fordi I er der. I gør meget af det muligt. Men grundlæggende tror vi på, at nyheder skal kunne nås af dem, de handler om.
Til gengæld henter gammelmedierne gerne fra os. Gratis. Uden kreditering. Uden en besked. Bare stille og roligt, som om ideen opstod til deres eget morgenmøde, og som om den vinkel, vi fandt, var noget, de havde haft liggende i baghovedet hele tiden. Det er fattigt. Der er ikke noget andet ord for det. Og vi siger det ikke med harme, men med en vis undren over, at det åbenbart er muligt at modtage offentlige tilskud og stadig have tid og lyst til at gennemgå andres arbejde efter udgivelse.
Men vi husker godt, hvad de kaldte os.
En lorte blok. Det var det første. Siden kom de mere sofistikerede varianter. Ikke rigtige journalister. Ikke kvalitet. Ikke seriøse. Digitale pirater i lokalstoffet, om man vil. Det var nemmest at afskrive os dengang, og det kostede ikke noget, for ingen holdt dem ansvarlige for den slags vurderinger. Vi er alle kandidater fra universiteterne herinde på redaktionen. Vi har læst. Vi har skrevet specialer og afhandlinger og diskuteret metode og kildekritik og den journalistiske genres historie. Vi kunne undervise dem med vores uddannelser, men fred være med det. Men den slags argumenter interesserede dem ikke synderligt, dengang det var nemmest at se ned.
Det interesserer os heller ikke synderligt nu.
Vi er frie. Ikke håndtamme. Ikke afhængige af gunst fra råd, nævn, puljer eller ministerier. Ingen ringer til os og beder os lade være. Ingen sidder i et udvalg og overvejer, om vi fortjener at eksistere næste år. Vi lever af vores læsere og vores partnere, og den aftale er enkel og ærlig. Vi leverer noget, de finder værdifuldt. De gør det muligt at fortsætte.
Og så laver vi reportager, historier og indsigt, som gammelmedierne finder inspiration i, dagen efter vi har bragt dem.
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst – og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten 3 millioner kroner på markedsføring i 2025. Det svarer til knap 30 procent af omsætningen – og en stor del af budgettet landede hos Odense-virksomheder.
OPINION. Lederen eller iværksætteren af Borgernes Parti Lars Boje Mathisen har gjort os opmærksomme på, at det udelukkende er lønnen, der for nogen driver interessen for at gøre noget strukturelt og politisk godt for samfundet.
Det kan lede tanken tilbage på informationsmåneden før valget den 24. marts 2026, der hele tiden kaldtes ”valgkamp”, hvilket får det til at kunne lignes med en fodboldkamp. Prognoserne svirrer hele tiden i luften og aviserne, hvor man skriver om de røde, de grønne og de blå. Det er jo godt med opmærksomhed om vigtigheden af valget, der i bund og grund ikke handler om priser hos købmanden eller ved tankstationen.
Det drejer sig om retningen, vi vil have samfundet til at bevæge sig i, men det hører vi overordnet ikke så meget om. Går man ind og læser det enkelte partis program, så får man ofte en sludder for en sladder. Ved forsøg på at læse partiprogrammet for Borgernes Parti møder man påstande og modsigelser, og vedtægterne viser et egoistisk parti. Nu på det seneste bliver der oplyst lidt om vederlag og løn, som råber til himlen hos Borgernes Parti og partierne der ligger omkring holdningsmæssigt og/eller ideologisk (hvis nogen ideologi overhovedet?), der har en tendens hen imod, at interessen for politik ligner egoisme i stedet for almen samfundsinteresse. Andre partier med en noget anderledes og måske diametral holdning viser ikke så meget med vederlag og lugter meget mindre af egoisme, og en del viser endda altruisme og almen interesse for hele samfundets ve og vel. Den sidste kategori fremstår endog med interesse for omgivelserne og dermed for vores børns fremtidige muligheder for et godt liv.
Når man kan sælge sig selv ved populistiske opslag på sociale medier som eksempelvis TikTok og Facebook samt flagre rundt med signerede plakater eller slikposer, så bliver valget populisme uden grundlæggende retningsindhold og samfundsstruktur, hvilket er og vil altid være en fare i og for et demokrati.
Alle har sammen et ansvar for ikke at udvande demokratiet og den demokratiske proces, og vi har især et ansvar for ikke at blive efterløbere for tomme ideer og charlataner, uden orden i fundamentet.
Demokrati lever af debatter og kritikker, hvor man grundlæggende drøfter strukturer i samfundet med retning af egoisme eller altruisme. Derforuden skal dem, der vil kaldes politikere, ”føles på tænderne”, så man kan få klarhed over, om interessen er andre og omgivelserne eller kun egen boldgade.
Politikere skal selvfølgelig have en ordentlig løn, så de føler sig værdsat for deres samfundsmæssige arbejde, men det må ikke være lønnen, der trækker mennesker ind i politik med ansvarlighed for samfundets struktur, drift, mennesker og omgivelser.
