KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.
Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«
Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger »Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«
Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.
Flere partier fremhæver deres egne mærkesager: Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed. Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse. Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet. Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet. Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet. Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed. Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet. Bjørn Brandenborg (S) siger »Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«
Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.
En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.
Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.
En fortælling gennem mennesker
I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.
Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.
Historisk perspektiv
Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.
Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.
Tak til bidragyderne
Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.
»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.
Bogens udgivelser og muligheder
Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:
• Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner • Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner
Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.
Tøjhuset og Eksercerhuset går ind i 2026 med et af deres mest ambitiøse programmer til dato. Fra julekoncerter med Fallulah og Anne Linnet til nye festivaler, comedy, børneshows og store danske navne afsløres nyhederne i et tempo, der gør Fredericia til et af landets mest levende kulturcentre.
Der er fart på kulturhuset i Fredericia denne vinter. Hos både Tøjhuset og Eksercerhuset vælter nye offentliggørelser ind, og kalenderen for 2025 og foråret 2026 tyder allerede nu på en sæson, der bliver blandt de mest alsidige og omfattende i spillestederne historie. Spillestedsleder og booker Kirstine Uhrbrand beskriver situationen med et smil i stemmen. Hun siger, at det går virkelig stærkt lige nu, for der bliver offentliggjort noget næsten hver dag, og publikum kan godt begynde at glæde sig.
Samtidig er juleprogrammet nu for alvor skudt i gang, og det er her mange publikummer allerede har deres årlige traditioner. Hos Tøjhuset begynder julen i år med koncerten A Very Country Christmas i dag, som udspringer af Nashville Nights-universet. Det er et koncept, der tidligere har været en publikumsmagnet i Fredericia, hvor skiftende amerikanske sangskrivere giver deres bud på både countrymusikken og julestemningen i én og samme pakke. Tre solister står klar på scenen til at indlede højtiden med akustiske fortællinger og smil.
I morgen fredag er det Fallulah, der vender tilbage til Tøjhuset med en julekoncert, som publikum stadig taler om fra sidste år. Det var dengang, hun – helt uofficielt – bagte småkager i køkkenet sammen med de frivillige og skabte en intim atmosfære, som næsten kun kan opstå i et hus, hvor publikum står helt tæt på kunstneren. Kirstine Uhrbrand fortæller, at koncerten var én af de helt store favoritter, og at stemningen dengang føltes fuldstændig unik. Derfor er glæden stor over at få hende tilbage endnu en gang.
Senere i december indtager Anne Linnet Sct. Michaelis Kirke, hvor hun opfører sin julekoncert med sit faste hold af musikere. For Uhrbrand er netop denne koncert noget helt særligt. Hun siger, at Anne Linnet hører til blandt de mest ikoniske danske sangskrivere, og at oplevelsen af hendes stemme i en kirke bliver både rørende og magisk. Kombinationen af klassiske julesange, egen musik og den akustiske klang i kirkerummet giver koncerten en helt særlig karakter.
Julen kulminerer med endnu en lokal begivenhed, når Electric Guitars med Fredericias egen Søren Andersen vender hjem til et brag af en homecoming-koncert kort før jul. Det bliver en aften, der traditionen tro samler både lokale, hjemvendte studerende og publikum, som vil ønske hinanden glædelig jul inden ferien for alvor begynder. Ifølge Kirstine Uhrbrand er der allerede rift om billetterne, og aftenen bliver med garanti en af de mest energiske i december.
Mens juleshowene fylder nu, har billetsalget generelt været stærkt gennem hele efteråret. Uhrbrand fortæller, at huset i lang tid har mærket en stor opbakning fra publikum, og flere koncerter til næste år er allerede udsolgt, inden kalenderbladet overhovedet er vendt. Det gælder både de store stående koncerter i Eksercerhuset og de mere intime aftener i Tøjhuset. Kombinationen af kendte navne, lokale talenter og nye musikalske retninger har ramt noget, som publikum i Fredericia og omegn tager til sig.
De mange nye offentliggørelser peger på et forårsprogram, der rækker bredere end nogensinde før. I februar gæster de unge Middelfart-bands Sprittede og South of Limbo Tøjhuset i en dobbeltkoncert, der viser den lokale musikscene fra sin fremadstormende side. Den dansk-norske trommeslager og kunstner Øyunn kommer lige efter og placerer trommesættet midt på scenen i et show, der både udfordrer og begejstrer. I marts rammer byen Solar Festival, en ny elektronisk festival i Eksercerhuset, der præsenterer et helt andet musikalsk miljø end de traditionelle rock- og popaftener. Og allerede dagen efter står Fredericias egne SYNC klar til at varme op for Iris Gold i Tøjhuset, hvilket giver scenen en stærk lokal forankring.
