KRIMI. Fyns Politi efterforsker tirsdag formiddag en bombetrussel i det centrale Odense, efter at der klokken 09.24 blev indtelefoneret en trussel til politiet.
Politiet er massivt til stede i området og har afspærret en større del af bymidten. Afspærringerne omfatter blandt andet Graven, Nørregade og Asylgade, hvor borgere bliver bedt om at respektere politiets anvisninger.
I forbindelse med efterforskningen er der fundet en mistænkelig genstand i en baggård, og Forsvarets sprængstofeksperter, EOD, er tilkaldt for at håndtere genstanden. Politiet oplyser, at arbejdet kan medføre høje lyde.
Borgere, der bor inden for afspærringerne, kan fortsat opholde sig i deres boliger, men politiet opfordrer til, at man bliver indendørs og holder sig væk fra vinduer, altaner og terrasser, indtil situationen er afklaret.
Fyns Politi er i løbende kontakt med kommunen og øvrige myndigheder og melder ud, så snart der er nyt i sagen. Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.
Udviklingen fortsætter i højt tempo i Taulov. Efter fuld udlejning af samtlige eksisterende lager- og logistikbygninger har bestyrelsen i Taulov Dry Port nu givet grønt lys til næste fase i udviklingen. Det betyder både opførelsen af et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter og etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.
Dermed udvides et af Danmarks mest markante logistikknudepunkter yderligere, efter at der på få år er opført og udlejet omkring 300.000 kvadratmeter lager, logistik og domiciler i området.
Ifølge bestyrelsesformand Christian Herskind er beslutningen en direkte konsekvens af den efterspørgsel, der har vist sig i markedet.
»At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet, bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel. Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum og fortsætte innovationen,« siger han.
Nyt byggeri udnytter sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter
Siden 2019 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier med de højeste bæredygtighedscertificeringer inden for erhvervsbyggeri. De tre bygninger rummer tilsammen 220.000 kvadratmeter og er designet, så de med mindre tilpasninger kan anvendes af vidt forskellige virksomheder.
Nu tages den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk opføres det nye byggeri, Generisk 4, der kommer til at bestå af otte haller på hver 4.000 kvadratmeter.
Ifølge CEO Jesper Gemmer er efterspørgslen allerede tydelig, selv om byggeriet endnu ikke er sat i gang.
»Før vi går videre med den næste store fase i Hertugens Kvarter, udnytter vi de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter for at kunne tilbyde fleksible løsninger,« siger han.
Med Generisk 4 øges det samlede areal i Taulov Dry Port til mere end 330.000 kvadratmeter, inden næste store udvidelse går i gang.
Servicecenter samler funktioner for tung transport
Samtidig med det nye lagerbyggeri etableres et samlet servicecenter for tung transport. Centeret skal rumme både vedligeholdelse, tekniske eftersyn og ladestationer og er målrettet både kunder og chauffører, der i dag benytter området.
Ifølge Taulov Dry Port handler det både om effektivitet og om den grønne omstilling i transportsektoren.
»Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi samle servicefunktionerne ét sted og gøre hverdagen mere effektiv,« siger Jesper Gemmer.
Første spadestik til servicecenteret forventes taget i løbet af første kvartal af 2026, og centeret ventes klar til brug ved udgangen af samme år.
Her skal Generisk 4 på 32.000 kvm. og det nye servicecenter ligge.
Et logistisk knudepunkt i fortsat vækst
Ud over de generiske lagerbyggerier har Taulov Dry Port også opført større domiciler for virksomheder som DLG, Mærsk og Otto Schachner. Med den kommende udvidelse i Prinsessens Kvarter er næste skridt allerede i sigte.
I Hertugens Kvarter er der mulighed for at opføre yderligere 220.000 kvadratmeter lager og logistik, og ifølge planerne kan den fase blive sat i gang i slutningen af 2026.
Dermed fortsætter udbygningen af Taulov Dry Port som et centralt knudepunkt for logistik og transport i Trekantområdet og resten af landet – med både kapacitet, fleksibilitet og grøn omstilling som bærende elementer.
