13.4 C
Copenhagen
torsdag 18. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på sociale medier spørger efter billetter til netop den forestilling, de bare må ind og se. Sådan er situationen netop nu på Fredericia Musicalteater, hvor premieren på den nye 90’er-musical What Is Love har udløst en billetstorm så massiv, at teaterdirektør Thomas Bay og hans hold måtte åbne for flere spilledage.

»Jeg havde lagt flere forestillinger ud,« siger Thomas Bay med en tilfreds ro i stemmen. Han er ikke typen, der jubler højlydt, men bag ordene ligger en stolthed, der er svær at skjule. »Vi er oppe med en ret stor interesse her. Vi har fyldt det rigtig godt op i starten af perioden. Så det er jo fedt, at folk tager godt imod det, vi laver.«

At kalde interessen stor er en underdrivelse. De første billetter røg hurtigere, end mange havde forventet, og selvom Bay og hans team havde forberedt sig, blev tempoet en positiv overraskelse. »Vi havde sådan siddet og ventet på, hvordan vi skulle gøre det, og så fejrer vi dybest set premieren med, at vi åbner mere op,« forklarer han.

En bølge af begejstring

Forestillingen er et rendyrket nostalgitrip til de vilde 90’ere. Her, hvor Buffalo-skoene klampede mod gulvene, og ghettoblasteren pumpede Snap!, Technotronic, AQUA og Haddaway ud over teenageværelserne. What Is Love tager publikum tilbage til dengang, hvor Beverly Hills 90210 var ugens højeste drama, og man dansede løs til Dr. Alban og Take That med crepet hår og håb i hjertet.

Men det er ikke bare billig nostalgi. Det er en ny dansk musical, produceret i Fredericia, og den er sat i verden for at skabe mere end en festlig genoplevelse. »Vi er sat i verden for at skabe store musikalske oplevelser og vække følelser i vores publikum, og det er jo så det, vi gør,« siger Thomas Bay.

Hans glæde er ikke kun personlig. Den handler om holdet, som hver dag arbejder på at få scenen til at gløde. »Jeg bliver jo stolt. Men altså frem for alt bliver jeg stolt på vegne af mit team. For det er jo dem, der… det er jo mig, der udtaler mig, men teater er jo alle de mennesker, der lever og ånder for scenekunst og for at skabe de her ekstraordinære, magiske oplevelser.«

Ambitionen om at være et nationalt kraftcenter

Fredericia Musicalteater har i årevis haft ambitionen om at være et nationalt kraftcenter for musicals. What Is Love er et nyt bevis på, at den ambition ikke kun er ord, men handling. »Jeg tror mere på handlingen frem for ord,« understreger Thomas Bay. »Hvis jeg står og siger noget, som jeg ikke agerer på, så er det jo utroværdigt. Men nu gør vi faktisk det, vi siger. Vi talentudvikler, vi værkudvikler, vi innoverer, vi prøver nyt, og vi prøver at give de allerstørste oplevelser til vores publikum.«

Forestillingen er dansk skabt, og scenografien leger med nye greb, som Bay beskriver som noget, ingen andre har prøvet på en musicalscene før. »Det er så også blevet taget godt imod, og vi kan mærke, at folk reagerer positivt. What’s not to like?«

Bag musikken står Chief 1, som har nyfortolket de gamle 90’er-hits, så de både vækker minder og føles friske. Sammen med Riffi Haddaoui, kendt fra Vi Elsker 90’erne-konceptet, har han været med til at definere den lyd, som forestillingen står på skuldrene af. Resultatet er en cocktail af koncertstemning og musicalfortælling.

En historie med både fest og pris

Men What Is Love er mere end et hitparade-show. Den fortæller også en historie om drømme og konsekvenser i 90’ernes pladebranche. »Det er en fin og medrivende historie omkring 90’ernes musikbranche. Både passionen til musikken, men også den her omkostning eller prisen ved en pladebranche, der kan ødelægge ens drømme,« siger Thomas Bay.