Foråret bringer også store navne som Sanne Salomonsen, der spiller i Eksercerhuset i maj, og en afskedskoncert med Niels Skousen, som mange betragter som en af dansk musiks mest markante fortællere. Nashville Nights vender tilbage i maj, og senere på året kan publikum se frem til Clearwater Creedence Revival, hvor en række internationale rockmusikere giver liv til musikken fra et af rockhistoriens mest ikoniske bands.
Derudover kommer også comedy, hvor Martin Kanstrup allerede har et ekstra show på programmet, og singer-songwriter-koncerter med MC Hansen og Perry Stenbäck. For børnefamilierne er der alt fra Onkel Reje til Sebastian Klein. Det betyder, at både børn og voksne kan finde oplevelser i foråret, der passer netop dem.
Uhrbrand fortæller også, at der om få uger lanceres en ny folkemusik-række i Tøjhuset, og at hele forårsprogrammet bliver endeligt offentliggjort omkring jul. Hun fremhæver blandt andet Alberte Winding, der gæster Eksercerhuset den 30. januar, og som et eksempel på en stærk dansk stemme, publikum kan se frem til.
Midt i denne eksplosion af koncerter ligger der også en åbenlys julegaveidé. At give en oplevelse. For som Uhrbrand påpeger, er der nok at vælge imellem, uanset om man vil give billetter til børnene, bedsteforældrene eller sin partner. Hun nævner også den kommende koncert med Peter Bellis søn, der spiller sin fars musik med et hold danske topmusikere, som en gave, der både rummer nostalgi og kunstnerisk kraft.
Selv om huset oser af aktivitet, er det hele bundet sammen af én fælles oplevelse: At skabe musikalske møder mellem mennesker. Tøjhuset og Eksercerhuset er blevet steder, hvor generationer, genrer og historier mødes i et levende kulturelt fællesskab. Og det er netop dette fællesskab, Kirstine Uhrbrand glæder sig til at videreføre og udvide i det nye år.
En lokal startup fra Fredericia vil bruge gamification og borgerengagement til at løse et af kommunernes største vedligeholdelsesproblemer. Nu står RabbIT Data foran en afgørende pitch hos Innovationsfonden – og potentialet rækker langt ud over energisektoren.
Den danske energisektor står over for en voksende udfordring. Infrastruktur bliver ældre, vedligeholdelsesbudgetterne er under pres, og kommuner og forsyningsselskaber kæmper for at skabe tilstandsdata i et omfang, der kan forhindre brande, svigt og unødvendigt høje omkostninger. Samtidig er arbejdskraften knap, og meget af det rutineprægede tilsynsarbejde kræver teknisk personale, der i forvejen er i underskud. Midt i det landskab står en lokal iværksætter fra Fredericia med et bud på en løsning, der er lige dele lavteknologisk, nytænkende og forbløffende effektiv.
Elisabeth Jørgensen er medstifter af virksomheden RabbIT Data – et navn, der udspringer af idéen om digital datindsamling som en form for skattejagt. Konceptet bygger på en tanke, der blev født i energibranchen: Hvis man kan få millioner af mennesker til at jagte digitale monstre i Pokémon GO, kan man måske også få helt almindelige borgere eller medarbejdere til at jagte data om den kritiske infrastruktur, der står spredt ud over Danmark.
Idéen stammer oprindeligt fra hendes medstifter, Lars, som hun mødte gennem netværksmøder i energibranchen. »Ideerne er opstået inde i min partner, som også er founder i virksomheden. Vi kommer begge to fra energibranchen,« fortæller hun. Gennem samtaler lærte hun om et voksende problem: Forsyningsselskabet N1 i Esbjerg havde omkring 280.000 kabelskabe – men mødte dem kun fysisk en gang hvert 15.-30. år. Risikoen for brande eller tekniske fejl var åbenlys. »Det var altså lidt problematisk af flere grunde. Den første er, at der kunne være et alvorligt risiko for brænden, når du kun ved noget om dine ting hvert 15. år.«
Det blev startskuddet til eksperimentet, der i dag er fundamentet for RabbIT Data. Lars udviklede en simpel app, som gav medarbejderne mulighed for at indsamle data om kabelskabe i deres fritid. Det var her, konceptets storhed viste sig. »Det blev et kæmpe hit. De nåede at besøge hver eneste af de der kabelskaber, næsten alle sammen i de første år. Og det, der overraskede dem, var, hvor meget medarbejderne gik op i det.«
Engagementet var ikke kun professionelt, men også socialt. Medarbejderne begyndte at konkurrere indbyrdes – der blev udviklet interne vandrepokaler, og der opstod små gamification-elementer, længe før ordet blev en strategisk floskel i erhvervslitteraturen. »Giv pokalen ud hver måned for den, der havde samlet flest… Og det er der, hvor vi tænkte, det skal vi gøre noget mere ud af det her, netop den der Pokémon GO-gamification.«
For Elisabeth Jørgensen blev idéen til et karrieremæssigt vendepunkt. Hun havde arbejdet ti år i Ørsted, men stod pludselig uden job, da virksomheden blev ramt af finansielle problemer. »Jeg blev fristillet. Og det var der, hvor jeg tænkte, jamen hvis man nogensinde skulle prøve at være selvstændig. Så er det nu.« Da hun allerede var blevet fanget af idéen, virkede beslutningen pludselig logisk. »Det var bare et spørgsmål for at få Lars overbevist om at gøre det med mig. Og den var han med på.«
Mens idéen er enkel, er konsekvensen potentielt enorm. Kommuner og forsyningsaktører bruger i dag tusindvis af arbejdstimer på manuel inspektion af kabelskabe, gadelamper og andre såkaldte gademøbler. Ifølge Jørgensen kan RabbIT Data reducere vedligeholdelsesomkostningerne med op til 90 procent. Pointen er ikke, at teknisk arbejdskraft bliver overflødig – men at den kan bruges langt mere målrettet. »98 procent af den tid, de kører på landevej i bil og kigger på ting, der egentlig ikke er noget galt med, det kan vi bruge på en anden måde. Og vi ved også, hvor vi skal sende dem, hvor der er noget galt.«
For borgerne betyder det stille forventet vedligeholdelse af det nære miljø – færre brande, færre fejl, færre nedbrud. For kommunerne betyder det bedre beslutningsgrundlag og lavere udgifter. For medarbejdere og frivillige betyder det en ny måde at engagere sig i lokalsamfundet på.
Men at udvikle produktet har ikke været den største udfordring. Det var driften. »Udfordringen er nok det, at vi i dag også har startet en virksomhed fra… Så altså egentlig at udvikle løsningen har ikke været så svært, fordi Lars har prøvet det, og vi kendte problemet. Men det er ligesom at få virksomheden til at bestå. Alt fra salg til marketing til de slags ting havde vi aldrig prøvet før.«
Det er også grunden til, at RabbIT Data nu står foran en afgørende milepæl: Pitchrunden hos Innovationsfonden. De har før søgt – uden at komme videre. Denne gang er de blandt kun 16 virksomheder, der får lov at præsentere deres idé. »Vi er egentlig meget glade for at komme så langt nu. Og håber selvfølgelig, at det kommer til at gå,« siger hun.
For Jørgensen personligt betyder det meget mere end startup-jargon og investorkapital. »Det er vildt sjovt. Jeg tror på vores løsning. Jeg har siddet på samme problemstilling, så jeg ved godt, at der er behov for det her. Der er ikke nogen, der gider gå ud og sælge noget, som ingen har behov for.«
Men noget andet driver hende mindst lige så meget: Menneskers reaktioner på de små spilmekanismer, der er bygget ind i appen. »At se i vores test, hvordan folk bliver helt fanget og begejstret af noget så simpelt som… den der ‘den, der registrerer 70 i dag, er med i et lodtrækning’. Og lige pludselig er folk vilde af det.« Hun beskriver medarbejdere, der stolt fortæller: »Var du ude at jagte skab i går?« og griner. »Det er virkelig noget, der får mig til at smile.«
Et marked i opbrud – og en løsning i tiden
RabbIT Data befinder sig i krydsfeltet mellem borgerinnovation, vedligeholdelsesteknologi og kommunal effektivisering. Det er et område, hvor efterspørgslen kun forventes at vokse. Klimatilpasning, stigende kompleksitet i infrastrukturen og pres på de kommunale budgetter gør datadrevne beslutninger til et nødvendigt redskab.
Hvis virksomheden får investering fra Innovationsfonden, kan den bevæge sig fra pilotprojekter til udrulning i stor skala. For markedet vil det betyde en ny måde at organisere vedligeholdelse på. For kommunerne vil det kunne frigøre både tid og ressourcer. For Danmark kan det betyde bedre og mere sikre lokalsamfund – skabt i fællesskab med borgerne selv.
Kongens Have i Odense bliver næste sommer endnu en gang centrum for nogle af landets største musiknavne. Den 14. august løber en helt ny endagsfestival, Kongens Have Live, af stablen med Medina, Gilli, Blæst og Hjalmer som hovednavne.
Festivalen er skabt i et samarbejde mellem H.C. Andersen Festivals og koncert- og eventbureauerne BrandM Live og EventC. Sammen ønsker de at styrke musikprofilen under den store odenseanske bykulturfestival.
»Jeg er rigtig glad for at have indgået samarbejdet med BrandM Live og EventC. Vi har tidligere haft andre samarbejdspartnere omkring musikken i Kongens Have, og nu glæder vi os til sammen med yderligere to stærke aktører at kunne præsentere en ny endags-musikfestival i den smukke, kongelige have,« siger festivaldirektør Peter Bøgholm.
Festivalens nye samarbejdspartnere er vant til at fylde fynske scener. BrandM Live står årligt bag 25-30 koncerter i Odense og på Fyn, og direktør Lars Peter Hermansen ser stort potentiale i det nye format.
»Vi ser i dén grad frem til at bidrage til en styrkelse af musikprogrammet i Odense og på H.C. Andersen Festivals. H.C. Andersen Festivals er en kulturel signaturbegivenhed for Odense, og vi glæder os til med vores erfaring og faglige ballast at være med til at løfte festivalens musikoplevelser.«
Med de fire kunstnere er der lagt op til en bred musikalsk oplevelse. Medina med sine ikoniske hits som Kun for mig og For altid, Gilli med generationens store streamingfavoritter, Blæsts energiske popunivers og Hjalmers nærværende sangskrivning.
Hermansen håber, at helheden løfter festivalen frem mod nye musikalske højder.
»Vi er stolte over at kunne præsentere noget af det ypperste fra den danske musikscene. Med de fire kunstnere og Kongens Haves trækroner og charme er jeg sikker på, at ’Kongens Have Live’ kan blive Odenses nye, store endags-musikfestival.«
H.C. Andersen Festivals ser også Kongens Have Live som første skridt i en større musikalsk satsning. Efter sammensmeltningen med Odense Blomsterfestival råder festivalen nu over to weekender i Kongens Have, hvor der er plads til nye koncepter.
»Vi havde lyst til at ryste posen og supplere med nye formater. Vi har samarbejdet med BrandM Live gennem mange år, og derfor tror vi også på, at ’Kongens Have Live’ bliver en succes og et tilbagevendende musiktilbud. Samtidig er det ambitionen, at vi snart kan løfte sløret for andre musiksamarbejder,« siger Peter Bøgholm.
Festivalen støttes desuden af Odense Håndbold, Ticketmaster og Albani.
Billetsalget åbner fredag den 5. december klokken 12.00.
Mandag den 8. december bliver Fredericia Musicalteater centrum for en af dansk litteraturs mest gådefulde fortællinger. Her opføres Præsten i Vejlby, den klassiske kriminovelle af Steen Steensen Blicher, i en ny, mørk teaterfortolkning produceret af Folketeatret.
Inden forestillingen kan publikum dykke endnu længere ned i fortællingens historiske lag. Som noget nyt inviterer Fredericia Bibliotek til et pretalk med litteraturanmelder og foredragsholder Bo Tao Michaëlis, der kalder Præsten i Vejlby verdens første krimi. Pretalket finder sted på Fredericia Bibliotek kl. 18.00–18.45, og arrangementet byder på et glas rødvin og lidt snack. Her er der dog allerede udsolgt.
Præsten i Vejlby bygger på virkelige begivenheder fra 1626 i Vejlby Sogn ved Grenå. Historien begynder, da præstens karl, Niels, forsvinder sporløst efter et skænderi. Den nye og uerfarne herredsfoged – der samtidig er præstens kommende svigersøn – tvinges til at opklare sagen. Men efterhånden som efterforskningen skrider frem, vælter hemmeligheder frem. Gammelt nag, forsmået kærlighed og moralske sprækker afslører et lokalsamfund, der ikke er så fredeligt, som det giver sig ud for at være.
Det er en fortælling, der både rummer true crime-fascination, dramatisk spænding og kulturhistorisk betydning. Novellen fra 1829 er en del af Kulturministeriets Kulturkanon og anses som et af de tidligste eksempler på krimigenren i verdenslitteraturen.
I teatersalen er publikum ikke blot vidner, men måske også deltagere. Forestillingen lover en uhyggelig stemning – og en mulighed for, at publikum kan være med til at påvirke slagets gang. Det store spørgsmål bliver, om man selv kan gennemskue, hvem morderen er.
Præsten i Vejlby opføres i Fredericia Musicalteaters store sal kl. 19.30. Forestillingen varer 120 minutter inklusiv pause. Billetter kan købes her
Fakta Dato: Mandag 8. december 2025 kl. 19.30 Sted: Fredericia Musicalteater, store sal Produceret af: Folketeatret Varighed: 120 minutter inkl. pause Genre: Drama
Fredericia har markant flere børn i fattigdom end resten af landet. Nu lover Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen, at kommunen skal tættere på familiernes hverdag, hvis udviklingen skal vendes. »Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene« siger han.
Det er en tør statistisk opgørelse, men konsekvenserne er alt andet end abstrakte. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser at 48.600 børn i Danmark vokser op i familier under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 4,3 procent af alle børn under 18 år.
I Fredericia er tallet højere. Her lever 6,5 procent af børnene i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er definitionen på relativ fattigdom, og det betyder i praksis, at børnene oftere må undvære fritidsaktiviteter, ferier, ordentligt tøj og alt det, der får barndommen til at ligne kammeraternes.
Andelen er steget en anelse fra 6,4 til 6,5 procent fra 2023 til 2024. På papiret blot 0,1 procentpoint, men ifølge analysen er det nok til at placere Fredericia solidt over landsgennemsnittet og blandt de kommuner, hvor børnefattigdom fylder mest i Sydjylland.
For Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen er der ikke meget trøst at hente i, at stigningen er lille.
»Når man bare ser 0,1 procent, kan det lyde beskedent, men 6,5 procent er jo rigtig mange børn. Det svarer til mere end ét barn i hver eneste folkeskoleklasse, og det synes jeg er dybt bekymrende« siger han.
Han har selv forhandlet sig ind i det udvalg, der skal arbejde med socialområdet og familierne. Her vil han bruge sin erfaring fra det sociale felt til at gå bag tallene i analysen.
»Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet, og det kommer desværre ikke bag på mig. Jeg har gennem de senere år mødt rigtig mange familier, der kæmper. Når børn mistrives, så gør de det, fordi de voksne mistrives. Det er dér, vi skal starte« siger han.
Penge er ikke nok
Analysen fra AE peger ikke på én enkelt forklaring på børnefattigdom. Den viser blot, hvor mange børn der lever i familier med meget få økonomiske ressourcer. Derfor bliver det op til kommunerne at omsætte tallene til politik.
Hos Dansk Folkeparti er man kendt for at tale om skattelettelser og øget børnefradrag til børnefamilierne. Det står Sune Nørgaard Jakobsen ved, men han insisterer på, at økonomi kun er en del af billedet.
»Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene. Selvfølgelig kan skattelettelser og børnefradrag hjælpe nogle familier, og det er også noget, vi arbejder for. Men hvis hjemmet er kaotisk, hvis der er misbrug, psykiske problemer eller brudte livsforløb, så er det ikke nok at hæve rådighedsbeløbet. Børn har først og fremmest brug for trygge, nærværende voksne« siger han.
I stedet efterlyser han mere målrettet støtte til de familier, der er længst fra at kunne skabe stabilitet selv.
»Vi skal ikke nødvendigvis lave brede og dyre ordninger til alle. Vi skal sætte specialiseret støtte ind dér, hvor problemerne er størst. Det kan være forældre med misbrug, med psykiske udfordringer eller familier, hvor alting er gået skævt. Der tror jeg, at der er rigtig meget at hente, hvis vi tør gå tæt nok på« siger han.
Sune Nørgaard Jakobsen ser en tydelig sammenhæng mellem børns mistrivsel og den fattigdom, som analysen måler. Ofte går det den forkerte vej i flere faser.
»Det kan sagtens starte med, at et barn får det svært i skolen. Måske bliver det til skolevægring, måske bliver barnet udredt, måske går det bare langsomt ned ad bakke. På et tidspunkt er en af forældrene nødt til at blive hjemme for at passe barnet. Så mister familien indkomst, og så bliver økonomien stram. Pludselig er man både ramt på trivsel og økonomi« siger han.
Her mener han, at kommunen har svigtet for ofte.
»Jeg oplever, at vi ikke altid får sat ind tidligt nok. Der går for lang tid, inden familierne får hjælp. I mellemtiden er forældrene måske røget ud af arbejdsmarkedet, og så hænger de fast i systemet i årevis. Den regning betaler både børnene og kommunen« siger han.
Han henviser til borgerrådgiverens årsrapport, hvor flere familier har klaget over manglende kompensation og manglende hjælp, når de har måttet hjemmepasse deres børn.
»Det billede kan jeg genkende fra de familier, jeg har mødt før valget. Mange føler sig overladt til sig selv, og det kan man jo også læse ud af de klager, der kommer. Det er ikke holdbart« siger han.
Familieafdelingen under lup
I begyndelsen af det nye år skal familieafdelingen i Fredericia kulegraves. Det er en politisk bestilt gennemgang, som skal sætte tal og analyser på de sager, der gennem længere tid har skabt uro og kritik.
Sune Nørgaard Jakobsen ser undersøgelsen som en nøgle til at forstå, hvorfor Fredericia ender med flere fattige børn end flere af nabokommunerne.
»Jeg er meget spændt på den gennemgang. Jeg tror, at vi kommer til at få syn for sagen på en anden måde, end vi har haft hidtil. Vi får mulighed for at se på, hvor kæden hopper af. Er det i sagsbehandlingen, i samarbejdet med skolerne, eller er det i vores tilbud til forældrene« siger han.
Han vil endnu ikke konkretisere, hvilke forslag han vil stille på bagkant af gennemgangen.
»Jeg vil gerne se fakta først. Men helt overordnet ved jeg, at en del af nøglen til at forbedre statistikken er at sætte mere målrettet ind i familierne. Det handler om at hjælpe de forældre, der har det sværest, så de kan være der for deres børn« siger han.
Når man sammenligner AE’s kort over landet, springer forskellen mellem kommunerne i øjnene. Dragør i toppen med færrest fattige børn og Brøndby i den modsatte ende. Fredericia ligger i den tunge del af skalaen, også sammenlignet med nabokommuner som Middelfart og Kolding.
For Sune Nørgaard Jakobsen er historien om Fredericia en del af forklaringen.
»Fredericia har en stor social slagside. Vi er en gammel arbejderby med mange familier, hvor uddannelsesniveauet er lavere end i mange andre kommuner. Det er jo en del af vores historie og vores identitet, men det betyder også, at flere familier er sårbare, når der sker noget i deres liv« siger han.
Han understreger, at det ikke skal være en sovepude.
»At vi har en tung historie, må aldrig blive en undskyldning for ikke at handle. Tværtimod. Når vi ved, at vi har den sociale arv, så har vi også en særlig forpligtelse til at bryde den« siger han.
Et sejt træk men et klart mål
Analysen fra AE viser, at antallet af fattige børn på landsplan stort set står stille. Ifølge Sune Nørgaard Jakobsen er det et tegn på, at de nuværende indsatser ikke er skarpe nok – hverken nationalt eller lokalt.
Som nyvalgt byrådsmedlem går han dog til opgaven med både realisme og optimisme.
»Vi vender ikke en skude med huller i hen over natten. Det bliver et langt og sejt træk. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg ser ind i et udvalg, hvor der sidder nogle meget kompetente mennesker. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi taler nogenlunde samme sprog, og at vi er enige om, at der skal ske noget andet end det, der er gjort de foregående år« siger han.
På spørgsmålet om, hvor han håber, tallene ligger om et år, tøver han et øjeblik.
»Jeg håber simpelthen, at vi kan se, at pilen er begyndt at pege den rigtige vej. Bare en lille smule. For hver decimal i den statistik repræsenterer rigtige børn og rigtige familier. Det er dem, vi skal løfte. Hvis vi lykkes med det, så er tallene ikke bare en analyse i en rapport, men et tegn på, at vi faktisk har gjort en forskel« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.
Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«
Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.
Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.
Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.
POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.
Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.
Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«
Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«
Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«
Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.
Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.
KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.
I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«
Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«
Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.
Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«
Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.
For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.
Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.