EVENTS. Det begyndte ikke med et startnummer. Det begyndte med en god januarlørdag.
Lørdag den 10. januar blev årets første ’Træn Med’-arrangement afholdt i Strib som en del af optakten til Royal Run. Og allerede fra start var det tydeligt, at mange havde lyst til at være med.
Arme i vejret og smil på læben, da dagen blev sat i gang med fælles bevægelse og god energi til ’Træn Med’ i Strib. Foto: Claus Fisker
Mere end 100 borgere dukkede op, og ifølge bevægelsesmedarbejder i Middelfart Kommune, Emilie Brochstedt, forløb dagen præcis, som man havde håbet. »Det gik rigtig godt. Det var jo fantastisk smukt vejr i lørdags, og der var god stemning hele vejen rundt,« fortæller hun.
Deltagerfeltet var bredt – og det var helt bevidst. I Strib mødte både børnefamilier med klapvogne, ældre borgere og alle dem midt imellem op for at være med. »Det var alle aldre. Der kom nogen med klapvogn, og der var også en hel masse ældre, der havde taget turen,« siger Emilie Brochstedt.
Der var plads til både løb og gang, da deltagerne begav sig ud på ruterne i Strib. Foto: Claus Fisker
For at give plads til alle niveauer havde arrangørerne lagt to ruter klar. En one-mile-rute på 1,6 kilometer og en længere tur på omkring tre kilometer, der førte deltagerne forbi H.K.H. Prins Henriks statue på Strandvejen. »Mange var virkelig begejstrede for ruten. Noget af vejen gik langs vandet, og så rundede man statuen, før turen gik tilbage igen,« fortæller hun.
Undervejs blev deltagerne mødt af frivillige, der tog imod og heppede, og ved statuen var Saluteringslauget med til at sige godt gået, inden turen gik hjemad igen.
Deltagere passerer skulpturen »Torso«, udført af H.K.H. Prins Henrik, på ruten i Strib. Foto: Claus Fisker
Også borgmester Anders Møllegård kiggede forbi og satte sit præg på dagen, da arrangementet officielt blev skudt i gang. Han holdt velkomsttalen og stod for startskuddet. »Han satte startskuddet for Saluteringslaugets kanoner, og så blev deltagerne ellers sendt af sted,« fortæller Emilie Brochstedt.
Med borgmester Anders Møllegård ved kanonen blev årets første ’Træn Med’-arrangement i Strib officielt skudt i gang. Foto: Claus Fisker
En stafet gennem kommunen
’Træn Med’-arrangementerne fortsætter i de kommende måneder rundt i hele Middelfart Kommune. Efter Strib går turen videre til Brenderup i februar, Gelsted i marts, Ejby i april og Nørre Aaby i maj – alle i samarbejde med lokale foreninger og frivillige.
Samtidig bliver der løbende samlet erfaringer op fra hvert arrangement. »Vi har ikke holdt evalueringen endnu, men vi ved allerede, at vi udvider ruterne lidt næste gang, så der også kommer en længere mulighed. Det er foreningsfrivillige, der står for arrangementerne, og der er nogle ting, jeg tager med videre til dem,« fortæller Emilie Brochstedt.
Som et gennemgående greb sendes ’Træn Med’-arrangementerne videre som en stafet mellem byerne. I Strib blev stafetten givet videre med en symbolsk overlevering. »Der var en løber fra Strib, som løb ud mod Brenderup og afleverede stafetten halvvejs ved Tvillingegården til en løber derfra. Det er en måde at sige: nu giver vi stafetten videre, og næste måned er det Brenderups tur,« siger hun.
Stafetten gives videre, da ’Træn Med’-arrangementet sendes fra Strib videre mod Brenderup som en del af Royal Run-optakten. Foto: Claus Fisker
Med et vellykket første arrangement i ryggen er Royal Run-stemningen dermed for alvor skudt i gang i Middelfart Kommune.
Tirsdagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi vidner om et forholdsvis roligt døgn i politikredsen.
Kort efter midnat, klokken 00.20, standsede politiet en bil på 6. Julivej i Fredericia. Føreren, en mand født i 1980 og bosiddende i Vejle, blev sigtet for at føre bil uden gyldig førerret.
Senere på aftenen, klokken 22.45, blev en bil standset på Ullerupdalvej. I bilen sad tre personer, og i forbindelse med kontrollen blev der fundet 2,71 gram skunk. En mand født i 2000 blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
I Kolding har politiet ifølge døgnrapporten ikke haft hændelser af betydning i det seneste døgn.
Oplysningerne stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen tirsdag den 13. januar.
Ørsted kan igen sætte gang i arbejdet med havvindmølleparken Revolution Wind. Det har en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. afgjort mandag.
Dermed ophæves den midlertidige standsning, som har sat projektet på pause, og energiselskabet får lov til at fortsætte anlægsarbejdet. Domstolen har vurderet, at betingelserne for at holde projektet tilbage ikke længere er opfyldt.
Revolution Wind er et større havvindprojekt ud for USA’s østkyst og indgår som en del af Ørsteds satsning på vedvarende energi i Nordamerika. Projektet har tidligere været udfordret af juridiske indsigelser, men med afgørelsen kan arbejdet nu genoptages.
Ørsted har endnu ikke meldt ud, hvornår arbejdet konkret bliver intensiveret igen, men dommen fjerner en væsentlig usikkerhed omkring projektets videre forløb.
POLITIK. For de nyvalgte byrådsmedlemmer i Fredericia blev det for alvor virkelighed mandag, da det nye byråd var samlet til den fælles introduktionsdag. Her blev visioner, ansvar og økonomiske rammer lagt frem, og for SF’s nyvalgte byrådsmedlem Jan Filbært blev dagen et tydeligt startskud på de næste fire år.
»Det var en meget spændende dag, synes jeg egentlig,« siger han.
Programmet spændte bredt og gav både nye og erfarne byrådsmedlemmer en samlet indføring i opgaven. Fra de politiske visioner for kommunen til de helt konkrete gennemgange af økonomi, forvaltning og byrådets rolle. »Det var jo alt lige fra visioner til de overordnede tal. Til hvad er vores opgave, og hvilke forpligtelser har vi. Så vi kom bredt rundt,« fortæller Jan Filbært.
Introduktionsdagen gav samtidig et mere jordnært indblik i den administrative virkelighed, som det politiske arbejde hviler på, og som i praksis skal bære beslutningerne videre ud i kommunen. »Vi så lidt omkring selve strukturen i forvaltningen, og byrådets opgaver. Det er jo opgaver, der venter os, så det var sådan en bred vifte af alt.«
Men selvom programmet var tæt pakket med gennemgange og information, var der også plads til andet end det formelle. Introduktionsdagen blev samtidig et første fælles møde på tværs af partier, erfaring og politiske forskelle. »Vi fik jo hilst på hinanden også, og det synes jeg var rigtig gavnligt. Der var en fantastisk stemning,« siger han og tilføjer: »Der var plads til smil og grin og pjat og sådan lidt også. Men ellers var det meget seriøst.«
Ifølge Jan Filbært var introduktionsdagen godt tilrettelagt, og både forvaltningen og borgmesteren havde sat en tydelig ramme for programmet. »Det var godt sat sammen med forvaltningen også, og så selvfølgelig af vores borgmester.«
For ham var det især gennemgangen af kommunens økonomi, der gjorde indtryk. Ikke som en overraskelse, men som en konkret påmindelse om det ansvar, der følger med byrådsarbejdet. »Det er jo store tal, man sidder med. Det er jo ikke ens egen husholdning. Vi snakker rigtig mange penge,« siger han og fortsætter: »Og det giver en sådan en overskrift på, at det er en meget seriøs post, man sidder på.« Samtidig pegede gennemgangen på, hvem ansvaret rækker ud til. »Det er jo Fredericias borgeres penge, dem her. Det er skattekroner. Så det sender et signal om, at der skal være en vis respekt omkring det her.«
Selvom Jan Filbært er ny i byrådet, var indholdet i introduktionsdagen i sig selv ikke overraskende. Meget af stoffet havde han sat sig ind i på forhånd, men helheden gav alligevel et mere tydeligt billede af opgavens omfang. »Alt det med rettigheder og forpligtelser, det har man jo læst op på. Så der var ikke noget, der decideret overraskede mig. Når man ser det samlet, så kan der jo altid være noget, der gør indtryk. Det er jo store tal, man sidder med.«
Med introduktionsdagen afsluttet står byrådet nu over for den fase, hvor indsigterne skal omsættes til konkret arbejde. Introduktionsdagen blev dermed ikke kun en gennemgang, men også et naturligt skifte fra valgkamp til hverdag. Fra løfter og ambitioner til det arbejde, der nu skal udføres i praksis. »Det i går var sådan startskuddet til det hele. Nu skal vi i gang med de første udvalgsmøder i løbet af den her måned,« siger han.
Selv er Jan Filbært blevet formand for Paragraf 18-udvalget, og allerede i den kommende uge mødes udvalget for første gang. »Vi starter den 8. med at sætte os ned og hilse på hinanden og finde ud af, hvad er vores opgave. Og så begynder det ellers stille og roligt i løbet af måneden.« I alt er der kommet syv nye medlemmer ind i byrådet, og den sammensætning ser han som en styrke for det videre arbejde. »Det er et godt mix af både gamle byrådsmedlemmer og nye. Det giver et frisk pust, samtidig med at vi kan læne os lidt op ad dem, der har prøvet det før.«
På spørgsmålet om han har ro i maven som nyvalgt byrådsmedlem, er svaret kort og klart. »Ja, helt sikkert. Jeg har været med mange steder før, både på den ene og den anden side af bordet. Selvfølgelig er der noget, man kan lære, men det skræmmer mig ikke.« Det, der fylder mest nu, er snarere forventningen til at komme i gang. »Jeg er helt vildt spændt på at komme i gang for alvor. Der kommer sådan noget adrenalin i kroppen, fordi man gerne vil i gang.« Når Jan Filbært ser frem mod de næste fire år, peger han selv på de områder, han er særligt optaget af. »Det er nogle områder, jeg brænder meget for. Beskæftigelse og socialområdet blandt andet. Så jeg synes, det lover rigtig godt.«
EVENTS. Lørdag dannede Christianskirken rammen om årets nytårskoncert, og publikum i kirkerummet fik en oplevelse ud over det sædvanlige, da de to norske musikere Iver Kleive og Knut Reiersrud indtog orgelbænk og guitar med et repertoire, der bevægede sig mellem salmer, folkemusik og improvisation.
For Kirstine Kjærulff Ravn, der er korleder og sangpædagog og samtidig medlem af kirkens musikudvalg, var det en koncert, hun havde set frem til længe. »Da jeg var barn og ung, hørte jeg dem flere gange. Det er mange år siden, de sidst har været i Danmark – det var før pandemien – og i 90’erne og begyndelsen af 00’erne turnerede de blandt andet rundt med Povl Dissing,« fortæller hun.
Duoen, der har spillet sammen i knap 30 år, er kendt for deres særlige evne til at forene kirkemusikkens tradition med blues, folketoner og moderne klangflader. Ifølge Kirstine Kjærulff Ravn var det netop den kombination, der prægede koncerten i Christianskirken. »Det er et blandet repertoire, men meget med salmer i norsk folketone. Knut Reiersrud på guitar og Iver Kleive på orgel, og det fungerer virkelig godt i kirkerummet,« bemærker hun.
Publikum fra nær og fjern
Selv om koncerten ikke var udsolgt, var der omkring 150 publikummer i kirken, og flere af dem havde rejst langt for at være med. »Der kom folk helt fra Silkeborg, på trods af vejret. Og der var også organister fra det meste af Jylland, fordi de godt vidste, hvem Iver Kleive er,« fortæller hun.
Stemningen i kirken var ifølge Kirstine Kjærulff Ravn helt særlig. »Den var fantastisk. Musikerne sagde også selv, at det var længe siden, de havde oplevet et så medlevende publikum,« siger hun og fortæller, at mange efter koncerten kom hen og takkede for arrangementet. »Der var også nogle, som slet ikke vidste, hvad de gik ind til, men som sagde: ‘Ej, hvor var det heldigt, at jeg kom’. Det er jo noget af det bedste, man kan opleve som arrangør.«
En del af en bred musikprofil
Nytårskoncerten er en del af en bevidst og alsidig musiklinje i Christianskirken. Det er musikudvalget, som står bag arrangementerne, og ifølge Kirstine Kjærulff Ravn afvikler kirken typisk mellem seks og otte koncerter om året. »Vi laver både rytmiske og klassiske koncerter, små og store ensembler, kor og sang. Vi forsøger at gøre programmet så blandet som muligt,« siger hun.
Entréen til koncerterne varierer, så de fleste kan være med. »Ofte er det gratis, nogle gange koster det 100 kroner. Nytårskoncerten kostede 200 kroner, fordi det er dyrt at have sådan nogle musikere, og vi har også brug for at få lidt indtægt.« Om Kleive og Reiersrud vender tilbage til Fredericia, er dog usikkert. »Det er ikke helt billigt, og så er den ene 76 år, så det er også begrænset, hvor langt ud i fremtiden man kan planlægge. Men det var i hvert fald en rigtig, rigtig god koncert,« smiler hun.
Næste koncert i marts
Allerede i marts er der igen musik på programmet i Christianskirken, når 5 x Vuust gæster kirken med deres fortolkninger af Sebastian. »Det er Sebastians univers, hvor lyrikken er i højsædet. Det bliver en meget medlevende koncert, hvor man virkelig får lyttet til teksterne, og fordi det er på dansk, er det nemt at tage ind.«
Koncerten finder sted søndag den 15. marts klokken 15, og ifølge hende kan publikum se frem til nye og overraskende fortolkninger. »De laver deres egne versioner af numrene, så man vil nok blive overrasket over, hvordan nogle af sangene lyder.«
Med nytårskoncerten bag sig og flere koncerter på vej fortsætter Christianskirken sit arbejde med at byde på musikoplevelser for et bredt publikum.
Flere villaindbrud i Middelfart og Nørre Aaby præger Fyns Politis døgnrapport. I flere tilfælde er gerningspersoner kommet ind ved at knuse ruder eller bryde døre op, og der er blandt andet stjålet smykker, kontanter og sølvtøj. Politiet efterforsker nu, om der kan være en sammenhæng mellem sagerne.
Flere villaer i Middelfart og Nørre Aaby har været udsat for indbrud i løbet af den seneste uge. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport fra den 12. januar, hvor en række sager fra området skiller sig markant ud.
På Mandøvænget i Middelfart blev der konstateret indbrud lørdag aften, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang ved at knuse en rude. Her er der stjålet sølvtøj og smykker, men politiet har endnu ikke et fuldt overblik over det samlede udbytte.
Kort forinden blev der anmeldt et indbrud på Christiansøvænget, hvor en dør var blevet brudt op. Fra boligen er der stjålet smykker, kontanter og sølvtøj.
Også i Nørre Aaby har flere beboere haft ubudne gæster. På Nøddelunden er et vindue blevet brudt op, og der er stjålet smykker, ure og kontanter. I et andet tilfælde på Klyngerne er gerningspersoner formentlig kommet ind via et opbrudt vindue, men her er der endnu ikke overblik over, om noget er stjålet. Derudover er der anmeldt et forsøg på indbrud på Bøgevej, hvor et vindue var forsøgt brudt op uden held.
Endelig er der anmeldt endnu et indbrud på Telefonvænget i Middelfart, hvor gerningspersoner er kommet ind via en dør. Også her mangler politiet overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.
Fyns Politi efterforsker nu sagerne og ser blandt andet på, om der kan være tale om de samme gerningspersoner bag flere af indbruddene. Politiet opfordrer borgere i området til at være opmærksomme og henvende sig, hvis de har set eller hørt noget mistænkeligt i de relevante tidsrum.
Døgnrapporten viser samtidig, at kriminaliteten har været bredt fordelt over hele Fyn. I Odense er der anmeldt en lang række indbrud i både centrum og boligområder, hvor gerningspersoner er kommet ind via opbrudte eller ulåste vinduer og døre. Her er der blandt andet stjålet smykker, kontanter, lamper og personlige ejendele, ligesom flere beboere har oplevet at blive overrasket af gerningspersoner inde i boligen. Odense fylder desuden markant i sager om spiritus- og narkokørsel, hvor både unge og ældre bilister er blevet sigtet for kørsel under påvirkning.
Også i Assens-området er der registreret flere indbrud, primært i private boliger, samt sager om spirituskørsel. I Faaborg og omegn er der anmeldt indbrud med stjålne kontanter og smykker, mens Nyborg blandt andet figurerer med voldssager og færdselsforseelser. I Svendborg har politiet haft sager om både indbrud, færdselsuheld og besiddelse af euforiserende stoffer, ligesom Nordfyn og Langeland også er ramt af indbrud og forskellige former for tyveri.
Samlet set tegner døgnrapporten et billede af en travl periode for politiet på hele Fyn, med særligt mange indbrud og sager om påvirket kørsel på tværs af kommunerne.
Efter et år med ansvar for bosætning i Business Fredericia peger Iben Bonne Jensen på én klar udfordring: For få ved, hvad Fredericia er og kan. Nu skal samarbejde, kultur og relationer styrke byens image og tiltrække nye borgere
Hvis Fredericia skal lykkes med at tiltrække nye borgere, virksomheder og investeringer, handler det ikke kun om geografi, kvadratmeter og pendlerafstande. Det handler i lige så høj grad om fortællingen om byen – og om hvem der fortæller den. Det er et arbejde, Iben Bonne Jensen har stået midt i siden 2025, hvor hun tiltrådte i Business Fredericia og sidenhen fik det overordnede ansvar for bosætningen i kommunen. Et ansvar, der hurtigt viste sig at være større end først antaget.
»Jeg var oprindeligt ansat til primært at arbejde med at få pendlere til at flytte til Fredericia. Men allerede få uger efter min start blev ansvaret for hele bosætningsområdet rykket ind under Business Fredericia, og så skulle jeg sadle om ret hurtigt,« fortæller hun.
Netværk før kampagner
I stedet for at begynde med kampagner og slogans valgte Iben Bonne Jensen at begynde et helt andet sted. Med relationerne. For hende blev det hurtigt tydeligt, at Fredericias udfordring ikke alene handlede om synlighed udadtil, men også om sammenhæng indadtil. Flere aktører arbejdede med hver deres del af byens fortælling – men uden nødvendigvis at tale sammen.
»Der var allerede afsat en pulje til at styrke Fredericias image, og det gav rigtig god mening at samle kræfterne. I stedet for at hver organisation løber i sin egen retning, arbejder vi nu mere samlet om fortællingen om Fredericia.«
Det blev startskuddet til et mere koordineret arbejde, hvor Experience Fredericia, Shopping Fredericia, Business Fredericia og kommunens bosætningsindsats i højere grad tænkes som dele af samme bevægelse. Ikke for at udviske forskelle, men for at skabe retning.
Et konkret eksempel er arbejdet med ejendomsmæglerne. Et led, der i praksis ofte sidder tættest på de mennesker, Fredericia gerne vil tiltrække. »Noget af det første, jeg gjorde, var at få samlet ejendomsmæglerne. Det lykkedes faktisk at få dem alle med til samme bord. Og siden har vi haft en løbende dialog om, hvad de oplever, hvilke udfordringer de ser, og hvordan vi kan styrke hinanden.« Dialogen handler ikke om færdige løsninger, men om videndeling. Hvad efterspørger købere. Hvad tøver de over. Hvad mangler de i fortællingen om byen. Og hvordan kan Fredericia blive tydeligere – ikke som produkt, men som sted at leve.
Iben Bonne Jensen har i sit første år haft fokus på at samle aktører og styrke fortællingen om Fredericia som bosætnings- og oplevelsesby.
Kultur som tiltrækningskraft
For Iben Bonne Jensen er kultur ikke et supplement til bosætningsarbejdet. Det er en central drivkraft. Hun peger på, at mange beslutninger om at flytte ikke træffes på baggrund af arbejdsplads alene, men på baggrund af hverdagsliv, oplevelser og identitet. Og her spiller kulturinstitutioner, arrangementer og byliv en afgørende rolle.
»Kulturen spiller en kæmpe rolle for, om folk forelsker sig i en by. Og Fredericia har nogle ekstremt stærke kulturinstitutioner. Det handler om at få dem tænkt aktivt ind i bosætningsarbejdet.« Det betyder ikke, at kulturen skal instrumentaliseres. Men at den skal synliggøres som en del af byens samlede fortælling. At det, der allerede findes, også bliver fortalt – og forstået udefra.
Her handler arbejdet i høj grad om netværk. Om at skabe forbindelser mellem kulturaktører, erhvervsliv, foreninger og bosætningsindsats. Ikke gennem topstyring, men gennem relationer og fælles interesser.
»Vi har nogle ret stærke kulturmiljøer. Men de skal ikke stå alene. De skal forbindes med resten af byen og med de mennesker, vi gerne vil have til at opdage Fredericia.«
Boligpriser, tiltrækning og balance
Bosætning er også et økonomisk spørgsmål. Og et følsomt et. For Iben Bonne Jensen handler arbejdet ikke kun om at få flere til at flytte til Fredericia, men om at sikre en sund udvikling – også på boligmarkedet.
»Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at flytte til Fredericia. Men vi vil også gerne have boligpriserne til at stige lidt. Det er et sundhedstegn for en by.« Samtidig er hun bevidst om den balance, der følger med. For lave priser kan være en fordel i rekrutteringen her og nu, men kan ikke stå alene som argument på længere sigt.
»Lige nu kan de relativt lave boligpriser være et trækplaster. Men på sigt skal vi kunne noget mere end det. Vi skal kunne tilbyde et hverdagsliv, der matcher de mennesker, vi gerne vil tiltrække.« Netop derfor hænger boligmarked, kultur, arbejdspladser og oplevelser tæt sammen i hendes tilgang. Bosætning er ikke et enkelt greb, men et samspil mellem mange faktorer – og det kræver tålmodighed.
2026 bliver året, hvor det skal vise sig
Hvis 2025 var året, hvor strukturerne blev bygget op, bliver 2026 året, hvor arbejdet for alvor skal stå sin prøve. »Efterspørgslen på boliger er allerede stigende, og den kommer kun til at vokse. Det er dér, jeg skal vise, at vi kan løfte opgaven.« Et konkret fokus bliver virksomhederne.
»Jeg har været ude hos flere store virksomheder og brugt dialogen som afsæt for at forstå deres behov. Hvordan kan vi arbejde sammen om rekruttering, bosætning og trivsel for medarbejdere?«
Det betyder blandt andet oplæg for ledige akademikere i universitetsbyer – og planer om at invitere dem fysisk til Fredericia.
»Vi taler om at samle en busfuld ledige akademikere og invitere dem herover, så de kan møde virksomhederne, opleve byen og få en fornemmelse af, hvad Fredericia er.«
Unge, værnepligtige og fremtidens ambassadører
Når arbejdet med synlighed, netværk og hverdagsliv er sat i bevægelse, bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvem er det, Fredericia skal nå – og hvornår?
Her fylder de unge en stadig større del af Iben Bonne Jensens arbejde. Både dem, der allerede bor i byen, og dem, der kun opholder sig her midlertidigt.
Et konkret fokus er samarbejdet med forsvaret. Iben Bonne Jensen deltager i flere arbejdsgrupper, hvor hun arbejder med modtagelse, oplevelser og fastholdelse af værnepligtige.
»De værnepligtige er en vigtig målgruppe. De kommer hertil udefra, ofte for første gang, og får et meget konkret møde med byen. Hvis de får en god oplevelse af Fredericia, er der en reel chance for, at de får lyst til at blive. Jeg er tovholder på arbejdsgruppen bosætnings- og partnertiltal for nye fastansatte, og så deltager jeg også i arbejdsgruppen for “Værtsby for værnepligtige”« Pointen er ikke, at alle skal blive. Men at ingen skal rejse herfra uden at have set, hvad byen faktisk kan.
Derfor handler indsatsen om mere end velkomstmateriale. Det handler om oplevelser, fællesskaber og følelsen af at høre til – også i en periode, hvor opholdet i byen i udgangspunktet er midlertidigt.
»Det er jo ofte unge mennesker, der står et sted i livet, hvor næste skridt endnu ikke er fastlagt. Hvis Fredericia på det tidspunkt føles som et godt sted at være, så har vi allerede flyttet noget.«
Den tanke går igen i arbejdet med en kommende Fredericia-ambassadørordning. En indsats, der ikke skal bygges op omkring professionelle budskaber, men omkring mennesker.
»Der er mange, som allerede er stolte af Fredericia og gerne vil fortælle om byen. Det er fortællinger, der er langt stærkere end klassisk markedsføring. Dem skal vi bruge mere aktivt.«
Kulturen som Fredericias særkende
Når samtalen bevæger sig fra målgrupper til identitet, peger Iben Bonne Jensen igen på kulturen som en afgørende forskel.
Ikke som et isoleret område, men som noget, der gennemsyrer byen. »Kulturen er en del af Fredericias DNA. Den har levet her i rigtig mange år.« Det handler både om de etablerede kulturinstitutioner, men også om stemninger, miljøer og samspil. Hun beskriver det som en særlig balance mellem det rå og det nye – det historiske og det moderne.
»Hvis du stiller dig ved området omkring Kanalbyen og Porthouse, har du på den ene side det nye, moderne Fredericia. Og på den anden side havnen med containerne og industrien. Den kobling skaber et helt særligt miljø.«
Netop den kontrast er ifølge hende noget af det, der gør Fredericia anderledes end mange sammenlignelige byer. Men også noget, der let bliver overset – både af byens egne borgere og udefra. »Vi har meget mere kultur, end mange egentlig tænker over i hverdagen. Det handler om at få sat ord og billeder på det, vi allerede har.«
Derfor fylder arbejdet med synliggørelse fortsat meget. Ikke for at opfinde nye fortællinger, men for at samle dem, der allerede findes – og gøre dem tydelige.
Blikket tre år frem
Når Iben Bonne Jensen ser tre år frem, er ambitionen tydelig, men uden hurtige løfter. »Hvis Fredericia skal nå målet om omkring 55.000 borgere i 2033, så skal vi tage det i små skridt. Det er en proces.«
For hende handler bosætning ikke om kampagner med øjeblikkelig effekt, men om bevægelse over tid. Om at skabe en udvikling, der kan holde. »Vi skal følge kurven. Synliggøre, hvad vi er og kan. Få nogle til at flytte hertil – som så trækker flere med sig.«
Det er netop her, hun ser byens største potentiale. Ikke i enkeltstående tiltag, men i den samlede fortælling, der opstår, når oplevelser, hverdagsliv og relationer begynder at hænge sammen. »Hvis folk først forelsker sig i Fredericia, så bliver de vores bedste ambassadører.«
POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.
Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.
Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.
»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.
Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.
Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.
»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.
Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.
»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.
Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.