Han beskriver forestillingen som en balance mellem det rørende og det energiske. »Der er de her sange, der virkelig får fødderne til at tappe. Der er flere koncertelementer i forestillingen, og det er ret unikt, fordi man føler, at man er en del af musicalen på en mere indlevende måde, end man normalt vil være.«

Publikums reaktioner har allerede bekræftet, at holdet har ramt noget rigtigt. »Folk er glade og synes, det er spændende. Vi havde prøvet at komme ind i fredag eller lørdag faktisk, hvor vi også oplevede den samme store interesse. Nogen, der bare meldte tilbage og sagde, hold kæft, hvor er det godt, og vi er så spændte, og vi vil så gerne. Så ved man jo, at man har ramt et eller andet.«

Et Fredericia i front

For teaterbyen Fredericia betyder succesen med What Is Love endnu et skridt i retning af at sætte sig tungt på musicalkortet. Her, midt i landet, er et helt økosystem af scenekunst, der både udvikler nye værker og uddanner talenter. »Det er i midten af landet, hvor vi ligesom har det her musikalske økosystem,« siger Bay.

Spørger man ham, hvorfor man skal købe billet, hvis man ikke allerede har gjort det, er svaret enkelt og begejstret: »Fordi det er en helt ny dansk musical. Den er rørende, den er energisk, den handler om passion, og den handler om prisen ved at jagte sine drømme. Og så er musikken jo et soundtrack, som en hel generation har danset til.«

Når publikum i disse uger strømmer til Fredericia Musicalteater, er det med både forventning og fest i blodet. Teaterdirektøren ved godt, at man ikke kan planlægge en succes på forhånd. Men man kan forberede sig, tro på sit koncept og være klar til at åbne dørene lidt mere, når publikum banker på. »Det er jo mega fedt,« siger han flere gange under interviewet. Og man forstår ham godt.

For What Is Love er mere end en sangtitel. Det er blevet et svar i sig selv.

Alberte Kjær blev første danske kvinde over målstregen ved CPH Half

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. En solbeskinnet søndag i København blev historisk for Alberte Kjær. Med en tid på 1:11:20 løb hun sig ind som den første danske kvinde over målstregen ved dette års CPH Half. For den 26-årige Fredericia-atlet var det både debut i løbet og en personlig milepæl, der markerer hendes overgang fra triathlon til et mere rendyrket fokus på løb.

»Det var nice. Jeg havde lagt frisk fra start og lå forrest blandt de danske kvinder hele vejen. Med en kilometer tilbage kom den anden danske løber op, og så tænkte jeg, nu er det nu. Jeg fik lukket hullet, vi løb sammen, og med et par hundrede meter igen satte jeg en spurt ind. Det var mega fedt at komme først over stregen,« siger Alberte Kjær.

Fra tilskuer til deltager

Selvom CPH Half er kendt som et af verdens hurtigste halvmaratonløb, havde hun aldrig tidligere selv stået på startstregen.
»Jeg har faktisk altid set løbet, men aldrig løbet det selv. Så det var endnu vildere, at det lykkedes i første forsøg,« fortæller hun.

Hendes forventninger lå på mellem 1:11 og 1:12, så resultatet var helt i tråd med målsætningen. »Jeg synes bare, det var virkelig dejligt at ramme det så præcist,« siger hun.

Stemningen bar hende frem

Undervejs oplevede hun både op- og nedture.
»Der er altid lige en lille krise undervejs. Omkring 14-15 kilometer syntes jeg, der var langt hjem. Men så kommer man igennem den, og så går det bedre,« siger hun.

Selv uden det bedste løbevejr var stemningen på ruten en oplevelse i sig selv.
»Det var fedt. Der var rigtig mange mennesker ude at heppe, og de forskellige cheering zones gjorde virkelig en forskel. Min kæreste var med, men ellers havde jeg ikke så meget familie med. Til gengæld var der en masse fra klubben, som stod og heppede,« fortæller hun.

Fra triathlon til ren løber

Alberte Kjær har tidligere markeret sig som en del af både Fredericia Eliteidræt og Fredericia Triathlon Team. Men en fysiologisk udfordring satte en stopper for triathlonkarrieren.
»Jeg har sådan en arterie, der bliver forsnævret, når jeg cykler, så jeg kunne ikke holde til det. Løb kan jeg heldigvis godt, og det går,« forklarer hun.

Skiftet til løb har givet hende ny motivation. Hun har langsomt bygget sin træning op med mere volumen, og resultatet i København viser, at udviklingen peger i den rigtige retning.

En ny identitet som løber

At være første danske kvinde over målstregen var mere end en sejr – det var også et skridt i retning af at etablere sig som seriøs løber.
»Det betyder meget. Når man kommer fra tri, handler det om at finde sin plads som løber. Det her resultat er et godt skridt i forhold til at etablere sig og vise, at jeg godt kan på halvmaraton, selvom jeg ikke dyrker tri mere,« siger hun.

Hvad venter fremover

Planerne for de kommende måneder er endnu ikke fastlagte, men glæden ved halvmaraton-distancen er tydelig.
»Om det bliver flere halvmaratonløb, ved jeg ikke helt endnu. Men det er klart, at sådan et resultat giver mod på mere,« siger Alberte Kjær med et smil.

For hende handler det i sidste ende ikke kun om tiden, men om oplevelsen. At debutere i CPH Half og stå som første dansker over målstregen giver både motivation og bekræftelse på, at hun er på vej i den rigtige retning.

»Det var bare en fed oplevelse at få med,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz: Distriktskolemodellen har kostet trivsel og resultater

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Da Fredericia Kommune for godt ti år siden ændrede skolestrukturen og indførte distriktskolemodellen, var det med økonomiske hensyn som den primære drivkraft. For Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var det et af de helt afgørende spørgsmål, da hun besluttede at gå ind i politik. Hun er klar til at lave modellen om.

»Jeg var en af dem, som var rigtig, rigtig ked af, at man ændrede på den måde, man gjorde for godt ti år siden i Fredericia Kommune. Jeg har et barn, som går i 10. klasse lige nu, og jeg havde virkelig nogle svære overvejelser om hans skolegang på baggrund af det. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at stille op til byrådet. Jeg synes, det var helt galt prioriteret at lukke en masse specialpladser, at lukke skoler og at dele elever op, så man går fra 0. til 6. og så fra 7. til 9. på nogle andre skoler,« siger hun.

Hun peger på, at det særligt er overgangen til de ældste klasser, som giver problemer. »Der er et kæmpe vidensslip, fordi der er nogen, som har lært eleverne rigtig godt at kende i de syv år, de har gået på en basismatrikel. Det bliver ikke ordentligt overleveret, for det er umuligt at overlevere syv års skolegang, relationer og tillid. Og så er der nye klassedannelser. Det er også en hård periode i livet som ny teenager, hvor identitetsudviklingen er i fuld gang. Man skal virkelig finde ud af, hvor er min plads i det her fællesskab. Når fællesskabet bliver brudt op på den måde, skal man finde en ny plads. Og der er forskning, der peger på, at man taber et halvt års læring,« siger hun.

Når hun bliver spurgt, om der er fordele ved distriktskolemodellen, er svaret kort. »Ja, den er billigere. Det var derfor, de gjorde det. Men er det værd at gå på kompromis? Det synes jeg ikke. Jeg har svært ved at se de store fordele, når vi taler om de menneskelige konsekvenser,« siger hun.

Hun anerkender, at man kan skabe ungdomsmiljøer ved at samle udskolingen, men mener ikke, at det kræver den nuværende struktur. »Man kan jo også lave en afdeling på en matrikel, for eksempel sige, at den her klynge er forbeholdt udskolingen. Så har de et sted, hvor de har et ungemiljø. Det kan sagtens løses, uden at vi holder fast i noget, som ikke rigtig ser ud til at virke,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz har tidligere været skeptisk over for at ændre modellen, fordi skoleområdet i mange år har været præget af uro og stramme budgetter. »De par gange, det har været rejst for år tilbage, ville jeg hellere prioritere pengene til god undervisning og god trivsel til eleverne i stedet for at bruge en masse penge på at lave om igen få år efter, det var blevet indført,« siger hun.

Men nu mener hun, at tiden er kommet. »Nu synes jeg, at vi har givet det mange år, og jeg synes ikke, at vi har fået de resultater, som nogen dengang talte om, at man måske kunne få ud af det. At man fik flere penge til at lave god undervisning. Det gjorde man jo ikke. Man har bare fået ringe resultater. Altså både når vi kigger på afgangseksamen og når vi kigger på trivsel,« siger hun.

Hun peger også på sammenligninger med andre kommuner. »Når du sammenligner med andre byer eller andre kommuner, så går det jo betydeligt bedre, hvis du kigger på sådan noget som karaktergennemsnit, når de har en almindelig folkeskole uden distriktsskole. Det er da noget, man må tage til efterretning,« siger hun.

For Enhedslistens byrådsmedlem er konklusionen derfor klar. »Jeg er absolut klar til at kigge på det her nu. Jeg synes, vi har givet det længe, og dem, som er tilhængere af det, de har fået den tid, de havde krævet for at få det til at virke. Jeg synes ikke, det har givet det resultat, som de partier, der gennemførte det her, sagde, der ville komme. Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at se på, at vi ikke opnår det, vi bør. Vi giver ikke vores unge mennesker de rammer, de kunne have haft, hvis vi havde valgt en anden model. Så jeg tænker, at det efterhånden er svært at forsvare at blive ved,« siger Cecilie Roed Schultz.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.

»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.

I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.

»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.

Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.

Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.

Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.

For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.

Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Drama i regnen: Fredericia og Vejle delte i historisk Superligaopgør

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC Fredericia og Vejle Boldklub overfor hinanden i 3F Superligaen. Kampen endte 1-1 efter 90 minutter, hvor både regn, blæst og til tider kaotiske forhold satte rammen om en uforglemmelig aften for de 4.749 tilskuere, der havde trodset vejret.

Det var tydeligt fra første øjeblik, at det ikke bare var endnu en kamp. Udebaneafsnittet var fyldt med 1.000 Vejle-fans, der med højt lydniveau og bannere gjorde deres til, at gæsterne følte sig bakket op. Hjemmeholdets fans kvitterede ved at skråle den velkendte sang om hadet til Vejle – en sang, der ofte synges uanset modstander, men som denne aften for alvor gav mening.

Vejlenserne fik også serveret en velkendt jysk humoristisk stikpille, da de valgte at synge “Vi vil have tag over hovedet” midt i et af de mange regnskyl, der ramte stadion. Samtidig måtte mange tilskuere parkere langt væk for at nå frem – Monjasa Park var udsolgt, og byen summede af forventning. Hjemmeholdet fans fik også sunget sangen om overdækning, men det koster mange ekstra millioner, som først skal findes.

Første halvleg: Vejle tæt på, men Lamhauge stod i vejen

Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen satte kampen i gang, og hurtigt viste det sig, at vejret ville spille en hovedrolle. Regnen silede ned, vinden tog til, og banen blev tung.

Vejle startede klart bedst. Amin Chiakha fik allerede efter syv minutter en stor mulighed, da han stod helt fri i feltet, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet leverede en klasseredning og holdt hjemmeholdet inde i kampen. Kort efter fulgte flere Vejle-chancer, blandt andet et hovedstød fra et hjørnespark, hvor Lamhauge igen strakte sig og reddede.

Fredericia var i perioder presset helt tilbage i eget felt, men langsomt arbejdede de sig ind i kampen. Agon Mucolli viste initiativ med afslutninger fra distancen, og Gustav Marcussen driblede sig igennem med farlige aktioner i venstresiden. Frederik Rieper var tæt på med et hovedstød, der fik hele stadion til at rejse sig, men bolden gik snert forbi stolpen.

Efter 19 minutter modtog Felix Winther kampens første gule kort for et dumt frispark, mens Mikkel Duelund også blev noteret i dommerbogen kort før pausen for brok.

Tilskuerne fik dog også smagt på de små dramaer: Mucolli bad om handsker inden kampstart, fordi han syntes, det var for koldt, og i første halvleg blev der kastet en øl mod Lamhauge fra udebaneafsnittet. Første halvleg sluttede uden scoringer, men med Vejle som det mest chanceskabende hold, og Lamhauge som klart bedste mand for Fredericia, dog så de lokale tilskuere flere flotte aktioner fra hjemmeholdet, der i perioder også styrede spillede. Netop Agon Mucolli var konstant en trussel, når han fik bolden med sit angribende spil.

Anden halvleg: Mål, drama og et stadion i kog

Efter pausen var billedet det samme: regn, blæst og intensitet. Vejle satte sig hurtigt på bolden igen og testede Fredericia med et skud fra Andrew Hjulsager, der strøg lige forbi.

Det var dog Vejle, der brød dødvandet. Efter 63 minutter modtog Amin Chiakha bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge til 1-0. Gæsterne jublede, og udebaneafsnittet eksploderede i glæde.

Fredericia virkede rystet i minutterne efter. Vejle var tæt på at øge til 2-0, men endnu engang stod Lamhauge i vejen med en klasseredning, da en VB-angriber kom helt fri. Det var kampens afgørende redning – og skulle vise sig at give hjemmeholdet chancen for et comeback.

Drama for fuld udblæsning

Michael Hansen forsøgte at ændre billedet med udskiftninger, og efter 58 minutter kom både Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen ind. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.

I det 73. minut gik det løs: Patrick Egelund fik fat i bolden i feltet og sendte den videre ind foran mål, hvor Oscar Buch stod klar og fik sidste fod på. Bolden gik i nettet til 1-1, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Regnen silede ned, men hjemmeholdets fans bemærkede det knap – målet var et øjeblik, der skrev sig ind i klubbens historie.

Kampen gik ind i en hektisk afslutning. Vejle lavede flere udskiftninger og sendte blandt andre Wahid Faghir og Abdoulaye Camara på banen, mens Fredericia satte Sofus Johannesen, Martin Huldahl og Adam Nygaard ind.

Banen blev tungere og tungere, og trætheden meldte sig hos spillerne. Men dramatikken udeblev ikke. Først ofrede Anders Dahl og Jeppe Kudsk sig i en heroisk aktion, hvor de begge kastede sig ned og blokerede Camara tæt under mål. Derefter fik Vejle en stor chance, som igen blev reddet af Lamhauge.

Tilskuerne fik også en sidste omgang underholdning fra udebaneafsnittet, da tilskuertallet på 4.749 blev annonceret. Vejle-fansene kvitterede med sangen “lorte, lorte stadion”, hvilket blot skruede yderligere op for rivaliseringen på en i forvejen elektrisk aften.

I overtiden eksploderede dramaet. Vejle appellerede kraftigt for straffe to gange, men dommeren vinkede afværgende. På den anden side af banen var Fredericia tæt på at stikke afsted i en kontra, men Lasse Nielsen trak nødbremsen og slap med gult, til stor utilfredshed fra hjemmeholdets fans. Jeppe Kudsk fik kort efter også gult for brok.

Selv Vejles træner måtte se gult i de kaotiske minutter. Og da Fredericia i allersidste sekund fik et frispark lige uden for feltet, stod både Jakob Vestergaard Jessen og Sofus Johannesen klar. Fem mand i muren afværgede dog, og bolden ramte en Vejle-spiller i hovedet. Kort efter fløjtede dommeren kampen af.

Tallene viste en tæt kamp. Vejle havde 18 afslutninger mod Fredericias 14, og boldbesiddelsen var næsten lige fordelt – 53% til Fredericia og 47% til Vejle. Hjørnesparkene gik 9-4 til Fredericia, hvilket afspejlede hjemmeholdets store pres i perioder.

Mattias Lamhauge noterede sig for fem redninger, mens Igor Vekić tog fire i den anden ende. Begge målmænd havde store aktioner, men Lamhauges præstation stod som den mest afgørende.

Et point hver – og en aften, der vil blive husket

Kampen endte 1-1, men resultatet var kun en del af historien. Kulissen, vejret og dramatikken gjorde det til en uforglemmelig oplevelse for alle på stadion.

FC Fredericia kan være tilfredse med at rejse sig efter Vejles føringsmål og tage endnu et point i jagten på top seks. Oscar Buchs udligning blev et symbol på holdets vilje og evne til at kæmpe sig tilbage.

Vejle må ærgre sig over ikke at lukke kampen, da de havde mulighederne til at afgøre det hele. Men med en trup fyldt af nye profiler som Duelund, Hjulsager og Chiakha viste de, at kvaliteten er til stede, selvom resultaterne endnu halter.

For de 4.749 tilskuere på Monjasa Park blev det en aften, der havde alt: regn, blæst, rivalisering, dramatik og scoringer. Et ægte lokalbrag i Superligaen – og et opgør, der vil blive talt om længe i både Fredericia og Vejle.

Kampfakta
3F Superliga, runde 8
FC Fredericia – Vejle Boldklub 1-1 (0-0)
Mål: 0-1 Amin Chiakha (63.), 1-1 Oscar Buch (73.)
Tilskuertal: 4.749
Advarsler: Felix Winther (FCF), Mikkel Duelund (VB), Jeppe Kudsk (FCF), Lasse Nielsen (VB)
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen

Lokalbrag på Monjasa Park: FC Fredericia jagter tre point mod Vejle

Af
Andreas Andreassen
-
0

LIVESPORT. Velkommen til vores livedækning af mandagens store lokalopgør i 3F Superligaen, hvor FC Fredericia for første gang i historien tager imod naboerne fra Vejle Boldklub i landets bedste række.

Monjasa Park meldes udsolgt, og kulissen er sat til et brag af en kamp mellem to klubber, der kender hinanden ud og ind fra mange års rivalisering i 1. division. Fredericia ligger i top seks og vil cementere sin stærke start på sæsonen, mens Vejle jagter vigtige point i bunden. Vi følger kampen minut for minut – følg med her!

Keramik med blik for både skønhed og bæredygtighed

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KUNST. På Gl. Havn i Middelfart summede der i weekenden af liv, da Lillebæltværftet dannede ramme om årets keramikmarked. Solen skinnede, pølsevognen trak duften af ristede pølser ud over havneområdet, og mellem de mange boder kunne besøgende gå på opdagelse i alt fra unikke skulpturer til brugsting til hverdagens små rum.

Blandt udstillerne stod Lotte Kohl fra Vejle med sine smykker og små hverdagsobjekter, hvor porcelænet er omdrejningspunktet. »Jeg producerer det hele selv. Jeg bruger en støbeleer, en porcelænstøbeleer, og indfarver noget af det. Når det stadigvæk er fugtigt, kan jeg tegne i det, og det er derfor, jeg kan lave de her marmoreringer,« fortalte hun, mens hun viste eksempler frem på bordet.

Hun havde blandt andet porcelænssmykker, urtepotter, skåle og sæbeskåle med, og hun lagde ikke skjul på, at der også er en tanke bag det æstetiske. »Jeg vil jo gerne lave nogle smukke ting til verden, men også ting, der giver mening. Med sæbeskålene kan man slå et slag for at bruge mindre plastik, ved at bruge fast sæbe i stedet for at slæbe store plastikdunke hjem,« sagde hun.

Naturens former spiller en væsentlig rolle i hendes arbejde. »Jeg kigger meget tit på ting ude i naturen. Det kan man se her i de blomsteragtige situationer. Her har jeg været ude og låne fra naturen et blad, som jeg har trykt ned i. Så er idéen at finde den rigtige glasur, der kan fremhæve bladet,« forklarede hun.

For Lotte Kohl handler det også om mødet med publikum. »Det betyder, at man kommer ud og møder kunderne og får lidt respons på de ting, man laver. Det er rigtig fint,« sagde hun.

Det blev tydeligt, at hendes arbejde både begejstrede og vakte genkendelse hos de besøgende. Flere stoppede op for at spørge, hvordan teknikkerne fungerer, eller om de havde set hendes værker før. »Der er mange, der siger, at det er flot, og spørger, hvordan jeg har lavet det. Nogle siger også, at de kan huske mine ting fra tidligere. Og jeg får da også solgt, så det er dejligt,« sagde hun med et smil.

Keramikmarkedet på Gl. Havn, arrangeret i samarbejde med Dansk Pottemagerforening af 1894 og CLAY Venner, blev en weekend, hvor både keramikere og publikum fik mulighed for at mødes omkring håndværket. For Lotte Kohl var det en chance for at vise, hvordan skønhed, funktionalitet og bæredygtighed kan forenes i noget så simpelt og alligevel så komplekst som keramik.

Læs også

Keramikken trak folk til Gl. Havn – marked med både brugskunst og unika

Millionløft til turismen i Kolding

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Kolding er blandt de kommuner, der kan se frem til nye midler til at udvikle turismen. Regeringen har afsat 43 millioner kroner til turismeudvikling gennem tværkommunale udviklingsplaner, og Østkyst-samarbejdet, som Kolding er en del af, modtager syv millioner kroner.

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke den rekreative infrastruktur og skabe nye rammer for oplevelser i naturen, så turismen kan trække gæster til Kolding året rundt og ikke kun i højsæsonen.

Christian Rabjerg Madsen (S), folketingsmedlem valgt i Kolding, glæder sig over nyheden. »Kolding har masser at byde på – fra fjorden og slotssøen til Trapholt og Koldinghus. Derfor er jeg glad for, at vi nu får nye midler, som kan være med til at styrke de rammer, vi tilbyder turisterne. Det gavner både vores erhvervsliv, vores arbejdspladser og vores by som helhed,« siger han.

Han understreger, at turismen rækker langt ud over hoteller og museer. »Når vi investerer i turisme, investerer vi samtidig i en stærkere lokaløkonomi. For turisterne lægger penge i caféerne, butikkerne og oplevelsestilbuddene. Det betyder mere aktivitet og flere job i Kolding,« siger han.

Selvom dansk turisme allerede slår rekorder, ser han et stort potentiale i at udvide sæsonen. »Det handler ikke kun om flere gæster i sommerferien. Vi skal skabe oplevelser, der trækker folk til Kolding hele året – til natur, kultur og byliv. Det er netop dét, vi nu får mulighed for at styrke med de nye midler,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Ifølge By-, Land- og Kirkeministeriet udgjorde turismeforbruget i Danmark næsten 170 milliarder kroner i 2024. Fokus med de nye midler er at skabe flere oplevelser uden for højsæsonen, blandt andet naturnære overnatningssteder og bedre rekreativ infrastruktur.

»Det er vigtigt for mig, at vi får flere gæster til Kolding. Det betyder, at caféen på hjørnet, den lokale butik eller kulturlivet i midtbyen også har kunder på andre tidspunkter end de travleste måneder. Det giver en mere stabil indtjening og skaber arbejdspladser, som holder hele året.« siger Rabjerg Madsen og uddyber:

»Her kommer de syv millioner kroner, der er blevet sat af, direkte til gode. Når folk besøger os, oplever de både vores natur, vores historie og vores byliv – og mange vender tilbage. Selvfølgelig skal vi værne om koldingensernes trivsel og hverdag, også når vi inviterer flere hertil. Den her investering handler i bund og grund om at skabe rammer, hvor både koldingensere og gæster udefra kan få gode oplevelser sammen. Det er den slags, der er med til at gøre en kommune endnu mere attraktiv at bo og arbejde i.«

Politibetjent ramt af knivstik

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende indlagt på sygehuset, men han er ikke alvorligt tilskadekommen.

Sydøstjyllands Politi modtog søndag aften kl. 21.02 en anmeldelse om optræk til ballade ved Burger King på Lærkevej i Kolding. Der blev med det samme sendt en patrulje til stedet for at skabe ro og sikkerhed på stedet.

Ved patruljens ankomst befandt der sig en gruppe personer ved indkørslen til Burger King. Da patruljen tog kontakt til gruppen, forsøgte en 22-årig mand at gå væk fra gruppen. Den 22-årige blev anråbt, og da han blev forsøgt stoppet, blev en betjent stukket i maveregionen med en isoleringskniv.

Den 22-årige blev anholdt af patruljen, og betjenten blev efterfølgende kørt på sygehuset, hvor han blev indlagt og behandlet for knivstik i maveregionen. Betjenten er ikke alvorligt tilskadekommen, og betjentens pårørende er underrettet.

Den 22-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 13.00.

Farlig indfletning på motorvejen sendte kvinde i autoværnet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Søndag klokken 12.50 blev trafikanter på Østjyske Motorvej nordgående vidne til et dramatisk uheld ved sammenfletningen fra Kolding og Fredericia mod Vejle.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kom en kvinde, født i 1988, i problemer, da en mørk bil pludselig trak ind foran hende med meget kort afstand. »En kvinde, født i 1988, kører i nordlig retning. Ind foran hende kører en mørk bil meget tæt, og kvinden er nødt til at foretage en nødopbremsning,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer.

I forsøget på at undgå kollisionen skred kvindens bil rundt og ramte blandt andet autoværnet. Hun blev kørt på sygehuset med ikke-livstruende skader.

»Idet hun bremser op, skrider hendes bil rundt og rammer blandt andet autoværnet,« siger Kramer.

Uheldet skabte store forsinkelser i eftermiddagstrafikken, hvor redning og politi arbejdede på stedet. Kvindens bil og autoværnet fik skader, mens den mørke bil, der forårsagede situationen, endnu ikke er identificeret.

»Den fart, man er kørt ind foran hende med, har vi ikke kendskab til, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke mere om den pågældende bil,« oplyser vagtchefen.

123...130Side 1 af 130
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER