6.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Møbler, smykker og nummerplader stjålet i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

Indbrud i boliger og biler, spirituskørsel, narkokørsel, voldelige episoder i nattelivet og hærværk mod både postkasser og private hjem prægede Fyns Politis døgnrapport frem mod mandag den 15. december. Politiet har modtaget anmeldelser i stort set alle kommuner i kredsen.

Middelfart Kommune melder om flere indbrud i weekenden.
På Endelavevej blev der lørdag mellem klokken 12.00 og 13.00 stjålet smykker og kontanter, efter indbrud gennem et vindue. På Vejrøvænget er et vindue brudt op, men der mangler endnu et fuldt overblik over tyvekosterne.

På Scharlingsvej er både en rude knust og en dør brudt op, og her blev der stjålet møbler. På Fynsvej er begge nummerplader fjernet fra en personbil. Derudover blev en 33-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Aulbyvej lørdag aften.

Assens: Indbrud gennem kattelem og flere sigtelser

I Assens blev der anmeldt indbrud på Kløvervænget, hvor adgang er sket gennem en kattelem. Hvad der er stjålet, er endnu uklart. På Aborgvej er et vindue brudt op, men umiddelbart intet stjålet. I Glamsbjerg blev en 49-årig mand sigtet for spirituskørsel på Odensevej.

Derudover blev der anmeldt indbrud på Egevej og Gl. Skolevej, hvor adgang var skaffet via opbrudte vinduer.

Faaborg-Midtfyn: Tyveri af smykker, værktøj og kontanter

I Ringe og det omkringliggende område blev flere hjem ramt af indbrud.
På Langekrog er der stjålet kontanter og smykker, mens der på Harevænget er taget smykker. Carl Nielsensvej, Linde Allé og Åvangen blev også ramt – i én sag er maling og værktøj stjålet, i andre er smykker forsvundet.

I Faaborg blev der stjålet smykker og kontanter på Jens Birkholmsvej og Assensvej. En sten blev kastet gennem et vindue i Ringparken i en sag om hærværk.

En 54-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev sigtet for narkokørsel på Rolighedsvej.

Nyborg: Indbrud og passager med stoffer og kniv

Nyborg havde også flere anmeldelser.
På Naurvænget blev to indbrud anmeldt med kun få minutters mellemrum, begge via opbrudte vinduer. Det samme skete på Enebærvænget og Risvej, hvor tyvene slap af sted med smykker, kontanter og en lampe.

På Banegårdsalleen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i toget – og for overtrædelse af knivloven.

Tre personer blev sigtet for restaurationsloven efter tumult foran en beværtning på Vestervoldgade.

Odense: Vold, røveri, indbrud og hærværk

Odense-området tegner sig – som ofte – for den tungeste del af rapporten.
En 28-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer på Vestergade. På Kochsgade blev en 24-årig mand sigtet for hærværk, da han ødelagde en dør.

I Fisketorvet slog en 55-årig mand en anden person i hovedet med knyttet hånd og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I Overgade blev en 23-årig mand sigtet for voldelig adfærd mod en dørmand, mens en 26-årig kvinde i Nørregade slog en dørmand to gange i ansigtet og blev sigtet.

En række borgere er desuden anmeldt som ofre for vold i Vintapperstræde og Klingenberg, hvor personer blev tildelt knytnæveslag i ansigtet.

Indbruddene er omfattende:
– På Rosenørnsvej, Hørkrogen, Østparken, Westermannsvej, Jupitervænget, Hjallesevej og Moltkesvej brød gerningspersoner ind gennem vinduer og døre.
– Der er stjålet smykker, kontanter, lamper, elektronik og medicin.
– På Niels Bohrs Allé blev nummerplader stjålet.
– På Præstegårdsvænget og Rørsangervænget er der stjålet smykker og ure.

Derudover blev tre bilister sigtet for spirituskørsel, en for narkokørsel og en 22-årig mand for spirituskørsel på el-løbehjul på Sdr. Boulevard.

Svendborg: Indbrud og spirituskørsel – og en bil der ramte lyssignal

I Svendborg blev flere boliger ramt af indbrud – blandt andet på H.C. Andersens Vej og Hostrupsvænge. Der er stjålet smykker, parfume og kontanter.

På Sundbrovej ramte en personbil et lyssignal efter usikker kørsel. Føreren – en 49-årig kvinde – blev sigtet for spirituskørsel. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn kørte i grøften på Fåborgvej og blev ligeledes sigtet for spirituskørsel.

På Kullinggade blev en 30-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og en 19-årig mand sigtet for spirituskørsel på Toldbodvej.

Nordfyn: Indbrud og omfattende hærværk

I Otterup blev der anmeldt indbrud på Vibevej, og på Strandvejen blev der begået voldsomt hærværk i en privat have, hvor en ukendt gerningsperson smed haveredskaber og krukker rundt og knuste glas i et drivhus. Der blev også væltet skraldespande på vejen.

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

Over 250 millioner kroner skal løfte unge med psykiske udfordringer ind i job og uddannelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunerne får nu et markant økonomisk løft i indsatsen for at hjælpe unge videre i livet. Mere end 250 millioner kroner bliver over de næste tre år fordelt til landets kommuner med et mål om at få flere udsatte unge – særligt dem med psykiske lidelser – i beskæftigelse eller uddannelse.

Pengene går til to beskæftigelsesrettede indsatser, Flere unge skal med og IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem psykiatrien og jobcentrene, hvor unge med psykiske vanskeligheder får individuelt tilpasset støtte. Erfaringerne viser, at netop denne målrettede tilgang øger chancen for, at unge både kan fastholde job og påbegynde uddannelse, selvom deres mentale helbred gør det svært at navigere i almindelige forløb.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at midlerne er afgørende for at sikre, at flere unge får mulighed for at træde ind i fællesskabet.

»Flere unge skal være en del af fællesskabet. Vi skal gøre endnu mere for at hjælpe udsatte unge med at finde et arbejde, som passer til deres behov. Jeg håber, at hjælpen vil være med til, at langt flere unge kan vokse og få fodfæste i samfundet igennem job eller uddannelse,« siger ministeren.

Midlerne stammer fra forårets brede politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her blev regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en styrket indsats målrettet unge, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.

Kommunerne får nu mulighed for at skrue op for individuelle forløb, hjemkørende støtte, uddannelsesrettede indsatser og jobskabelse i samarbejde med lokale virksomheder og psykiatriske afdelinger. Flere kommuner har allerede anvendt IPS-forløb i mindre skala, men med de nye midler bliver det muligt at rulle metoden bredere ud og sikre større kapacitet.

Fordelingen af midlerne mellem kommunerne offentliggøres nu, men kan justeres, hvis nogle kommuner vælger at takke nej. Endelige tilsagn ventes i januar.

Beløbet kommer oveni de 519 millioner kroner, som kommunerne tidligere på året har modtaget gennem Ungeløftet – en langsigtet aftale, hvor i alt 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 er afsat til at løfte unge i mistrivsel og sikre, at færre ender uden job, uddannelse eller stabile voksne i deres liv.

Den nye pulje betyder, at kommunerne fremover står med både ressourcerne og redskaberne til at skræddersy langt mere fleksible og målrettede forløb – netop til de unge, der ofte falder mellem to stole i både psykiatrien og beskæftigelsessystemet.

Elprisen i 2025: Danskerne betalte i gennemsnit 61 øre pr. kWh

Af
Redaktionen
-
0

Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.

2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.

»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.

En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.

Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.

»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.

Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere

For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.

Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.

Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.

»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.

Private forbrugere får lavere elregning fra 2026

Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.

AD Danmark på vej mod ny omsætningsrekord efter markant vækst i 2025

Af
Andreas Andreassen
-
0

AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en markant omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i meromsætning oven på den samlede omsætning i 2024, hvilket placerer 2025 væsentligt over både budget og de seneste forecasts.

Væksten kommer efter et allerede rekordstærkt 2024 og betegnes internt som markant stærkere end først forventet. Udviklingen er drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder, hvor AD Danmark har formået at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.

Administrerende direktør Nikolaj Jacobsen oplyser, at selskabet fortsat oplever tilgang fra flere sektorer, hvilket har gjort det muligt at servicere branchen bredere end tidligere. Samtidig har virksomheden valgt en anden kurs end mange af konkurrenterne i markedet.

Mens dele af branchen har været præget af fyringsrunder og stramme omkostningsprogrammer, har AD Danmark fortsat investeret i kapacitet, sortiment og organisation.

En væsentlig del af fundamentet for den fortsatte vækst er selskabets højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart. Anlægget på cirka 100.000 kvadratmeter anses for at være blandt de mest avancerede i Europa og giver mulighed for et accelereret vareflow fra varemodtagelse til fysisk levering.

Ifølge ledelsen øger det både leveringssikkerheden og præcisionen i værdifastsættelsen, samtidig med at gennemløbstiderne reduceres. AD Danmark og thansen-gruppen opererer desuden med døgnåben drift, hvilket giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til hurtig og stabil levering.

Parallelt med kapacitetsudvidelsen arbejder AD Danmark på en ny markedsplan, hvor fokus er rettet mod hurtigt omsættelige nøglevarer og yderligere styrkelse af positionen som grossist og distributør i Danmark og Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen peger på et tæt samspil mellem bestyrelse og ledelse som en væsentlig forklaring på tempoet i udviklingen. Ifølge ham er strategiarbejdet kendetegnet ved korte beslutningsveje og løbende sparring mellem drift og bestyrelse.

For 2026 forventer AD Danmark at udbygge sin position yderligere. Samtidig vil virksomheden begynde at se mere målrettet på internationale muligheder, hvor der allerede er opsat klare mål.

Inden for få år har AD Danmark udviklet sig til en af branchens hurtigst voksende grossister og distributører – og selskabet arbejder nu målrettet på at konsolidere den position både nationalt og nordisk.

Godt og skidt for elkunder: Nettariffen falder – abonnementet stiger

Af
Redaktionen
-
0

Elkunder i Trekantområdet går et nyt år i møde med ændrede priser på transporten af strøm. Fra 1. januar 2026 justerer TREFOR El-net sine takster, så nettariffen falder, mens det årlige abonnement stiger en smule.

Nettariffen – den pris, elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet – bliver for private husstande og mindre erhverv cirka 10 procent billigere pr. kilowatt-time i 2026.

Samtidig hæves det faste årlige abonnement, hvilket ifølge TREFOR El-net især skyldes stigende omkostninger til digitalisering og IT.

»Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen. De to ændringer udligner stort set hinanden, så en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh ikke vil mærke en ændring,« siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

Prisen varierer over året og døgnet

Nettariffen følger en fast model, hvor prisen varierer både over året og i løbet af døgnet. I vinterhalvåret er nettariffen højere, fordi elforbruget generelt er større i den kolde og mørke tid. Om sommeren falder prisen, når behovet for opvarmning og belysning er lavere.

I løbet af døgnet er nettariffen lavest om natten og højest i tidsrummet fra klokken 17 til 21 – også kaldet elnettets »kogespids« – hvor mange danskere bruger mest strøm.

Ifølge TREFOR El-net skal modellen motivere elkunder til at flytte fleksibelt elforbrug til tidspunkter uden for spidsbelastningen.

Dækker store dele af Trekantområdet

TREFOR El-net har et bredt forsyningsområde i Trekantområdet. I Kolding Kommune forsyner selskabet mere end 52.000 elnetkunder, mens samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune er dækket af TREFOR El-net.

I Vejle Kommune drejer det sig om knap 45.000 boliger, virksomheder og ejendomme. Derudover forsyner selskabet 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by samt 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.

Bent Frandsen er ny formand for Danske Digitale Medier A/S

Af
Redaktionen
-
0

Danske Digitale Medier A/S sætter nu kursen for de næste mange års vækst. Med Bent Frandsen som ny formand skal selskabet accelerere sin regionale tilstedeværelse, styrke samarbejdet med lokale erhvervsmiljøer og udbygge en digital strategi, der forener innovation, kulturforståelse og lokalt forankrede medier.

Danske Digitale Medier A/S (DDM) har tirsdag på en generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Efter flere år i bestyrelsen – heraf en periode som formand – har Susanne Eilersen valgt at takke af.

»Jeg vil gerne rette en stor tak til Susanne Eilersen for hendes store arbejde, for den opbakning hun har givet, og for at have ledt bestyrelsen med en sikker og dygtig hånd. Susanne har været en væsentlig kraft i vores udvikling,« siger administrerende direktør Andreas Andreassen.

Susanne Eilersen har valgt at træde ud, da hun for nyligt er blevet valgt til flere politiske poster og dermed får et øget arbejdspres.

»Det har været en fornøjelse at følge AVISEN helt tæt, lægge strategier for udviklingen af STATIONEN og ikke mindst se, hvordan DDM gennem de sidste fem år er vokset markant i både rækkevidde og læsertal. Nu overlader jeg stafetten til Bent Frandsen, en dygtig og kompetent erhvervsmand, og samtidig får jeg selv langt mere at se til – både i Fredericia og i Region Syddanmark, hvor jeg er blevet valgt,« siger Eilersen.

Derudover sagde selskabet farvel til Lars Hesselvig og Kamilla Rasmussen, som vi takker for en flerårig og loyal indsats for virksomheden.

Ny formand: Erfaren erhvervsmand med markant regional forankring

Som ny formand er valgt Bent Frandsen – en kendt erhvervsmand i Fredericia og Middelfart, hvor han gennem årtier har opbygget et stærkt netværk både i erhvervslivet og kulturlivet.

Bent Frandsen har en særlig baggrund fra erhvervslivet, hvor han har drevet flere håndværkervirksomheder, men også fra musikbranchen, hvor han har spillet en nøglerolle i udviklingen af Rock Under Broen. Han var både med til at sætte festivalen solidt på landkortet og stod senere centralt i genrejsningen, der gjorde Rock Under Broen til en økonomisk stærk millionforretning med markante overskud.

»Medielandskabet har ændret sig massivt gennem de sidste ti år, og Danske Digitale Medier har formået både at være fremsynet og samtidig dybt forankret lokalt. Det er en kombination, jeg har stor respekt for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for bestyrelsen, der blandt andet skal arbejde med at styrke vores tilstedeværelse i det vestfynske – og senere i hele Trekantområdet,« siger Bent Frandsen.

Helle Broen indtræder som stærk erhvervsprofil

Det nye bestyrelseshold tæller også Helle Broen, en markant erhvervskvinde i regionen og medejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart. Hun har gennem en årrække været en central aktør i både erhvervs- og kulturlivet og har med stor succes drevet og udviklet biograferne til moderne kulturhuse med bred folkelig appel.

Hendes erfaring med drift, forretningsudvikling, publikumskontakt og lokalt forankrede kulturinstitutioner tilføjer bestyrelsen et væsentligt kompetenceløft.

Samtidig vælges Erik Schwensen til bestyrelsen. Han er redaktionschef, tv-vært og skribent hos DDM og har en omfattende karriere som leder, forfatter og rådgiver.

Schwensen er tidligere oberstløjtnant og ridder af 1. grad af Dannebrog og har haft markante chefposter, blandt andet som regimentschef og stabschef ved Danske Division. Han har en master i Public Administration fra CBS og er blandt de første i verden certificeret som NLP™-Consultant og transformation facilitator.

Efter dagens generalforsamling består bestyrelsen af:

  • Bent Frandsen (formand)
  • Helle Broen
  • Erik Schwensen
  • Maj-Britt Andreassen

Danske Digitale Medier A/S driver lokale nyhedsmedier i Syddanmark og har de seneste år oplevet markant vækst i både rækkevidde, læsertal og kommercielle aktiviteter.

Annonce – læs mere her

Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.

Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.

Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.

Lad os være helt tydelige:
Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt.
AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.

Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt:
Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.

For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.

De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.

Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.

Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.

For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.

Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.

Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.

Millionpulje skal genskabe Lillebælts havnatur: Stenrev og ålegræs på vej tilbage

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmarks havnatur har i årevis været i frit fald. Manglen på stenrev, ålegræs og muslingerev har fjernet fundamentet for livet under vandet – fra torsk og skrubbe til klyde og ål. Nu får kampen for et sundere havmiljø en markant saltvandsindsprøjtning: Seks lokale projekter landet over modtager i alt 43,5 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond.

Midlerne går til naturgenopretning i Limfjorden ved Gjøl, Horsens Fjord, Drejø i Det Sydfynske Øhav, Voerså ved Frederikshavn, Lillebælt ved Vejle Fjord samt Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord ved Næstved. Puljen er aftalt mellem regeringen, SF, K, EL og RV og er målrettet konkrete initiativer, der genetablerer de fysiske strukturer, som udgør havets mest basale levesteder.

Ifølge Miljøministeriet er interessen massiv. 21 projekter søgte om støtte for mere end 150 millioner kroner, men kun seks opnåede finansiering på baggrund af faglige kriterier som genopretningspotentiale, lokal inddragelse og projektmodenhed.

Miljøminister Magnus Heunicke gør det klart, at indsatsen ikke kan udskydes.
»Hverken vi, eller havet, kan vente på, at naturen kommer til sig selv uden hjælp. Vi skal aktivt og direkte genopføre fundamenterne for livet i havet. Vi skal bygge stenrev, plante ålegræs og lave levende rev af muslinger. Og der har vi Havnaturfonden som hjertestarter for havet,« siger han.

Han fremhæver både bredden i ansøgningerne og samarbejdet mellem kommuner, foreninger og private aktører.
»Interessen for puljen vidner om en enorm vilje rundt om i landet til at få livet og naturen tilbage i havet. Det er den opbakning, der skal til for at rette op på livet under vandet.«

Den Danske Naturfond har bidraget med 14,5 millioner kroner for at løfte biodiversiteten yderligere. Her ser man bevillingen som en forlængelse af de seneste ti års arbejde med at sikre bedre levesteder på land.

»Det er nødvendigt at hjælpe vilde dyr og planter, som har mistet vigtige levesteder på land og i havet. Derfor er jeg glad for, at Den Danske Naturfond nu også kan være med til at sikre flere og bedre levesteder til havets dyr og planter,« siger formand Bengt Holst.

Også aftalepartierne på Christiansborg fremhæver, at midlerne går til konkrete, geografisk balancerede indsatser.

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen siger:
»Med seks konkrete projekter rundt i landet understøtter vi nu projekter med stenrev, ålegræs og muslingerev til genskabelse af bedre havnatur og bedre levevilkår for fisk og fauna. Det er fornuftigt, at Havnaturfondens midler går til konkrete projekter, og vi er godt på vej mod et bedre dansk havmiljø.«

Enhedslistens miljøordfører Leila Stockmarr glæder sig over interessen, men peger på, at genopretningen kun er ét led i en større indsats.
»Det er en gigantisk opgave, vi står overfor med at få livet tilbage, hvor vi også skal have sat ind overfor de trusler, der ødelægger miljøet som bundtrawl, kemikalier og landbrugets kvælstof.«

Socialdemokratiets miljøordfører, Thomas Monberg, fremhæver betydningen af kystnære yngle- og gydepladser.
»Vi skal have flere yngle- og gydepladser med ro til naturen og fiskene. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver 43,5 mio. kr. til at plante ålegræs og genskabe stenrev. Og som horsensianer er jeg særligt glad for, at vi skal genskabe stenrev og ålegræsbede i Horsens Fjord.«

De udvalgte projekter forventes at gå i gang i 2026 og skal løbende dokumentere effekterne for biodiversitet og fiskebestande.

Faktaboks
Pulje til havnatur
– 43,5 millioner kroner uddeles (29 mio. fra Havnaturfonden, 14,5 mio. fra Den Danske Naturfond).
– 21 ansøgninger modtaget, 18 levede op til kravene.
– Seks projekter valgt ud fra kriterier: genopretningspotentiale, projektmodenhed, tidsplan, budget, geografi, lokal inddragelse og medfinansiering.
– Projekterne ligger ved Gjøl, Horsens Fjord, Drejø, Voerså, Vejle Fjord samt Karrebæk/Dybsø Fjord.

123...149Side 1 af 149
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER